Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Erindringer fra Ivan Mortensen

Erindringer fra Ivan Mortensen (1984-1988):

364 "Yoghurt"

Ivan Mortensen tjenestegjorde i Søværnet fra 1984-1988.
Her følger hans oplevelser fra denne periode og måske forklaringen på hans tilnavn "364 Yoghurt".

Af Ivan Mortensen

1984 var året, hvor den Kongelige Danske Marine fik fornøjelsen af Mortensens indtræden.

Mødet med Auderød, var utrolig spændende, og næppe var vi kommet i Anders And uniformen og ført over i spisesalen, da vi blev mødt at nogle gutter der forhørte sig om, hvor mange af os der kunne spille.

Da jeg altid har været hurtig på bemærkningerne, kom jeg til at sige at jeg kunne spille Harpe og Monica (det hed min daværende kæreste) samt kødfløjte, dette vil jeg vende tilbage til senere

Udstikning

Ellers gik de første 3 mdr. med svømning, Cooper test og øvelse i at kaste line ind på ”land” fra det dejlige skiv der stod på land, LAPPEDYKKEREN, vi var nu klar til at blive rigtige sømænd!

Da udstiknings dagen kom var vi noget spændte, jeg selv havde ønsket at komme på minelægger eller fregat, og var sikker på det måtte være Fregat.

Sedlerne blev hængt op nede i kælderen hvor der også var modeller af alle de dejlige skibe.

Vi nærmest væltede oven i hinanden for at se hvor vi skulle hen, da jeg fik mast mig frem til sedlen, fandt mit navn, gik min verden i stykker!

Søværnets Tamburkorps

Mortensen skulle møde dagen efter i Søværnets Tamburkorps, mig som kun kunne spille lidt på orgel, det går bare ikke, tænkte jeg.

Første morgen fik jeg en Lyra i hånden (et klokkeværk som vender total omvendt af et klaver) Mortensen øvede sig, men uden dog den helt store succes, så da man fandt ud af, at jeg sejlede meget af tiden på (Arrehavet), hvor jeg skulle have spillet blev jeg sat til at spille bækner (to grydelåg der slås mod hinanden), heller ingen succes.

Første gang vi skulle spille "Anchors away" for Hendes Majestæt Dronningen på SHAPE i Belgien gik det galt med soloslagene.

Så til søs

Da vi kom hjem blev jeg kaldt over på kontoret og fik at vide at SPRINGEREN manglede en mand, og om jeg var interesseret? Jow det mente Mortensen nok han var, uden dog at vide at det var en dykkende cigar.

Ubåden SPRINGEREN

Da jeg jo var værnepligtig kan man ikke just sige, at jeg var velkommen, men det lykkedes mig dog at være med, inden cigaren blev skoddet og afleveret i Ålborg, på Søværnsmuseet. 

Nyt skiv nemlig det dejlige træskib VILSUND, en af Marshall hjælpe bådene fra 2. verdenskrig, og en dejlig minestryger, med dette dejlige skib havde jeg mange dejlige ture, og kom til at elske og hade havet.

Minestrygeren VILSUND

Specielt husker jeg en international øvelse ”Standerfortland” hvor vi sejlede til Hamburg, og Mortensen fik sit første møde med Reeperbahn det kostede så vidt jeg husker 2100 kr. for en weekend med alt.

Da vi kom hjem var min værnepligtstid ved at være slut, så chefen kaldte mig ind, og her fik jeg præsenteret en kontrakt. Jeg troede helt ærlig, at det var ombord på VILSUND, men jeg tror nok jeg tog fejl.

Den 1. december 1984 mødte jeg i Auderød igen, denne gang var det på forskole til Inspektionsskibseskaderen, turen skulle gå til Nordatlanten.

Forskole i Auderød

Forskolen på Auderød var noget anderledes end rekruttiden, denne gang var man jo blevet Konstabel, og konstabler fra inspektionsskibet HVIDBJØRNEN går ikke i takt, og vores daglige arbejdstøj kunne måske godt have været presset bare en anelse mere op.

Vi var en god blanding af nye og gamle havkale (Havkale er en titel man må bruge efter polardåben). I auditoriet blev vi præsenteret for de første nygæl-lede kvindelige konstabler som for første gang skulle på togt til Nordatlanten, luften var tyk af ballade, brok ja nærmest oprør.

I flådens reglement står der, at kvinder og svin ikke må forefindes ombord på søværnets skibe.

