Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Øjenvidne til MTB-kollision

Øjenvidne til MTB-kollision (1957):

Fyrbøderen mistede to af sine kollegaer og oplevede rollen som skibbruden

I denne artikel fortæller Erik Rodam om sin tid i Søværnet fra 1956-1957, en periode hvor han på nærmeste hold oplevede kollisionen mellem to MTB'ere

Jeg kan endnu - så mange år efter - genkalde mig den modbydelige lyd af sammenkvaset træværk fra de 2 både, og det skønt vi maskinfolk havde lange vokspropper i ørerne til beskyttelse mod motorlarmen.

4. september 1957 kolliderede motortorpedobådene FLYVEFISKEN og HØGEN under en øvelse i Storebælt. Én mand mistede livet og torpedobåden HØGEN sank.

Af Erik Rodam

I oktober måned 1956 blev jeg indkaldt for at aftjene min værnepligt i søværnet. Mødestedet var Arresødallejren, og efter 2 måneders rekrut-tjeneste blev jeg overført til tjeneste som VPFY (VPFY står for værne-pligtig fyrbøder, den gamle betegnelse fra dampskibenes tid) på motortorpedobåden FLYVEFISKEN. Sara som ansvarsområde Jeg fik styrbords motor "Sara" som an-svarsområde sammen med en værneplig-tig korporal, der havde endnu ca. 5 måne-ders tjeneste tilbage inden sin hjemsen-delse. Allerede i begyndelsen af Januar 1957 for-lod vi Danmark for at være i isfrie farvande, og turen gik igennem Kielerkanalen med Cuxhafen som første destination. Derefter til Lowestoft på den engelske øst-

Forfatteren Erik Rodam ses her iført nye "MTB-klude".

kyst, som skulle være vor base i den næste uge, hvor vi skulle deltage i en øvelse sammen med engelske og norske MTB'ere.

Udskiftning af en oliepumpe

En af de mest ubehagelige  oplevelser, jeg var udsat for gennem min tid i søværnet, oplevede jeg under opholdet i Lowestoft.

På en af øvelsens første dage blev der konstateret manglende olietryk på "Sara", hvorefter det den følgende dag blev min opgave, at udskifte dens hovedsmøreoliepumpe.

Det foregik på følgende måde: Manøvrestol og dørkplader blev fjernet fra motorens forkant, og jeg fik bundet et reb om livet samt stukket diverse værktøj i hænderne, hvorefter jeg - på ryggen og med benene først - kantede mig ind under motoren, fulgt af kommentarer, der gik på, at det jo ikke var helt sikkert, at der væltede en masse olie ud, når pumpen blev løsnet.

I den forbindelse bør det nævnes, at oliepumpen var placeret på motorens laveste punkt ca. 1,5 m fra forkanten og med en fri højde fra mit ansigt til bundkarret på højst 20 cm.

Udskiftningen forløb tilfredsstillende, blot med den tilføjelse, at næste dag var problemet det samme, og jeg måtte på den igen. Denne gang var den nye pumpe i orden, og problemet var løst.

Motortorpedobåden FLYVEFISKEN.
(Foto: Søværnet)

Til Norge og Lillebælt

Efter at være returneret til Holmen, var der et par begivenhedsfattige må-neder, og derefter forberedte vi os på et Norgestogt, hvor turen gik til Horten, Kristianssand, Flekkefjord og Stavanger.

Norges frihedsdag 17. Maj blev fejret i Kristianssand.

Sommeren 1957 sejlede vi i de Danske farvande.

Jeg husker specielt turen ned gennem Lillebælt og ind i Det Sydfynske Øhav ved 4-tiden om morgenen den 23. Juni- altså Skt. Hans aftens morgen.

En meget smuk oplevelse med en solbeskinnet, blomstrende kyststræk-ning.

I September deltog vi NATO-øvelsen "Strike Ahead". Jeg havde på det tidspunkt fået en ny makker på Sara, Christian fra Kolding, men herom senere.

Kollision i Storebælt

Efter at vi i flere døgn havde været på øvelse i Storebælt og i Smålands-farvandet, oprandt dagen den 4. September, der skulle vise sig at blive den sidste for P 555 HØGEN.

Kl. 0300 afløste jeg min makker, satte mig i manøvrestolen ved Sara, og noterede relevante oplysninger så som olietryk, ladelufttryk og omdrej-ningstal i motorens logbog.

Klokken var da 0303, og vi befandt os i nærheden af Langelands nord-spids.

Umiddelbart efter gik Saras maskintelegraf på "Fuld Kraft Bak". Min første reaktion var, at nu blev der igen kludret i styrehuset, men da jeg så Betty's og Musse's maskintelegrafer stå på henholdsvis "Stop" og "Fuld Kraft Bak", var jeg klar over, at noget var helt galt.

Normalt ville man fra "2 x 3/4 Kraft" gå trinvis ned til "Stop", for at skåne maskineriet, og eftersom  de i styrehuset skulle have fat i 3 håndtag, kunne det ikke være en fejltagelse.

Min første indskydelse derefter var, at vi var ved at gå på grund, men det skulle vise sig at være meget værre.

Det var en bælgmørk nat

Vi var - som et led i øvelsen -  i gang med et torpedoangreb på et for-holdsvis stort Hollandsk skib, der tjente som målobjekt.

I angrebet deltog alle 6 motortorpedobåde fra første eskadre.

