US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historien4Flåden 1814-1848

 

 Historien

4Før 1801

41801-1814

41814-1848

41848-1864

41865-1913

41914-1918

41919-1939

41939-1945

41945-1989

4Efter 1989

4Oversigt

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Flådens genopbygning 1814-1848:

Norge gik tabt, og
Danmark blev slået,
men ikke helt slået ud!

Danmark gik svækket ud af den langvarige krig i 1814, Norge var tabt og staten var gået bankerot, men lidt efter lidt begyndte handelen og søfarten atter at live op igen.

Flådens genopbygning fik første prioritet, og selv om det kneb med finan-serne lykkedes det over i de næste mange år at få genopbygget flåden, således at den igen var i stand til at beskytte de danske interesser.

Men spørgsmålet om Sønderjylland eller hertugdømmernes fremtid havde allerede skabt kimen til kommende konflikter, og konflikterne kom.

Fregatten NYMPHEN, søsat 18. oktober 1815, blev en af de første større skibe der indgik i flåden efter fredsslutningen i Kiel 1814.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

Tabet af Norge i forbindelse med fredsslutningen var smertefuldt, men tab-et af flåden som nationens stolthed var om ikke mere, så i hvert flad noget der rokkede ved den danske nationalitetsfølelse.

Efter fredsslutningen i Kiel 1814 rådede flåden kun over et antal brigger og kanonbåde, hvoraf en del måtte kasseres, dels som udslidte, dels som dårligt og for hastigt bygget, samtidig måtte de i Norge værende enheder afgives til den nye norske marine.

Flåden rådede herefter over 3 brigger, 1 skonnert, 3 stykpramme og et stort antal kanonbåde og -joller, herudover var et linieskib og tre fregatter under bygning, og de indgik kort efter i flåden.

Genopbygningen

Danmarks forsvar måtte genopbygges og i før-ste omgang flåden.

I 1815 blev en flådeplan vedtaget, der beskrev at Danmark fremover skulle have 6 linieskibe, 8 fregatter, 8 korvetter eller brigger og 80 ka-nonbåde.

De økonomiske midler var få, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813, og der skulle gå ad-skillige år før man nåede dette mål, og med den nye flådeplan var Danmark ikke længere en sømagt med international indflydelse.

Genopbygningen af flåden var fra 1814 lagt i hænderne på den nyudnævnte fabriksmester, kaptajn A. Schifter, der gennem de næste man-ge år stod for konstruktionen af 6 linieskibe, 6 fregatter, 14 mindre skibe og 37 kanonbåde.

Pengene var så små, at der ikke var råd til bå-de at bygge nye skibe, og samtidigt kunne ud-ruste og sejle med disse.

Flådens genopbygning blev
bl.a. lagt i hænderne på
fabriksmester,
kaptajn A. Schifter.

Kun vagtskibene i Øresund og Storebælt kunne bemandes konstant, og i de næste mange år blev der kun udrustet en enkelt fregat eller korvet for at gennemføre det årlige kadettogt.

Stationsskibene ved De dansk Vestindiske øer kunne kun opretholdes ved at pålægge en særskat på hver tønde sukker.

Uddannelsen

For at vedligeholde søofficerernes uddannelses fik mange af dem tilladelse til at sejle i handelsflåden, lige som adskillige fik tilladelse til at gøre tjene-ste i fremmede flåde, ikke mindst i den franske flåde.

Hermed fik mange officerer ikke kun den nødvendige sejladserfaring, men nogle fik desuden kamperfaring. Men for det øvrige personel i flåden manglede træningsmulighederne i høj grad.

Indtil 1825 foregik alle øvelsestogterne med kadetskibene i de danske farvande, og først i 1826 blev kadetskibet, korvetten NAJADEN, sendt på øvelsestogt i Atlanten, med et togt nord om Skotland, vest om Irland og gennem Kanalen på vejen hjem.

I de efterfølgende år var kadetskibet ofte på langfart til Færøerne og Island samt ind i mellem også til Middelhavet.

Først da den sidste af de planlagte 8 fregatter, fregatten BELLONA,  blev søsat i 1830, og i 1840 det sjette linieskib, CHRISTIAN VIII, blev der atter økonomiske midler til overs til at udruste flådens skibe.

Linieskibet CHRISTIAN VIII blev søsat i 1840 som det sidste af de
6 nye linieskibe der skulle indgå i flådens genopbygning.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Forbedret navigation

Samtidig med den stigende skibstrafik i de danske farvande skete der også en tiltrængt forbedring af afmærkningerne i de danske farvande.

Da kaptajnløjtnant C. C. Zahrtmann (senere Marineminister) i 1826 blev direktør for Søkortarkivet påbegyndtes endvidere en regelret opmåling af de danske farvande, ligesom der blev udgivet kort over farvandene.

26. marts 1843 foranstaltede Zahrtmann således udgivelsen af den stadig kendte farvandsbeskrivelse: "Den danske Lods", og allerede i 1849 blev det første danske fyrskib udlagt ved Læsø Trindel.

De første dampskibe

Den første spæde start på damp-skibene, var de såkaldte hjuldamp-skibe, hvis to skovlhjul på skibssider-ne optog næsten al den plads, hvor sejlskibene havde haft kanonerne.

Allerede 1824 anskaffede flåden sit første dampskib, hjuldampskibet KIEL, der var bygget i London i 1820.

Fra 1824 blev dampskibet primært anvendt af den kongelige familie til kortere rejser, indtil det i 1852 blev ombygget til troppetransportskib.

I 17 år var KIEL flådens eneste dampskib indtil 1841, hvor ÆGIR blev indkøbt (ligeledes i England).

ÆGIR var væsentlig større end KIEL og blev samtidigt flådens første jern-skib.

Historisk betragtes ÆGIRs indtræden i flåden, som det tidspunkt hvor dampskibe blev en del af flåden.

Fra starten var der ikke stor tillid til skibenes anvendelighed, en enkelt træffer i maskine eller skovhjul kunne sætte dem ud af spillet.

Hjuldampskibet ÆGIR blev flådens første jernskib.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Deres største fordel var, at de kunne sejle selv i vindstille, så de fx kunne tage sejlskibene på slæb.

Allerede i 1842 indkøbtes endnu et hjuldampskib i England, inden det før-ste danskbyggede hjuldampskib, GEISER, blev søsat fra Orlogsværftet i 1844.

Ved krigsudbruddet i 1848 rådede flåden over 6 hjuldampskibe.

Flåden bringer Thorvaldsen hjem

Billedhuggeren Bertil Thorvaldsen havde allerede i 1796 fået tilladelse til at sejle med orlogsfregatten THETIS til Italien. Skibet kunne dog kun bringe ham til Malta, hvorefter han selv måtte drage videre til Rom, hvor han blev indtil 1838.

I forbindelse med flådens jævnlige togter til Middelhavet blev flere af bil-ledhuggerens værker transporteret hjem til Danmark, allerede i 1825 havde briggen ST. CROIX afhentet en del af hans "kunstsager" i Neapel og Li-vorno, og igen i 1833, da korvetten GALATHEA anløb Livorno for at "indta-ge en del af Etatsråd Thorvaldsens kunstarbejder til Christiansborg Slot og Frue Kirke" - i alt 66 kasser.

Ligeledes hjemførte fregatten BELLONA i 1835 en tilsvarende mængde - men Thorvaldsen ønskede på dette tidspunkt ikke at rejse med hjem.

Tre år efter BELLONAs togt udrustedes den nybyggede fregat ROTA i 1838 med kaptajn H. Birch Dahlerup som chef, formålet var denne gang at hente Thorvaldsen og hans kunstværker hjem til Danmark.

Thorvaldsens hjemkomst i 1838 blev skildret på en udvendig frise malet af
Jørgen Sonne, til venstre for Thorvaldsen ses kaptajn
H. B. Dahlerup.

Fregatten ROTA ankrede atter op på Københavns Red 17. september 1838 med billedhugger Thorvaldsen og nogle af hans kunstværker efter hjemrej-sen fra Italien.

Togterne til Sydamerika

24. august 1840 hejste fregatten BELLONA kommando, chef kommandør Christian Wulff, og tre dage senere stod fregatten Sundet ud, målet var Sydamerika og etablering af handelsforbindelser.

På turen fra København til Helsingør var digteren H. C. Andersen i øvrigt gæst om bord.

Undervejs blev BELLONA uforskyldt involveret i en kollision, da den natten mellem 8. og 9. september kolliderede med en fransk lugger i Den engel-ske Kanal.

Der skete ingen skade på fregatten, der umiddelbart kunne fortsætte rej-sen, men 4 franske søfolk omkom, da luggeren sank, mens de øvrige 4 besætningsmedlemmer blev reddet af en engelsk lodskutter.

Rejsen, der først afsluttedes 21. august 1841 førte fregatten til bl.a. Brasili-en og videre syd om Cap Horn med besøg i Chile og Peru, inden skibet at-ter satte kursen hjemefter via Brasilien.

To år senere, 1. maj 1843, satte briggen ØRNEN, under kommando af kaptajnløjtnant Andreas Polder, ligeledes kursen mod Sydamerika, hvor den bl.a. besøgte Argentina og Brasilien. Først 19. marts 1844 var briggen tilbage på Holmen.

Barbareskerne

Stutflag med Christian VIIs monogram

Stutflag med
Christian VII's monogram

Den danske handel i Middelhavet havde siden starten af 1700-tallet været udsat for utallige kapere og sørøvere.

Danske orlogsskibe havde længe måttet eskor-tere koffardiskibene i Middelhavet og flere gange kom det til væbnede konflikter.

Omkring 1746 blev der imidlertid sluttet fred med flere af de Nordafrikanske stater, Tripolis, Tunis, Algier og Marokko.

Til gengæld måtte Danmark betale en årlig tri-but til flere af disse nationer for at beskytte sig mod kapere og sørøvere.

25. marts 1757 blev der efterfølgende udstedt en Kgl. Forordning, der be-stemte, at danske koffardiskibe, der sejlede til Gibraltar-strædet og Middel-havet, skulle vise Stutflaget med det kongelige ciffer i midten af flaget.

Den praktiske begrundelse for forordningen var desuden at undgå at for-veksle det danske flag med Maltas.

Stutflaget med de kongelige monogrammer førtes af danske handelsskibe indtil 1867.

Først i 1845 lykkedes det, mod passende betaling og engelsk og fransk intervention, at opnå en varig fred med disse Nordafrikanske stater, og 16. august 1848 kunne kaptajnløjtnant H. Krenchel, chef for orlogsbriggen ØRNEN, overbringe Kongen ratifikationen af fredstraktaten med Marokko.

Korvetten GALATHEAs jordomrejse

16. juni 1845 hejstes kommandoen i korvetten GALATHEA, med kaptajn St. A. Bille som chef.

Korvetten skulle de næste to år på en jordomsejling, bl.a. for at overvære afleveringen af de danske kolonier Trankebar og Serampore i Indien, der var blevet solgt til England.

Desuden skulle man undervejs undersøge mulighederne for en eventuel kolonisering af Nicobarøerne i Det indiske Ocean samt fremme Danmarks handel ved indgåelse af traktater og indsættelse af konsuler mm.

Korvetten GALATHEA ved Kapstaden

Korvetten GALATHEA ud for Kapstaden i Sydafrika.
(Efter maleri af C. W. Eckersberg, fra Orlogsmuseets arkiv)

GALATHEA havde yderligere til opgave at udføre omfattende videnskabe-lige undersøgelser på turen.

Korvetten afgik fra Københavns Red 24. juni 1845, hvorefter turen med nogle stop undervej gik syd om Afrika til bl.a. Trankebar, Filippinerne, Kina. Efter en mellemlanding på Honolulu forsattes mod Sydamerika.

Turen gik rundt om Cap Horn og op langs Sydamerikas østkyst. 24. juni 1847 sattes kursen hjemover, og 23. august 1847 havde korvetten GALATHEA Kronborg om styrbord, mere end to års togt nærmede sig sin afslutning.

Oprøret ulmer i hertugdømmerne

Allerede ved fredsslutningen i Kiel i 1814 var kimen blevet lagt til de kom-mende dansk-tyske stridigheder om Sønderjylland.

De nationale bevægelser, der skyllede henover Europa efter Napoleons fald, satte også sine spor i hertugdømmerne, hvor kravet om et evigt udelt Slesvig-Holsten tilknyttet Det tyske Forbund rejste sig.

I Danmark voksede derimod stemningen stærkere og stærkere for en rigs-dansk grænse ved Ejderen, den såkaldte Ejderpolitik, dvs. at man ønskede at indlemme hertugdømmet Slesvig i kongeriget, og samtidigt udelukke Holsten og Lauenborg.

I begyndelsen af 1848 tilspidsedes situationen mere og mere, og da Kon-gen måtte bøje sig for folkets krav og udnævne en ny regering, var "Ånden fra '48" skabt, men samtidig var signalet givet for oprøret i Holsten.

|Til toppen

Kildehenvisninger:

&

Danmark og Barbareskerne 1746-1845, af C. F. Wandel, I kommission hos Jacob Lund, København 1919

&

Danmarks Flåde - fra bue og pil til missil, af Jørgen Teisen, Bogans forlag, 1984 (ISBN 87-7466-027-6)

&

Dansk Udenrigspolitiks Historie, Bd. 3 - Fra Helstat til Nationalstat, af Claus Bjørn & Carsten Due-Nielsen, redaktion: Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk & Nikolaj Petersen, Gyldendals Leksikon, København 2003 (ISBN-7789-91-4)

&

Den Danske Marine 1814-1848, Bd. 1 & 2, af J. J. Schultz & K. E. Ackermann, Høst & Søns Forlag, København 1950

&

Oplysninger vedrørende den danske flaades skibe i sidste aarhundrede, af etatsråd H. Degenkolv, København, 1906.

&

Orlogsmuseet - Introduktion til Flådens historie, af Ole Lisberg Jensen, Orlogsmuseet, København 1994 (ISBN 87-89322-14-2)

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

TEMAHISTORIEN:

Flådens genopbygning
(1814-1848)

LÆS MERE OM DENNE PERIODE:

Thorvaldsen vender
hjem
(1838)

-

GALATHEAs jordomrejse
(1845-1847)

SE OGSÅ:

 

-

   

Denne side er senest opdateret: 9. januar 2005

Denne side er oprindeligt udgivet: 9. december 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger