US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historien4Flåden 1914-19184Flåden under 1. verdenskrig4E13 affæren

 

 Historien

4Før 1801

41801-1814

41814-1848

41848-1864

41865-1913

41914-1918

41919-1939

41939-1945

41945-1989

4Efter 1989

4Oversigt

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Ubåden E.13 ved Saltholm (1915):

En dødbringende
august morgen

En tysk torpedobåd krænkede groft dansk neutralitet, da den i formiddags åbnede ild  mod den grundstødte og totalt værgeløse engelsk ubåd E13 inden for dansk territorialfarvand

Københavns befolkning vågnede om morgenen, 19. august 1915, samtidigt med, at der udspillede sig et voldsomt drama lige uden for byen. Et drama, der kom til at koste 15 værgeløse engelske ubådsfolk livet.

Den overlevende del af besætningen blev interneret i Danmark indtil afslutningen af verdenskrigen.

Af Johnny E. Balsved

Billedet viser E14, et søsterskib til E13

Engelsk ubåd af E-klassen (her E.14)

Natten til 19. august 1915 forsøg-te de to engelske undervands-både E.8 og E.13 at sejle ned gennem Øresund for at komme videre ud i Østersøen.

Ubådene skulle forstærke den engelske ubådsstyrke, der allerede opererede i Østersøen.

Dette var en manøvre, der ikke

kun blev vanskeliggjort af de udlagte mine-spærringer i Sundet, men hertil kom de danske og svenske orlogsskibe, der patruljerede i Sundet for at håndhæve henholdsvis den danske og svenske neutralitet under den 1. verdenskrig.

Det lykkedes for den engelske ubåd E.8, under kommando af kaptajnløjtnant Francis Goodhart, at slippe uset igennem.

Kaptajnløjtnant Francis Goodhart havde valgt en rute, der lå tæt op ad den danske kyst. Ruten førte ubåden vest om Salt-holm.

E.13, under kommando af kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, valgte en kurs tæt på den svenske kyst, denne kurs ville føre ubåden øst om Saltholm. - E.13 var dog knap så heldig.

Tilsyneladende på grund af en fejl ved kompasset løb ubåden på grund ved Svaneklapperne ved det sydøstligste hjørne af Saltholm.

Grundstødningen skete lige ud for Saltholm

Grundstødningsstedet

Grundstødningen skete inden for dansk territorialfarvand.

Grundstødningen observeret fra dansk side

Vagtskibet FALSTER...

Vagtskibet, kanonbåden FALSTER
(Foto: Orlogsmuseet)

Grundstødningen var blevet observeret fra de danske skibe, der lå på vagt i Sundet.

Undervandsbådens nationalitet var dog ikke kendt af danskerne på dette tids-punkt.

Det danske vagtskib FALSTER, en gammel kanonbåd, under kommando af kaptajn N. Chr. Bay Schmith, lå op-ankret på den vestlige side af Salt-holm; mellem Drogden og Saltholm.

Der blev derfor fra Flådens Overkommando udstedt følgende forholdsordre til Defensionseskadren:

"Hvis det er en tysk undervandsbåd og andre tyske fartøjer vil assistere, skal der protesteres, men foreløbig ikke anvendes andre midler.
Hvis det er en engelsk undervandsbåd, skal det forhindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig den eller angriber den.
Først anvendes protest, derefter hvis dette ikke respekteres, anvendes de til rådighed stående midler".

Denne ordre blev senere bekræftet af Chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. Kofoed-Hansen omkring klokken 8, om morgenen 19. august 1915.

Første danske torpedobåd kommer til stedet

Chefen for Defensionseskadren, kontreadmiral Evers, beordrede omgå-ende en af sine torpedobåde, NARHVALEN, til at undersøge undervands-bådens identitet og håndhæve den danske neutralitet.

Ved 5-tiden om mor-genen blev torpedobå-den NARHVALEN, under kommando af premier-løjtnant J. A. Thiele, første danske skib på stedet og kunne endelig identificere den grund-stødte undervandsbåd som en engelsk under-vandsbåd, af E-klassen.

Den danske torpedobåd gik langs siden af den

Torpedobåden NARHVALEN

Torpedobåden NARHVALEN
(Foto: Orlogsmuseet)

strandede ubåd og informerede chefen for E.13, kaptajnløjtnant Geoffrey Layton om, at han i henhold til neutralitetsbestemmelserne, havde 24 timer til at forlade dansk territorialfarvand.

Han fik samtidigt oplyst, at der ikke kunne ydes ham nogen assistance til at bringe skibet flot igen, ligesom det heller ikke ville blive tilladt, at E.13 modtog hjælp udefra.

Såfremt den engelske undervandsbåde fortsat befandt sig inden for dansk område ved udløbet af den 24 timers frist, ville både skib og besætning blive interneret

Kaptajnløjtnant Layton anmodede samtidigt om, at en af hans officerer måtte blive transporteret til det danske vagtskib for at orientere om situationen. Dette ønske meddelte premierløjtnant Thiele ville kunne imødekommes, lige så snart flere danske skibe var fremme på sted.

Flere danske skibe til området

Med henblik på at støtte Defensionseskadren, der primært bestod af ældre skibe, beordrede Marineministeriet, at 1. Eskadre, der lå til ankers ud for Skovshoved, omgående skulle begive sig til området omkring den grund-stødte undervandsbåd.

1. Eskadre, under kom-mando af kommandør T. V. Garde, bestod bl.a. af panserskibet PEDER SKRAM, under kommando af kommandør C. V. Carstensen, og den mindre krydser  GEJSER, under kommando af kaptajn T. A. Topsøe-Jensen.

Eskadren omfattede også den 1. Torpedobådsflotille, under kommando af kaptajn Eduard Haack.

To af torpedobådene, SØULVEN, ført af flotille-chefen, og TUMLEREN, under kommando af kaptajn Godfred Hansen, blev omgående beordret til grundstødningsstedet.

Artilleriskibet PEDER SKRAM

1. eskadres flagskib,
panserskibet PEDER SKRAM

(Foto: Orlogsmuseet)

De to torpedobåde blev stillet til rådighed for Chefen for Defensionseskad-ren.

Også Defensionseskadrens torpedobåd STØREN, under kommando af premierløjtnant Erik Garde, blev beordret til området for at afløse NARHVALEN.

De tre torpedobåde var fremme i området omkring den grundstødte under-vandsbåd omkring klokken 8.45.

Men også tyskerne kiggede med

Umiddelbart efter de øvrige 3 torpedobådes ankomst,  løb torpedobåden NARHVALEN op på siden af den grundstødte engelske ubåd og efter ønske fra den engelske chef, førte den en af hans officerer, næstkommanderende premierløjtnant Paul Eddis over til det danske vagtskib FALSTER, der lå lige på den anden side af Saltholm.

Den tyske torpedobåd G132

De tyske skibe, der lå i den nordlige del af Køge Bugt, og umiddelbart uden for dansk territorialfarvand har sandsynligvis også observeret E.13's fortrædeligheder.

Torpedobåden STØREN rapporterede, at allerede tidligt om morgenen var en tysk torpedobåd passeret tæt forbi den strandede undervandsbåd.

Torpedobåden foretog sig intet, lige-

som kanonerne heller ikke var bemandet. Den har formentlig blot villet orientere sig om situationen.

På vejen sydover gennemførte den en livlig radiokommunikation, hvor den formentlig har videregivet sine observationer og anmodet om yderligere instrukser.

Tilsyneladende åndede alting fred og ingen fare.

Helvede bryder løs

Klokken 9.28 rapporterede chefen for SØULVEN, kaptajn Haack, at to tyske torpedobåde nærmere sig med stor fart fra syd.

De tyske torpedobåde G132, under kommando af Leutnant zur See Grev von Montgelas, og G134 nærmede sig hastigt E.13 sydfra.

Ingen tvivl om, et angreb på den engelske ubåd E.13 var umiddelbart fore-stående. Fra masten af den tyske torpedobåd vajede signalflagene "Forlad skibet".

Umiddelbart efter at være kommet på skud-hold affyrede G132 en torpedo mod ubåden E.13. Torpedoen ramte dog ikke E.13, men tog bunden og eksploderede tæt på ubåden.

Torpedobåden G132 fortsatte med at beskyde ubåden med sine maskinkanoner, og ret hurtigt blev den værgeløse ubåd skudt i brand.

Samtidigt strømmede giftig gas ud fra ubådens batterier og chefen, kaptajnløjtnant Geoffrey Layton beordrede derfor sine mænd til at forlade skibet. - Der var intet besæt-ningen kunne stille op.

Hele angrebet varede mindre end 3 minutter.

Danskerne forholdt sig utroligt passive

De 3 danske torpedobåde, der lå lige ved siden af den engelske ubåd forholdt sig tilsyneladende helt passive og blandede sig ikke i selve kampen.

Torpedoen eksploderer mod bunden

Torpedoen ramte dog ikke
E.13, men eksploderede,
da den ramte bunden

1. eskadre, med bl.a. panserskibet PEDER SKRAM og krydseren GEJSER, var på det tidspunkt, hvor angrebet blev indledt, nået til en position ca. 5 sømil fra stedet. Kl. 10.35 observerede eskadren en kraftig eksplosion fra området omkring strandingsstedet.

Kanonerne på de danske skibe var bemandede, men forblev tavse.

Dette til trods for, at marinens stabschef tidligt om morgenen havde givet direkte ordre til at beskytte den grundstødte engelske ubåd, om nødven-digt med våbenmagt.

Danskerne vågner

Umiddelbart  efter at den engelske chef havde beordret besætningen fra borde og flere engelske søfolk havde forsøgt at svømme ind til den faste grund et par hundrede meter længere inde mod Saltholm, greb de danske torpedobåde ind.

Torpedobåden SØULVEN

Torpedobåden SØULVEN

Torpedobåden SØULVEN, der lå for anker tæt ved den engelske ubåd, satte omgående fuld damp under kedlerne og kappede samtidigt ankerkæden og lod dermed ankeret gå over bord.

Samtidigt satte SØULVEN en af sine redningsbåde i vandet for at hjælpe de overlevende fra E.13.

Med fuld fart sejlede SØULVEN frem mod de tyske torpedobåde for at protestere mod denne krænkelse af dansk neutralitet.

Samtidigt løb også torpedobåden STØREN løb ind mellem den eng-

elske undervandsbåd og den angribende tyske torpedobåd og hjalp med til at samle de overlevende engelske søfolk op fra vandet.

Da de danske torpedobåde lagde sig imellem afbrød de tyske torpedobåde G132 og G134 umiddelbart angrebet, og begyndte at bevæge sig sydover igen for fuld kraft.

Resultatet er 15 omkomne engelske ubådsfolk

De overlevende engelske ubådsfolk, heriblandt chefen, kaptajnløjtnant Layton bliver senere bragt til Holmen ombord på torpedobåden STØREN.

Samme dag bjærger flåden 14 omkomne engelske ubådsfolk, alle er druknet. Den 15. og sidste af de omkomne bliver først bjærget et par dage senere. De omkomne bringes ligeledes ind til Holmen.

Det engelske Orlogsflag vajede fra undervandsbådens korte mast under hele angrebet og også efter dette.

Krigen er slut

De 14 overlevende engelske ubådsfolk må nu indse, at for dem er krigen nu slut. De vil blive interneret i Danmark og kan først

Den strandede og ødelagte ubåd E13

Den forladte engelske
ubåd E.13 efter angrebet
(Foto:
Orlogsmuseet)

forventes at blive frigivet, når den 1. verdenskrig er til ende.

For de fleste af dem var dette også, hvad der hændte.

Men chefen, kaptajnløjtnant Layton, og hans næstkommanderende, premierløjtnant Paul Eddis ville det anderledes.

De flygtede fra interneringen, ganske enkelt.

De 15 kister med de omkomne britiske ubådsfolk blev efter en sørge-højtidelighed på Holmen bragt tilbage til England ombord på DFDS skibet S/S Vidar. De omkomne blev ledsaget af en dansk officer, kommandør Rørd Hammer; og tre danske torpedobåde eskorterede skibet til Hull.

Vraget af E.13 blev senere bjærget af danskerne og bragt til Holmen.

Efter krigen blev undervandsbåden, efter aftale med englænderne, solgt til ophugning.

|Til toppen

Kildehenvisninger:

&

Danmarks Flaade, redigeret af kaptajnløjtnant K. Dahl,     udgivet af Selskabet til udgivelse af Kulturskrifter,  Copenhagen, 1934

&

Flåden under første verdenskrig - O. Kofoed-Hansens og  V. Jøhnkes optegnelser, ved Tage Kaarsted, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1976 (ISBN 87 504 03 745)

&

Flådens Virksomhed under Verdenskrigen 1914-18, København, 1920

&

I kamp for flåden - en levnedsskildring af Kommandør Halfdan B. Barfod 1880-1947, fortalt af Jørgen H. Barfod, Maritim Kontakt nr. XXI, Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og Samfundsforskning, København 1999 (ISBN 87-87947-04-8)

&

Kriegstagebuch der G132, Deutsche Bundesarchiv, Militärarchiv

&

Records by Admiral of the Fleet Lord Fisher, Hodder and Stoughton, London 1919

&

Report by Lt.Cdr. Layton to Vice Admiral W. F. Oliver, Chief of War Staff, Admiralty, (FO 372/660), Archives of the Royal Navy Submarine Museum

&

Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu, af Kay Larsen, Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, 1932

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

-

-

   

Denne side er senest opdateret: 20. oktober 2002

Denne side er oprindeligt udgivet: 22. juli 2001

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger