US/English Version:

Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Min første minesprængning

Redigeret og
designet af:

Min første minesprængning (1948):

Jeg drejede håndtaget,
og så var der en
mine mindre

Henning D. Nielsens personlige beretning om en mine-sprængning

Jeg havde lært at miner er noget farligt noget, og man skal især passe på hornene. Da jeg var på siden af Minøren, lå han ud over agterenden og holdt fast i en af hornene, så han kunne holde den lidt på afstand af båden.

Minestrygeren MR 173

Minestrygeren MR 173 indgik i flåden i 1945 og udgik igen i 1951.
(Foto fra Gunnar Olsens arkiv)

Af Henning D. Nielsen

Efter udnævnelse til Mine Math i oktober 1948 mødte jeg om bord i MR 173, en af de minestrygere som Søværnet havde overtaget fra Tyskland.

Efter at have virket som postbåd et par uger under efterårsøvelsen, blev vi underlagt flotillen der strøg i den nordlige ende af Kattegat.

Vi strøg i ruten fra Skagen Fyrskib til Læsø N Fyrskib. Flotillen bestod af 2 M både og 4 til 6 MR både samt et antal kuttere.

Vagt på Læsø

Én af MR bådene skulle ligge i Vesterø havn på Læsø hver nat og om søndagene. Tørnen skulle gå på skift mellem MR bådene; men jeg tror at vores chef var røget uklar med flotillechefen, for vi havde tørnen 4 uger i træk.

Grunden til at vi skulle være der, var at så var hele besætningen i nær-heden og vi kunne rykke hurtigt ud, såfremt der blev meldt om drivminer.

Efter at vi havde haft 3 uger der, spurgte de værnepligtige Chefen om vi ikke kunne få en weekend et andet sted, underforstået Frederikshavn. Det blev så til en weekend på Anholt.

En søndag morgen fik vi en melding om en drivmine i Nordsøen nogle sm. vest for Hirtshals. Vi gik til Skagen og hentede Minøren, en Kvartermester af reserven.

Der var en hel del der var blevet uddannet i England under krigen, de var så i 45 blevet ansat i Søværnet på kontrakt. Efter at ham og hans hjælper var kommet om bord med alt deres grej, gik det ud i Skagerrak.

Tysk syrehornsmine

Da vi nåede den opgivne position godt middag fandt vi ret hurtig minen, en tysk syrehornsmine.

Der var en norsk lastskib på vej imod os, så der blev signaleret til ham at der lå en mine foran ham, han sendte tilbage at han lige havde passeret en også, så nu var der to.

Minøren gjorde klar til at gå ud til den første, jeg spurgte om jeg ikke måtte være med i stedet for hans hjælper. Det måtte jeg gerne såfremt jeg kunne ro.

Fartøjet blev sat i vandet agter, det var en moses, en lille norsk spejlgattet pram med en afrundet stævn.

Da grejet var kommet om bord begyndte turen over mod minen, jeg kunne selvfølgelig ikke se minen da jeg roede, udover det, var det vanskelig at holde øje med den, for der var ret store bølger.

Vel fremme ved den fik jeg ordre til at vende og skodde op til den.

Drivende hornmine bringes til sprængning

Drivende hornmine bringes til sprængning.
(Privat foto)

Nu kunne jeg se den ca. 10 m. væk. Da jeg havde skoddet lidt, troede jeg, at nu måtte vi være der, men jeg fik besked på at skodde videre. Nu dækkede Minøren for mit udsyn. Endelig fik jeg besked på at stoppe og komme agter og hjælpe ham.

Noget farligt stads

Jeg skulle så tage ladningen vi havde med, og surre den fast mellem to horn, så den blev anbragt ca. midt på minen. Ladningen var en tysk pansermine, de blev brugt i stor stil til sprængladninger.

Efter at ladningen var anbragt, skulle jeg ro væk igen, samtidig med at Minøren afrullede kablet. Da vi var på sikker afstand, blev dynamoen sat til, og jeg fik lov til at dreje på håndtaget.

Nu var der en mine mindre!

Vel tilbage på MR 173 fik vi at vide, at foruden den mine som nordmanden havde meldt, så havde de set en mere næsten ved siden af. Så vi fortsatte over til den næste og til sidst nr. tre.

Så på denne søndag opnåede vi at bortsprænge tre drivminer

Vi kunne nu gå tilbage til vores vagt på Læsø.

Minemath set på MR 173 i Frederikshavn omkring 1948

Minemath ses på sidedækket af MR 173 i Frederikshavn omkring 1948.
(Privat foto)

I de næste 40 år i søværnet blev det til nogle flere efterladenskaber fra krigen. Ja, selv en tysk mine fra første verdenskrig oplevede jeg også, det var i slutningen af halvfjerdserne. Ud for Albuen ved Nakskov.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

FLERE PERSONLIGE BERETNINGER:

Se oversigten

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. oktober 2005

Min første minesprængning (1948):

Jeg drejede håndtaget,og så var der enmine mindre

Jeg drejede håndtaget,
og så var der en
mine mindre