Skipper Grønbæk satte tingene på plads ved at sige, at nu havde svinene regeret nok, og det var på tide, at der kom noget kønt at se på, ikke mere om det!

Vi sjoskede rundt til forskellige brandøvelser, lægetjek og skydninger, her fik jeg mit øgenavn.

En morgen skulle vi på skydebanen og da morgenmad aldrig har været min stærke side, snuppede jeg en lille yoghurt med i lomme, og det gik jo ikke anderledes end at dagens skydning forgik liggende, og her kan den vågne læser selv regne ud hvordan mit tøj så ud.

Ombord på HVIDBJØRNEN

Tiden for afgang til Færøerne kom, og med influenza i kroppen gik jeg ombord på HVIDBJØRNEN i Marts måned, jeg blev med det  samme lagt på køjen, og sov dermed de første 24 timer, det betød at alle møgvagterne var ledige, og der var mange, som jeg pludselig skyldte tjenester for overtaget vagt, men sådan er det jo.

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN
(Foto: Søværnet)

Vejret viste sig ikke fra den pæneste side, så med bølger på 8-10 meter og krængninger på ca. 30 – 35 grader, var det slet ingen fornøjelse. Her var det jeg tænkte ” Hvad f….. laver du her” havgal våd fra yderst til inderst, og kold som en snaps.

En af mine pligter var at løsne helikopteren ved take off og spænde Lynx'en fast ved touch down

Her er må det lige bemærkes at agterdækket ikke havde siderne slået op, når snurrerundzoaghen var der, dette udgjorde en betydelig fare, specielt i dårligt vejr.

Alt dette var bagefter bare en fantastisk oplevelse, og især da Færøerne viste sit smukke klippe land, med Lunter (Søpapegøjer) og yndige bugter.

Thorshavn var første stop, og da trosserne var smidt, væltede det med færinger som ville købe snaps, whisky samt andet ildvand, ja faktisk følte jeg  mig som Columbus. 2 flasker snaps 600 kr. jo det var en fantastisk forretning.

Piger på kajen

Pigerne i Thorshavn var også  nysgerrige efter at se om udvalget var bedre end tidligere, baren om bord fejlede i hvert fald ikke noget, for den var meget hurtig fuld af yndige piger, jeg er lige ved at tro at vores egne piger var lidt jaloux.

Mange af vores egne piger havde dog erobret det, de ville have, og den første bøde på 500 kr. for at ligge på samme køje var allerede blevet uddelt, denne bøde gjaldt kun besætningen i mellem, ellers tror jeg nok, der var nogle der var blevet fattige.

Det var også her jeg indgik et væddemål, som var lige ved at koste mig en tur i svedekassen, jeg væddede med Johnny som for øvrigt senere blev skole-lærer på Grønland, om hvem der kunne have sex med en land pige på det mest spændene sted på skibet.

Historien skal jeg prøve at skitsere uden at træde nogen over tæerne.

Det var lørdag aften skuden var fyldt med dejlige land sild, og Mortensen havde fundet en villig og livlig lille en af slagsen, så i håbet om at vinde væddemålet, som for øvrigt var på 1000 kr., trak jeg silden med op på skippers lukaf.

Næste morgen blev jeg kaldt op til Chefen, som gerne ville have en forklaring, jeg sagde det som det var, at jeg ikke kunne finde andre steder at være helt privat, chefen smilte, men stivnede og sagde så, at næste gang jeg skulle ordne Borgmesterens datter, måtte det godt være i land, således at moderen ikke skulle hente sin datter på havnen.

Banke rust, banke rust og banke rust hold da op det er kedeligt, så når endelig vi skulle border nogle for at kontrollere deres garn, var vi alle på dupperne, dog skete der sjældent de helt store begivenheder.

Bamsens lokalradio

Livet ombord kunne til tider være kedeligt, så når havguderne festede og bølgerne nåede over 5 meter, kunne vi ikke opholde os ret mange andre steder end på køjen eller i put-i-mund rummet, hvor den film jeg har set flest gange i mit liv altid var på programmet, nemlig "Marta" alle der har sejlet på Bamsen kender med garanti denne film.

Bamsens lokalradio, som blev sendt hver dag fra el-værkstedet var utrolig populær dog ikke når der skulle spilles velfærds banko, moralen skulle jo bankes ned engang i mellem.

Midtvejstogt: Alle glædes sig til at komme til Edinburgh, så en solbeskinnede dag midt i April sejlede vi ind i havne med masser af folk på kajen, der var byfest, kan man ønske sig mere????

Vi festede løs i tre dage med besøg på fabrikker der destillerede whisky, bordeller, og hjemmebesøg hos fremmede piger og deres forældre.

Med hensyn til det sidste var 364 Mortensen lige ved at blive både forlovet og gift, jeg mødte en sød, men lidt naiv pige som kom ombord med både mor og far for, at de skulle se hendes udkårende.

Faderen, som må have været meget troende katolik, fortalte mig om sex før ægteskabet jo ikke passede sig, det burde han nok have fortalt sin datter først, nå men da tovet begyndt at stramme, måtte jeg jo finde en undskyldning for ikke at deltage i familiens planlagte middag, og stor tak skal lyde til skipper Grønbæk for, at jeg fik en ekstra vagt, lige netop den dag.

Turen tilbage til Færøerne var stille og rolig uden de helt store problemer, da vi kom til Torshavn var trosseholdet klar til at komme ombord, og det var næsten som at komme hjem.

Polardåben

Vi havde sejlet et par dage efter nogle Russiske trawlere, og pludselig midt om natten blev næsen malet blå, DÅBEN var i gang, vi havde krydset polarcirklen.

Kl. 07.00 blev vi alle i ført kedeldragter og sendt på helodækket til morgen gymnastik, medens vi blev spulet med kold havvand, lavede vi engle hop, mave bøjninger og diverse andre tortur gymnastiske udfoldelser, jo mindre man arbejde jo mere vand fik man, da vi efterfølgende kom i bad var selv lunken vand meget varmt.

Nu skulle skibet gøres rent, og havkarlene brugte enhver lejlighed til at slå med deres havstokke som var lavet at et stykke brandslange, der var hæftet på en rundstok, uha det gjorde ondt.

Mortensen havde fornøjelsen at gøre rent i kompressorrummet, og da det faktisk lige var gjort lagde jeg mig til at sove på en hylde højt oppe over kompressoren.

Da de endelig fandt mig var det ved at være middag, jeg siger bare, at ryggen var noget øm.

Middagen var beskøjter og vand, havkalene fik mørbradbøffer og øl, hvor uretfærdig kan det blive???

Selve dåben skulle i gang kl. 14.00 og hvilken dåb; vi stod ca. 20 mand på Helodækket iført kedeldragter og intet andet, temperaturen var ca. – 8 grader, og vi frøs!

Dem, der havde været "sødest", kom til sidst, jeg blev døbt som nummer 18.

Nu var jeg Havkarl

Først til frisør: En blanding af swarfega og kattegrus blev kørt rundt i hoved og på kroppen

Videre til Dommeren, hvor man fik at vide hvad man havde gjort, som H.K.H. Neptun ikke kunne lide, jeg blev dømt for at synge og fortælle vitser, en hård dom, 6 sild i en ubeskrivelig lage af soja, karry, HP sovs og mayonnaise, kvalmen kunne ingen ende tage.

Baglæns 8 omgange på dækket, medes jeg skulle synge lille Peter edderkop, jo lidelserne ville ingen ende tage.

Doktoren ventede med et bræt som skulle slå feberen ned, uanset om man havde feber eller ej, godt våd blev jeg smidt op på briksen og fik 2 slag i min våde og meget kolde bagdel, kan du forstille dig, hvor ondt det gjorde?

Så kom Neptun og hans "yndige" kones tur, danse med konen og kysse Neptuns senneps fødder, og så gik turen til fotografen hvor en flaske med saltvand og skosværte smurt om halsen skulle holdes op for øjnene, der så jeg så Nordstjernen.

Fotografen tog et "billede" med trykluft i blandet mel.

Endelig kom jeg til Præsten, en gummibåd fyldt med havvand, fisk og fiske affald var det som jeg nu glæde mig til at hoppe i, men først skulle jeg have mit nye navn PASSIPATOK (kværulanten) og så rulle 10 gange rundt inden jeg skulle gentage mit navn, og kunne man ikke fik man bare ti omgange mere, jeg fik 40 omgange inden jeg kunne sige navnet rigtigt.

NU var jeg Havkarl!!!

Og rigtige Havkarle slutter altid historien inden den bliver for lang.

Med venlig hilsen

Ivan Mortensen

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: 20. oktober 2002

Denne side er oprindeligt udgivet: 10. februar 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger