US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden 1814-18484GALATHEAs jordomrejse4Kolonisering af Nicobarøerne

Redigeret og
designet af:

GALATHEAs jordomrejse (1845-1847):

Kolonisering af Nicobarøerne

Fire gange forsøgtes det i perioden 1756-1848 at opbygge en dansk koloni på Nicobarerne - og fire gange mislykke-des det.

Danmarks drøm om en koloni i den Bengalske Havbugt viste sig nærmest som en sæbeboble, der bristede, da øgruppen var lige så ugæstfri som Hans Ø i Nordøstgrønland.

Af Johnny E. Balsved

Et af Galathea-Ekspeditionens hovedformål var at gennemføre en ny kolonisering af Nicobarerne, en øgruppe i den Bengalske Havbugt, der siden 1756 havde været erklæret for dansk område, på dansk også benævnt som Frederiksøerne.

Flere tidligere forsøg på at kolonisere øgruppen var mislykkedes, ikke mindst på grund af det for europæere så ganske usunde klima og den ofte dødelige Nicobarfeber.

Øgruppen

Nicobarerne er en lille øgruppe på 18-22 øer i den Bengalske Havbugt. An-tallet afhænger af hvilken størrelse øer/skær der tælles med.

De nordlige øer er relativt flade og ikke særligt frugtbare, medens de sydlige øer er mere kuperede og dækket med tropisk regnskov.

Øgruppens samlede areal er på ca. 1640 km², hvilket svarer til størrelsen af Lolland og Falster.

De smalle sunde mellem øerne byder på gode ankerpladser, og ved øen Nancowry findes en af de bedste naturhavne i det Indiske Ocean.

Nicobarøerne i den Bengalske Bugt.
(Klik på billedet for stor udgave)

Det tidligste forsøg

Da Danmark i starten af 1700-tallet kiggede sig omkring efter områder egnet til kolonisering i Asien, var der efterhånden ikke meget land tilbage, som ikke allerede var taget i besiddelse af andre nationer.

Når blikket så faldt på Nicobarerne skyldtes dette nok hovedsagelig, at det-te område ikke var "ejet" af noget andet europæisk land. På øerne boede nogle få tusinde malajer og umiddelbart syntes jorden frugtbar.

At klimaet på øgruppen var meget usundt for hvide mennesker, tænkte man ikke videre over, da først muligheden for at hejse Dannebrog var til stede.

Øgruppen blev første gang besøgt af danskere i 1723, men først i 1755 blev der sendt en officiel ekspedition til øerne, og nytårsdag 1756 indvie-des kolonien Ny Danmark på Nicobarerne.

Nicobarøerne var nu officielt taget i dansk besiddelse.

Men det usunde klima krævede hurtigt sine ofre, malaria og Nicobarfeber var ikke venlige over for de danske udsendinge, og til trods for hyppige tilflytninger var det i realiteten allerede midt i 1757 slut med de danske på øgruppen, selvom nogle få fortsat danske forsøgte at fastholde grebet om øerne.

Frederikshøj på Kamorte

Frederikshøj på øen Kamorte.
(af Forstman, 1831 - Illustrationen lånt fra Dansk Ostindien)

Endnu et forsøg

I august 1768 gjordes endnu et forsøg på at kolonisere øgruppen, og denne gang så det næsten ud til at lykkes, men i 1772 anså det Ostindiske Kompagni det ikke længere for rentabelt at drive kolonien, hvorefter man officielt trak sig ud.

Øgruppen var dog fortsat dansk koloni, og i 1777 overtog staten ansvaret for de danske besiddelser i Ostindien, og der blev indsat et skib i fast fart mellem Trankebar og havnen ved Nancowry.

6. juli 1778 skete så det ejendommelige, at en østrigsk fregat anløb havnen ved Nancowry og efterfølgende erklærede øerne for østrigsk områ-de, under navnet Kaiserhügel. Østrigerne havde opfattet det Ostindiske Kompagnis opgivelse af øerne, som en dansk overgivelse af øerne.

Nogle år senere gik det op for østrigerne, at Nicobarøerne fortsat af dan-skerne blev betragtet som dansk område, hvorefter de i 1784 valgte at fjerne deres koloni.

I 1787 forlod de sidste missionærer øgruppen, og tilbage var blot en lille vagtstyrke, der primært fungerede som flagvagt på den danske koloni. Efter flere besøg af blandt andet engelske kapere var der i 1809 kun enkelt dansker tilbage på øerne.

Så også dette andet forsøg på at kolonisere øerne var slået fejl.

Naturhavnen ved Nancowry

Naturhavnen ved Nancowry på Nicobarøerne.
(Efter tegning af Johan Christian Thornam)

Næstsidste forsøg

I 1831 gjordes så endnu et forsøg på at skabe en "civiliseret" koloni på øerne ved at sende endnu en ekspedition fra Trankebar, men riget var be-gyndt at fattes penge, og skibsforbindelserne til og fra Trankebar blev nu mere og mere sjældne.

Den nye guvernør i Trankebar interesserede sig ikke for Nicobarerne, og i 1834 kom der meddelelse om, at kolonien skulle indskrænkes, og der blev kun 13 mand tilbage for at vise flaget.

Tre år senere, i 1837, bestemtes at "Den Nicobarske Entreprise" skulle op-hæves og mandskabet hentes tilbage til Trankebar. Men Danmark opgav ikke højhedsretten til øerne.

Det militære vakuum efter den danske tilbagetrækning fra øerne medførte en kraftig stigning i antallet af sørøverier i området, og englænderne rejste derfor krav om, at Danmark sørgede for at opretholde ro og orden i områ-det.

Det engelske krav om dansk suverænitetshåndhævelse var årsagen til, at korvetten GALATHEA som en af sine hovedopgaver havde at iværksætte endnu et koloniseringsforsøg af Nicobarøerne.

Et sidste forsøg

I januar 1846 ankom hjuldampskibet GANGES til Nicobarerne, med kap-tajnløjtnant R. Aschlund som chef. Hjuldampskibet var blevet indkøbt i Calcutta og skulle være stationsskib på øerne og assistere GALATHEA under opmålingen og kortlægningen af øerne.

Hjuldampskibet var sejlet fra Calcutta til Penang, hvor de skulle forsøge at hverve ki-nesiske arbejdere, der skulle hjælpe med at opføre kolonien på Nicobarerne.

Da GALATHEA ankom nogle dage senere, valgte kaptajn Bille at anlægge en koloni på den lille ø Pulo Milu umiddelbart nord for Lille Nicobar.

Den nye koloni indviedes officielt 15. februar 1846 med kaptajnløjtnant R. Aschlund som konstitueret chef.

De to skibe brugte månederne januar og det meste af februar på at opmåle og kortlægge øerne.

Ved så vidt muligt at holde mandskabet til bage på GALATHEA havde man hidtil und-gået tilfælde af Nicobarfeberen.

Kommandørkaptajn Richard Aschlund

Kaptajnløjtnant R. Aschlund
blev konstitueret som chef for Nicobarerne.

Men en ekspedition op ad en af floderne på Store Nicobar, hvor der deltog 30 personer, satte pludselig sundhedsrisikoen på øerne i perspektiv. Samt-lige deltagere i ekspeditionen blev syge og 4 mand døde, medens 19 måtte overføres til et hospital i Penang.

25. februar besluttede kaptajn Bille, at undersøgelserne omkring Nicoba-rerne var afsluttede og koloniseringen på påbegyndt, hvorefter GALATHEA fortsatte sin jordomsejling.

Det gik skidt fra starten

Men det gik hurtigt ned ad bakke for den nye koloni på Pulo Milu. Nicobar-feberen hærgede blandt kineserne, og ingen danske handelsskibe anløb øerne.

Hjuldampskibet GANGES viste sig ikke kun at være utæt som en si, men også særdeles ustabilt, det brugte også urimelige mængder kul, når det endelig ville sejle. Desuden var skibet angrebet af hvide myrer, der langsomt, men sikkert, indefra åd al træværket over vandlinien.

I starten af 1848 besluttedes det derfor at afhænde hjuldampskibet, og i stedet indkøbtes en lille skonnert, der fik navnet NANCOWRY. Skibet fik dog kun en enkelte sejlads som danske orlogsskib, inden eventyret på øerne var forbi.

Hjemme i Danmark var den første slesvigske krig startet, og der var nu hverken tid eller kræfter til at beskæftige sig med de ugæstfrie øer så langt væk hjemmefra.

Man forsøgte at tage kontakt til englænderne med henblik på at sælge dem, men englænderne var ikke interesseret i at betale noget, så i stedet blev det besluttet at nedlægge kolonien og hente mandskabet hjem.

Skonnerten NANCOWRY

Det danske orlogsfartøj, skonnerten NANCOWRY til ankers
i naturhavnen ved Nancowry på Nicobarøerne 1848.
(Illustration fra Tidsskrift for Søvæsen 1967)

Flaget stryges

10. juni 1848 blev Dannebrog strøget på øerne, skonnerten NANCOWRY blev solgt, og mandskabet og materiel fra kolonien blev afhentet af korvetten VALKYRIEN, medens chefen, kaptajnløjtnant R. Aschlund valgte at rejse tilbage til Danmark over land.

Danmark beholdt fortsat højhedsretten over området, men hverken Fran-krig eller England ville betale noget for de værdiløse øer.

I slutningen af 1860'erne var sørøveriet i området taget til, og England krævede nu, at Danmark enten greb ind eller overgav øerne. I 1868 valgte Kong Christian IX at give afkald på øerne uden vederlag, og 7. marts 1869 gik englænderne i land på øerne og erklærede dem som en del af Indien under den engelske dronning.

^|^{Til toppen}

Relaterede historier:

4 Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007

4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006

4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006

4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006

4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006

4 VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006

4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006

4Forberedelserne - 19/02/2006

4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006

4Kort over ruten - 19/02/2006

4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006

4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006

4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006

4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006

4Fakta omkring et billede - 21/01/2006

4Kort over ruten - 16/01/2006

4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005

4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

"

Dansk Ostindien, af Uno Barner Jensen

&

Galatheas Reise omkring Jorden, Erindringer fra 1845-47, af kommandør Steen Bille, P. O. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn 1852

&

Jorden Rundt med GALATHEA 1845-47, af Any Thyregod, Munksgaard, København 1972 (ISBN 87 16 00618 6)

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Steen Bille's Beretning om Corvetten Galathea's Reise omkring Jorden i 1845, 46 og 47, ved W. von Rosen, Universitetsboghandler C. U. Reitzels Forlag, Kjøbenhavn 1853

&

Tidsskrift for Søvæsen 1967, side 524ff, artikel af fuldmægtig G. Honnens de Lichtenberg

&

Tropekolonier under Dannebrog, af Bredo Munthe af Morgenstierne, Aschehoug Dansk Forlag A/S, København 1987 (ISBN 87-11-07612-7)

44Der henvises også til Maritim Bibliografi