US/English Version:

Redigeret og
designet af:

Flåden under 1. verdenskrig (1914-1918):

Mineudlægningen under
1. verdenskrig

Den danske Flåde udlagde cirka 1.000 miner i kontrol-lerede minespærringer, der blev nøje overvåget og be-vogtet under hele verdenskrigen

Alligevel måtte Flåden uskadeliggøre næsten 6.000 udenlandske miner, der havde forladt tyske og engelske minefelter - mere end 3 om dagen.

Yderligere omkring 4.000 fremmede miner, primært engelske, måtte uskadeliggøres i årene efter afslutningen af krigen.

Af Johnny E. Balsved

Ved 5-tiden om morgenen 5. august 1914 rapporteres det, at tyske skibe havde påbegyndt mineudlægning i den sydlige del af Langelandsbæltet.

Den tyske gesandt aflagde senere samme morgen et besøg i Udenrigs-ministeriet, hvor han fremsatte en mundtlig forespørgsel, gående ud på "om Danmark straks vilde spærre Store Bælt effektivt" - dvs. med miner - "mod begge de krigsførende magter".

På dette tidspunkt befandt den tyske hovedflåde sig i Nordsøen, dvs. på Elben og ved Wilhelmshafen, og tyskerne frygtede et engelsk angreb på de svagere tyske flådestyrker i Østersøen.

Mineskibet LOSSEN

Mineskibet LOSSEN var et af de mineskibe, der deltog i udlægningen
af de danske minespærringer i Storebælt i august 1914.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Flere ministermøder og Statsrådet hasteindkaldt

Den danske regering var stærkt splittet i spørgsmålet omkring en eventuel mineudlægning i de danske farvande, og på et tidspunkt i løbet af formid-dagen var regeringen tæt på at blive sprængt på grund af denne uenighed.

Den kommanderende admiral, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen, med opbakning fra den kom-manderende general, general Gørtz talte dog dagen igennem kraftigt for mineudlægningen.
Begge var overbevist om, at såfremt Danmark ikke selv spærrede Storebælt, ville tyskerne uden tvivl udføre denne spærring selv, og even-tuelt besætte danske landområder.
Dette ville afgjort bringe Danmark på kollisions-kurs med Tyskland.
I dagens løb blev der afholdt flere, og til tider ophidsede, ministermøder.
Klokken tre var der blevet indkaldt til møde i Statsrådet, hvor sagen skulle afgøres.
Ved 4-tiden blev også den kommanderende admiral, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen samt den kommanderende general, general Gørtz, tilkaldt til det igangværende møde i Statsrådet.

Viceadmiral
O. J. Kofoed-Hansen
talte kraftigt for
minespærringen
af de danske stræder.

Den kommanderende admiral kunne nu yderligere tilføje, at tyske mine-skibe mfl. opholdt sig ved Kjelsnor, tilsyneladende også med tropper om bord. Alt pegede således på, at Tyskland var i færd med at forberede yder-ligere mineudlægning i danske farvande.

I stedet for blot at imødekomme det tyske ønske (krav), besluttede det hastigt indkaldte statsråd, at udlægge miner i både Øresund, Storebælt og Lillebælt.

Mineudlægningen iværksættes

Allerede ved 5-tiden samme eftermiddag gav Forsvarsministeren ordre til at iværksætte mineringen af de danske stræder, og udenrigsministeren med-delte personligt følgende til den tyske og engelske gesandt:

9. august blev der givet ordre til udlægning af minespærringer i Køge bugt.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

"For at hævde Neutraliteten og holde de militære Operationer borte fra de danske Farvande og Kyster og for at bevare Forbindelsen mellem de forskellige Dele af Landet har den danske Regering besluttet at spærre danske territoriale Farvande i Sundet og Store og Lille Bælt med Miner."

Viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen gav omgående ordre til at den etablerede Farvandseskadre skulle deles i en 1. og 2. Eskadre.

Kommandør Thomas V. Garde blev udnævnt til chef for 2. Eskadre, og blev sendt til Storebælt med kyst-forsvarsskibene OLFERT FISCHER og SKJOLD, 2 divisioner torpedo-både samt minemateriel.

Allerede næste dag ved middagstid var skibene samlet ved Sprogø og minespærringen af Storebælt kun-ne påbegyndes, for øvrigt under temmelig ugunstige vejrforhold.

Kongen beroliger England

Umiddelbart efter at Statsrådet havde truffet beslutning om udlægning af minespærringerne i de danske stræder, sendte Kong Christian X, efter Regeringens anmodning et beroligende telegram til den engelske konge.

"Kære George.

Under de overordentlige og ulykkelige Forhold har jeg og min Regering for at opretholde Danmarks Neutralitet og saa vidt muligt holde Krigsoperationer borte fra danske Landsdele besluttet at spærre Store Bælt, samt de danske Løb i Sundet og i Lille Bælt.. Dette sker bevæget af Forhold, som Du, der kender min Hengivenhed for Dig, vil kunne forstaa.

Christian."

England svarede meget forstående og accepterede umiddelbart den danske beslutning.

Mineudlægningerne fortsætter

10. august var 2. Eskadre i Storebælt færdig med at udlægge de planlagte minespærringer.

Dagen i forvejen, 9. august, var der givet ordre til at påbegynde udlægning af minespærringer i Køge bugt. Denne operation var planlagt at skulle be-gynde 11. august, hvorfor 1. Eskadre i Sundet blev sendt til området for bl.a. at maskere mineudlægningen der.

Den efterfølgende dag, 12. august var også minespærringerne i Køge Bugt på plads.

De planlagte danske minespærringer af de danske stæder var herefter tilendebragt. - Flådens opgave var nu at tilse og bevogte disse spærringer.

Minesøgningstjenesten

Kort efter verdenskrigens udbrud begyndte minefaren for alvor at gøre sig gældende i vore farvande. Det kan jo ikke undre, når man tænker på hvor mange specielt tyske miner, der lå op ad og i gennemsejlingsfarvandene.

Inspektionsskibet DIANA

Inspektionsskibet DIANA havde fra 1917 fast station ved Skagen, og deltog her bl.a. i eftersøgningen af miner i Skagerrak.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

En effektiv afsøgning af de mest trafikerede farvande med vore inspek-tionsskibe, torpedobåde, patruljebåde og lejet materiel blev derfor hurtigt etableret.

Minerydningshold blev også udstationeret på Jyllands vestkyst, ved Albuen og på Bornholm.

Eftersøgningen af miner i Nordsøen blev gennemført som et nordisk sam-arbejde, der var blevet planlagt på en minekonference i 1915.

Tyske minespærringer giver problemer

Tyskland havde siden udlægningen af de første minespærringer 5. august hårdnakket hævdet, at ingen miner var blevet udlagt på dansk territorium.

I november 1914 måtte tyskerne dog nødtvunget indrømme, at flere miner var drevet ind på dansk område ved Langeland, og de lovede omgående at fjerne disse miner.

Under forsøget på at fjerne disse stødte en af de tyske trawlere på en tysk mine og sank.

Efter flere dages østlig storm blev flere miner fundet drivende i Storebælt, heraf blev de 5 fundet af danske skibe og tilintetgjort.

3 miner uskadeliggøres om dagen

Uskadeliggørelsen af drivende miner var en ganske voldsom opgave. Un-der Sikringsstyrken fra august 1914-marts 1919 blev der i alt uskadeliggjort 5.803 miner af den danske flåde, eller i gennemsnit omkring 3 miner pr. dagen.

Dette var ikke noget ufarligt arbejde, og under verdenskrigen kostede det 9 danske marinere livet og sårede 7.

I alt blev der under og efter 1. verdenskrigs afslutning fundet og uskadelig-gjort næsten 10.000 miner. Hovedparten af disse miner var engelske, men det var stadig de tyske miner, der udgjorde den største fare.

I følge Haagerkonventionen skulle en mine desarmere sig selv, hvis den løsrev sig fra sin fortøjning. Det skulle vise sig, at 75% af de tyske miner fortsat var armerede, når de blev fundet.

Våbenstilstand

Straks efter indgåelsen af våbenstilstanden 11. november 1918 traf rege-ringen umiddelbart foranstaltninger til genoprettelse af normale trafikfor-hold i de danske farvande.

Samme dag, som våbenstilstanden var en kendsgerning, påbegyndtes op-tagningen af vore minespærringer, ligesom de spærrede farvandsafsnit åb-nedes og fyrene tændtes igen.

Mineeftersøgningen og afvisningsfartøjerne ved de tyske minespærringer, og optagningen af de tyske miner krævede dog stadig en del materiel.

Krigen krævede dog stadig ofre

14. december 1918, mere end en måned efter våbenstilstanden var ind-ledt, blev yderligere 3 danske marinere dræbt og 8 såredes, da torpedo-båden SVÆRDFISKEN minesprængtes ved Albuen i Storebælt.

Ved eksplosionen, der formentlig er sket ved, at en af bådens skruer har ramt stødhornet på en tysk mine, blev agterskibet knækket og bøjet op-efter.

Det lykkedes at få torpedobåden bjerget tilbage til Holmen, og den kunne senere repareres og vende tilbage til aktiv tjeneste.

Torpedobåden SVÆRDFISKEN

Torpedobåden SVÆRDFISKEN ses her efter tilbagekomsten til Holmen med bortsprængt agterskib, til venstre i billedet anes ubåden NYMFEN.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Epilog

Oprindeligt var det tyske krav om mineudlægning i Storebælt i august 1914 tænkt som en beskyttelse af de svage tyske styrker, der ved krigsudbrud-det befandt sig i Østersøen, mod et overraskende engelsk angreb.

Englænderne kom imidlertid slet ikke, som tyskerne havde frygtet - og det viste sig hurtigt, at minespærringerne i virkeligheden blev til størst gene for den tyske flåde, der både havde mistet en udfaldsport og en retrætelinie.

Men da minerne først var krævet udlagt, var det vanskeligt senere for tyskerne at motivere et nyt krav om deres fjernelse.

Det tyske krav i 1914 om minespærring af Storebælt var således med til at sikre den danske neutralitet under 1. verdenskrig.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danmarks Flaade, af kaptajnløjtnant K. Dahl og H. Hjorth-Nielsen, udgivet af Selskabet til udgivelse af Kulturskrifter, København, 1934
&	Flåden gennem 450 år, af Steen R. Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, København, 1970 (ISBN87-566-0009-7)
&	Flåden under første verdenskrig - O. Kofoed-Hansens og V. Jøhnkes optegnelser, ved Tage Kaarsted, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1976 (ISBN 87 504 03 745)
44Der henvises også til Maritim Bibliografi