Torpedobåde af FLYVEFISKEN-klassen i formationssejlads.
(Foto: Erik Rodam)

Jeg mener at kunne huske, men er ikke helt sikker, at eskadren bestod af de 3 nye både FLYVEFISKEN, MAKRELEN og SVÆRDFISKEN samt de 3 gamle tyske både TRANEN, HØGEN og JAGTFALKEN.

Jeg ved, at vi var næstsidste båd, og at HØGEN sejlede umiddelbart efter os.

Samtlige både havde angrebet én gang, og havde affyret det ene torpedo-rør, hvorefter vi med 33 knobs fart drejede af i en stor bue for at gøre klar til angreb med det andet rør.

Jeg skylder at nævne, at det var en meget mørk nat, og at vort eneste lys var den ret lille agterlanterne.

Under denne manøvre får HØGEN drejet for skarpt, hvorved den kommer i en position foran FLYVEFISKEN i stedet for at være bag ved.

Fra HØGENs  kommandobro er ingen af de andre både at se, hvorefter der bliver kommanderet STOP på alle 3 motorer.

Umiddelbart derefter  kommer FLYVEFISKEN  med  kurs præcis mod dette sted og med 33 knobs fart, hvorefter ulykken var uundgåelig.

Vi ramte den midtskibs på bagbords side og skar den næsten over i 2 styk-ker, hvorefter vores stævn ragede et par meter ud over HØGENs styrbords-side.

Jeg kan endnu - så mange år efter - genkalde mig den modbydelige lyd af sammenkvaset træværk fra de 2 både, og det skønt vi maskinfolk havde lange vokspropper i ørerne til beskyttelse mod motorlarmen.

Redningsoperation i gang

En af de første både, der kom til ulykkesstedet, var TRANEN, som oplyste stedet med sin projektør, og da jeg efter et par minutter kom op på dæk-ket, blev jeg vidne til en besynderlig episode.

Vi lå ind over HØGENs forreste maskinluge, og jeg fik øje på en af deres maskinfolk, som kom op af agterlugen i en mærkelig forfatning. Han var så at sige trefarvet med hvid  som den dominerende farve og med store stænk af rødt og grønt løbende ned ad ansigtet og tøjet.

Han havde ligget og sovet på dørken umiddelbart under skabet med maling, som vi ramte på vor vej gennem båden. Han fortalte senere, at vi var så tæt på ham, at han kunne røre vores køl.

TRANEN tog de hårdest kvæstede ombord og sejlede dem til Korsør med meget høj fart. Det sagdes, at den havde været oppe på over 45 knob på vejen ind til Korsør. Det havde den aldrig tidligere vist, at den kunne klare.

En af de første, som kom op fra HØGENs maskinrum, blev grebet af panik, da han så, at lugeåbningen var helt nede ved vandlinien som følge af bådens krængning.

Han sprang overbord, og ulykkeligvis forsvandt han. Først nogle uger senere blev hans lig fundet ved Læsø.

Stor travlhed men ingen panik

På FLYVEFISKEN var der efter kollisionen stor travlhed men ingen panik.

Vi maskinfolk lænsede med alt, hvad vi havde af pumper, og efter at vi  havde frigjort os fra HØGEN med en bakmanøvre, tog dæksfolkene fat på at tætne båden, så godt, det nu lod sig gøre.

Det foregik ved at en stor lærredspresenning blev trukket ind under båden fra stævnen og agterud, ved hjælp af vore 2 redningsflåder.

Torpedobåden FLYVEFISKEN ses her fortøjet til fregatten ROLF KRAKE.
(Foto: Sorø Amts Avis, fra Erik Rodams arkiv)

Disse foranstaltninger bevirkede, at vi kunne holde os flydende indtil fregatten ROLF KRAKE kom til assistance og fik lagt 2 tove under os. Derved  kunne vi trækkes ind på siden af ROLF KRAKE, hvor vi hang som i en babylift, medens den slæbte os til Korsør.

De foregående 5 uger havde jeg lagt tobaksrygning på hylden, men efter at vi var kommet ombord på ROLF KRAKE, kom reaktionen, og jeg mener at kunne huske, at jeg den morgen og formiddag fik gjort kål på mere end 30 cigaretter.

Hele FLYVEFISKENs mandskab blev i den følgende tid overført til  HAJEN, som vi sejlede med, til jeg blev hjemsendt i December 1957.

Min makker druknede

Vi blev, efter at være overført til HAJEN, ramt af endnu en tragisk hændel-se.

Min makker Christian havde været på fredag-mandags orlov, og kom søn-dag tilbage til Holmen fra Kolding efter at have besøgt sine forældre.

Vi lå på dette tidspunkt fortøjet 3 både ved siden af hinanden ved torpedo-bådsbroerne.

Omkring midnat hørte skildvagten et plask, og kunne se, at der var en person nede i vandet.

Han sprang i havnen og nåede også ned til bunden og fik fat i vedkom-mende, men han stod i mudder til livet, og vagtmanden kunne ikke få trukket ham fri.

Der var i mellemtiden slået alarm, og redningsmandskab var kommet til. Da de fik Christian op, thi ham var det, var det for sent.

Denne beretning er skrevet så kortfattet som muligt under hensyntagen til, at de væsentligste detaljer skulle med.

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

MTB-kollision i
Storebælt (1957)

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 5. april 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger