På patrulje med GLENTEN (1999):

Skarpladt øje
i farvandet

Chef Jens W. Kristoffersen og besætning skyder vej gen-nem de danske farvande.

Vi er om bord på GLENTEN, et patruljefartøj i det danske Søværn. Bygget under den kolde krig, men nu aktiv i en diffus verden, hvor fjendebilleder, våbensystemer, krig og humanitære opgaver går på tværs af fortidens klare grænser.

I dag kommer til at handle om en tyskers møde med havbunden.

Af Mette Refshauge, journalist, OPASIA

Lov og orden skal vi ikke bare have på det tørre, men også på det våde. Derfor ligger bl.a. GLENTEN, et kampklart skib til 750 millioner kroner, og overvåger vores farvande.

Dansk suverænitet strækker sig 12 sømil ud fra Danmarks kyster. Og alt det vand bliver der holdt øje med. Chef på GLENTEN Jens W. Kristoffersen fortæller:

- Vores primære opgave er suverænitets-håndhævelse af danske farvande. Derudover har vi også søredningstjeneste og andre særlige opgaver.

Under Kosovo-konflikten var vi klar til at rykke ud for NATO med fuldt beredskab i løbet af ti dage.

Patruljefartøjet GLENTEN på farten

GLENTEN er tungt bevæbnet med kanon, torpedo og missiler, som ikke helt ved, i hvilken retning de skal kigge:

- Vi har jo et meget mere usikkert fjende-billede i dag end tidligere, siger Jens W. Kristoffersen og fortsætter: Efter den kolde krig har vi nu en foran-derlig situation, hvor fjenden nærmere er terrorister end nationer. Våbensystemer sælges på kryds og tværs. Vi risikerer at komme op imod nogen, som er udstyret ligesom os selv. Det er en diffus verden.

Ifølge Jens W. Kristoffersen er der større sandsynlighed for, at GLENTEN skal på humanitære opgaver end i krig.

Men til daglig handler det altså om den danske andedam, og netop denne morgen kommer en tysker alt for tæt på den danske havbund.

Besætningen holder udkig
fra GLENTENs kommandobro

Monica Müller og Marie Miljø
Når en tysk Coaster med 2100 tons hvede om bord går på grund, så mener den det alvorligt.

Over radioen får GLENTEN besked om at sejle til Falske Bolsaks, et sted i vandet nær Samsø, hvor skibet Monica Müller sidder fast.

Monica Müllers agterende stikker 5,2 meter ned i vandet, og hun befinder sig i øjeblikket på 3,5 meters dybde. Der er risiko for, at kaptajnen har hul på sin olietank efter mødet med havbunden, og han må ikke forsøge at vriste sig fri, før et miljøskib er på pletten.

Marie Miljø er på vej, med indtil da må GLENTEN sikre sig, at Monica Müller bliver hvor hun er, så hun ikke spytter sine 38 kubikmeter olie ud i havet.

- Risikoen ved at smide en oliepøl er alt for lille i forhold til oprydnings-udgifterne. De bøder, der gives for at forurene farvandene, er nærmest symbolske i forhold til, hvad det koster at få en slamsuger til at rydde op, fortæller Jens W. Kristoffersen.

Fra GLENTEN kommandobro holdes der øje med Monica Müller, men der er ikke tale om at hjælpe:

- Havde der nu været fare for menneskeliv, var vi selvfølgelig kommet til undsætning med det samme.

Men denne her situation må de selv betale sig ud af, forklarer Jens W. Kristoffersen og uddyber: Det er dyrt at få et civilt slæbe-fartøj til at hjælpe sig fri, og desuden er skibets værdi og last i fare. Så det er faktisk den værst tænkelige situation næst efter brand.

Chef Jens W. Kristoffersen forsøger
at komme i kontakt med Monica Müllers kaptajn

En fortvivlet kaptajn
At situationen ikke er heldig for Monica Müllers kaptajn står helt klart, idet en fortvivlet stemme forsøger at gøre sig forståelig på engelsk over radioen:

- This is Monica Müller can you listening?

GLENTENs besætning forsøger at få overblik over den uheldige tyskers position, last og mængde af dieselolie. Kaptajnen svarer:

- I don’t know what, but I try to do. What can I say. We are a little bit nervous. What can I do. This is not so easy. Why you need this bloody information.

Tyskeren får fred, så snart fakta er på plads. Cirka tre timer senere er Marie Miljø også på plads og Glenten sejler videre.

I skrivende stund (1999) er Monica Müller stadig på grund.