|
Boganmeldelse:
Skib i Sigte
- en logbog om Ship Ahoy 2003
Anmeldt af Johnny E. Balsved |
Kategori: |
|
Orlogsliv & Lune |
|
Samlet bedømmelse: |
|

|


"Dette er en bog om skibstræffet Ship Ahoy
2003, som blev afholdt i Århus i dagene 27.-31. august.
Det er først og fremmest en bog, som
fortæller om de skibe der del-tog i skibstræffet.
Dernæst er det en bog, som i tekst og
billeder gengiver den stemning, som borgerne i Århus, de mange gæster og
de mange medvirkende kunne opleve disse dage."
Således skriver århusborgmesteren Louise
Gade i bogens forord.
Her kan jeg kun være enig med Louise Gade,
men bogen giver samtidig et godt billede af begi-venheden også til os, der
ikke havde mulighed for at overvære denne begivenhed.
Superb fotografering
Det første der falder i øjnene er de
utroligt flotte billeder, der side ef-ter side fortæller historien.
Det lykkes virkelig for pressefotografen
Hans Bølcho at fange både de store og de små begivenheder. Billederne
formelig pulser af liv.
Når det i hans biografi på bagsiden er
nævnt, at Århus Havn er hans hjem-mebane, og han ser detaljer, som ikke
andre får øje på, så understreger denne bog klart denne evne.
De mange farvebilleder giver et fortrinligt
indtryk af begivenheden og un-derstreger virkelig Bølchos sans for at
fange det menneskelige og samtidig det væsentlige.
Det er svært at fremhæve et enkelt blandt de
mange fortrinlige optagelser, men motiverne, hvor fortid møder nutid er
med til at understrege den følel-se, der er lagt i arbejdet.
Billedet af den russiske fregat SHTANDART
der mødes med hurtigfærgen, giganten MADS MOLS er blot et af de mange, der
bider sig fast på nethin-den.
Godt gået Hans Bølcho, man kan næsten føle
regne falde på nogle af disse uforglemmelige optagelser.
Morsom og underholdende tekst
Journalisten Knud Esmann har stået for det
skrevne ord, og kedeligt er det bestemt ikke. Dag for dag behandles
løbende med både muntre og oply-sende informationer.
Alene forklaringen på, hvor udtrykket "Ship
ohøj" stammer fra fik mig til at trække kraftigt på smilebåndet, og ikke
blot fordi det var placeret på 28. august, som i øvrigt er min fødselsdag.
Teksten fører os vidt omkring i både fortid
og nutid, selv forfatterens mor-gentur med hunden Simba er gledet elegant
ind i sammenhængen. Det lykkes både at give den i fortællerens rolle, men
samtidig også få videre-givet mange af de indtryk som deltagere og gæster
har haft.
Det skrevne ord akkompagnerer på bedste vis
de mange skønne billeder, og ud over at være skrevet i en munter tone, er
teksten også let læselig, og er med til at give et fornemt indtryk som en
logbog over en stor Århus begivenhed.
Men, men, men
Lad gå, at en tydelig faktuel fejl slipper
igennem. Det var ikke James Cook og ENDEAVOUR, der fandt Australien, de
fandt New Zealand.
Australien var allerede opdaget ca. 100 før
af hollænderen Willem Jan Szoon. Det er en ganske almindelig
misfortolkning, der er til at leve med.
Men når forfatteren begynder at servere
tydelige politiske budskaber midt i den ellers velskrevne tekst, så rammer
man klart forbi bogens formål.
"Man undres. Hvordan kunne zaren i 1717 ane,
at Danmark i det 20. år-hundrede skulle blive en impotent allieret i en
nordatlantisk forsvarsallian-ce? At et politisk flertal med
præstationsangst og fodnoter trak landet ud af dets pligter i kampen for
freden?"
Om statsminister Anders Fogh Rasmussen
hedder det bl.a.: "Godt nok, men hvordan var det nu det var? Anders Fogh
Rasmussen blev bekvemt siddende som minister i den borgerlige regering,
der på skvattet, hold-ningsløs facon måttet føre fodnotepolitik."
"Samarbejdspolitikerne ville bevare danske
liv, Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen kun taburetter".
Et andet sted kommer atter en af disse
politiske udgydelser: "Den tid i 1980'erne, da et flertal tvang den
borgerlige regering til at gå imod vore allierede på betydningsfulde
områder, er forbi. Dengang klæbede man holdningsløst til taburetterne."
Den slags politiske udfald havde bogen nok
været bedre tjent foruden, og de havde nok passet bedre i Jyllands Posten,
end i en logbog om Ship Ahoy 2003.
Sammenfatning
Alt i alt må jeg medgive, at logbogen, på
trods af de uheldige politiske udfald, absolut er både se- og læseværdig.
Ikke kun for dem, der deltog, men også for mange andre, der har en
interesse i bevaringen af de gamle træskibe.
Både deltagerne og de besøgende vil uden
tvivl få genopfrisket nogle gla-de og ind imellem våde (regnvejrs) minder
om et par pragtfulde dage i Århus.
Hvorfor bogen kun udbydes til salg hos
udvalgte boghandlere i Århus (eller direkte fra forlaget), er da synd for
de mange ud over landet, der har en dybfølt interesse for disse
aktiviteter.
For den, der skulle være så heldig at
modtage bogen i julegave, er der lagt op til flere timers underholdning.
Fakta om bogen:
|
Titel: |
Skib i Sigte - en logbog om
Ship Ahoy 2003 |
|
Forfatter/-e: |
Tekst af Knud Esmann og fotografi
af Hans Bølcho |
|
Antal sider: |
96 sider |
|
Forlag: |
Forlaget
Kannike Graphic, Århus V |
|
ISBN nr.: |
87-7244-027-9 |
|
Bogladepris: |
Kr. 198,00 |

- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
 |Til toppen
|