Inden for forsvaret er der fastlagt nøjagtige regler for hvordan flagning mv. skal udføres, men som privat person er der kun meget få regler, der overordnet fastsættes af Justitsministeriet.

Flagdagene, der fastsættes af Justitsministeriet, gælder i princippet kun for offentlige myndigheder, ligesom de militære flagdage kun gælder for de militære institutioner.

Neden for er derfor gengivet det, som må anses for almindeligt skik og brug.

Flagning i de lyse timer

I praksis har man lov til at gøre hver dag til en festdag, dvs. at man som privat person kan flage på de dage, hvor man har lyst.

Ombord på lystfartøjer er det kutyme, at flaget dagligt sættes, når man er ombord.

Selv om reglerne således er meget frie er det en uskik at lade flaget blafre døgnet rundt.

Til lands og til vands bør der således kun flages i de lyse timer, dvs. at flaget hejses/sættes ved solopgang, dog aldrig tidligere end klokken 08.00, og flaget nedhales eller bjerges senest ved solnedgang.

Skibe og fartøjer mfl. der sejler i andre landes områder kan dog føre flaget døgnet rundt for identifikation, ligesom flådens skibe under bl.a. øget beredskab fører orlogsflaget døgnet rundt.

Gæsteflag

Når man besøger en udenlandsk havn, enten som handelsskib eller lystfartøj, er det kutyme, at man fører det pågældende lands flag som Gæste-flag eller høflighedsflag. Det er dog ikke kutyme, at orlogsfartøjer fører gæsteflag.

Flaget hejses i flagspil på skibets/fartøjets styrbords side (under styrbords salingshorn).

Gæsteflaget føres ligesom Dannebrog kun i de lyse timer, dvs. fra solop-gang (dog tidligst kl. 08.00) til solnedgang.

På halv stang

På visse mindedage og i anledning af dødsfald flages på halv stang.

Flaget hejses først til tops og forbliver oppe nogle sekunder. Derefter sæt-tes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.

Ved flagning fra husfacader sættes det hvide kors ud for flagstangens midte.

Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted.

På en bisættelsesdag flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang.

I forbindelse med mindegudstjenester o.l. flages på hel, indtil flaget et kvarter før højtideligheden sættes på halv. Umiddelbart efter højtide-lighedens afslutning hejses flaget atter på hel og forbliver oppe indtil sol-nedgang.

På hel eller halv stang

Det sker, at flagdage falder sammen, dvs. at en festdag falder sammen med en dag, hvor der skal flages på halv stand, fx en festdag der falder på en langfredag.

Her er reglerne ganske klare, iflg. Justitsministeriet, en kirkelig flagdag går altid foran enhver anden flagregel.

På en Langfredag skal der derfor altid flages på halv stang hele dagen, dette ganske uanset om så HM Dronningen skulle fejre fødselsdag denne dag.

Brug af vimpel

Hvis der bruges vimpel, bør den være hejst dag og nat og kun hales ned, når flaget skal hejses.

Længden af en vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde.

Enten flagstangen står med eller uden vimpel, vil det være klogt at slå flaglinen et par gange løst omkring stangen for at undgå støjen, når linen hele tiden slår i mod stangen.

Flagning med fremmede flag

Når det gælder flagning med fremmede flag, er reglerne derimod ganske nøje beskrevet i cirkulærer og bekendtgørelser.

Tilladelse til at flage med andre nationers flag gives af den lokale politi-mester (i København af politidirektøren), idet der normalt gives tilladelse til at flage med de af Danmark anerkendte staters flag i forbindelse med af-holdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og ved andre særlige lejligheder.

Normalt vil en tilladelse til flagning med en fremmed nations flag være betinget af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme stør-relse og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Såfremt man kun råder over én flagstang kan der i visse tilfælde fraviges fra denne regel.

Der er generel tilladelse til flagning med de nordiske landes flag, herunder det færøske og grønlandske, ligesom det også er tilladt at flage med FN-flaget og det europæiske flag.