Historiske Tidslinier:

Mærkedage - 1600-tallet

Neden for finder du en kronologisk oversigt over søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i 1600-tallet.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Begivenheder under krig eller krigsforhold er markeret med en grøn bag-grundsfarve.

1600-tallet
1604	Den kun 14 fod dybe "Nye Slotshavn" eller "Skibshavnen" anlægges på Slotsholmen og placeres mellem et samtidigt opført Tøjhus og Proviantgård. Dette bygningskompleks benyttes indtil ca. 1680. Havnebassinet opfyldes i 1868.
02 MAJ 1605	Orlogsskibet TROST under admiral Køning og DEN RØDE LØVE under kaptajn Lindenov afsejler fra København på togt, hvor Grønland genfindes, og grønlandsfarten genop-tages.
1611-1613: Kalmarkrigen
03 AUG 1611	Kalmar Slot overgiver sig og Øland mm. besættes efter at herredømmet over Kalmarsund er opnået ved, at en flåde på 22 skibe under admiralerne Mogens Ulfeld, Erik Urne og Godske Lindenov har bekæmpet en svensk flåde på 15 skibe under admiralerne Gyllenstjerna og Gottberg.
24 MAJ 1612	Elfsborg Fæstning kapitulerer efter at eskadre på 7 skibe under admiral Jørgen Daa i 1611 og 1612 har angrebet en svensk flåde i Gøteborg og blokeret Gøta Elv.
31 AUG 1612	Flåde på 36 skibe under kommando af kong Christian IV står ind i Stockholms skærgård til Vaxholm og blokerer byen og den svenske flåde indtil 8 SEP.
04 JUL 1616	Kgl. Forordning udstedes om indrullering af flådens mandskab og dets 5 årige tjenestetid mm. (Grundlaget for Holmens faste Stok).
29 NOV 1618	Eskadre bestående af orlogsskibene ELEPHANTEN og DAVID, 2 af Ostindisk Kompagnis skibe og en jagt under kommando af admiral Ove Gjedde afsejler fra Sundet syd om Afrika til Ostindien. Undervejs erhverves Trinkomale på Ceylon og Tranquebar på Koromandelkysten til den danske konge, og i Tranquebar anlægges fortet Dansborg. Kolonien forbliver i dansk besiddelse indtil 1845. På rejsen erobres 2 kaperskibe, medens 2 af eskadrens skibe forliser og 2 efterlades i Indien. Kun ELEPHANTEN vender i februar 1622 hjem (se 19 FEB 1619).
16 FEB 1619	Admiral Gjeddes eskadre bestående af 2 orlogsskibe samt 2 skibe fra Ostindisk Kompagni kæmper ud for de Kap Verdiske Øer med 3 franske kapere. Kaperfregatten LION D'OR erobres og omdøbes til PATENTIA og indgår i eskadren på dens togt til Ostindien (Se 29 NOV 1618).
16 MAJ 1619	Orlogsskibet ENHJØRNINGEN og jagten LAMPRETTEN under kaptajn Jens Munk afsejler fra København for at finde Nordvestpassagen, hvilket mislykkes. ENHJØRNINGEN forliser. Efter overvintring ved Hudson-strædet vender Jens Munk og 2 mand som eneste overlevende tilbage til Norge med jagten i 1620.
05 SEP 1619	Søe-Etatens Kirke, Bremerholms Kirke (senere Holmens kirke) indvies af Sjællands biskop. (Kirken ombygges i 1641 til sin nuværende skikkelse.)
08 MAJ 1620	Fæstningen Glückstadt påbegyndes, skal virke som base for den glückstadtske sø-ekvipage og dække den danske konge opkrævning af told på Elben. Stationen nedlægges 1815.
21 NOV 1620	Admiral Gjedde hejser Dannebrog over kolonien Tranquebar, og fæstningen Dansborg anlægges. (Se også 29 NOV 1618).
21 SEP 1623	Bordholdspenge for chef og officerer indføres i stedet for kost om bord.
1625-1629: Kejserkrigen (Den danske del af Trediveårskrigen)
08 MAJ 1625	Kong Christian IV's Krigsartikler udstedes. Mandskabet inddeles i 2 vagter, kongens og dronningens kvarter og i bakker i forbindelse med skafningen. Der skelnes også mellem over- og underskibsofficerer, den først kendte adskillelse mellem officerer og underofficerer om bord på flådens skibe. endvidere nævnes bådsmands-piben (søfløjte) første gang i dansk sammenhæng. Krigsartiklerne giver også de først kendte regler for flagføring og kommandotegn i flåden. Læs mere om Orlogsflaget
31 MAJ 1626	Eskadre på 5 skibe fra Elben under admiral Jørgen Ulfeld slår i Nordsøen 12 fribytterskibe fra Dynkerk, 2 skibe brændes og 4 skydes i sænk.
08 MAJ 1629	Niels Iuel fødes.
1630: Stridigheder på Elben med staden Hamburg
05 -07 SEP 1630	Flåde på 22 orlogsskibe mfl. under kong Christian IV slår på Elben Hamborgs flåde på 22 skibe mfl. under borgmester Albet von Eitzen. Det hamburgske admiralsskibs anker blev fisket op af den danske styrke og opsat på kirketårnet i Glückstadt.
28 JAN 1631	Kong Christian IV's Rigsråd tiltræder planen om bygningen af Nyboder som boliger for Holmens faste stok. De erstatter Skipperboderne ved Bremerholm, deraf benævnelsen "Nyboder".
1643-1645: Torstenssonkrigen (Dansk-svensk krig om Nordtyskland)
16 MAJ & 24 MAJ 1644	Flådestyrke på 9 skibe under kong Christian IV om bord på orlogsskibet TREFOLDIGHEDEN slår i Listerdyb ved øen Sild en kombineret svensk-hollandsk flåde på 13 skibe under Martin Thijssen.
01 JUL 1644	Slaget ved Kolberger Heide - Flåde på 40 skibe mfl. i 3 eskadrer under kommando af Kong Christian IV kæmper mod svensk flåde på 42 skibe under admiral Klas Fleming. Kongen såres og mister det ene øje, men fortsætter kampen under mottoet: "...Når blot enhver vil gøre sin pligt". (National-sangens 1. vers).
13 OKT 1644	Eskadre på 17 skibe under admiral Pros Mund kæmper i Femern Bælt og besejres af svensk-hollandsk flåde på 41 skibe under admiralerne Wrangel og Thijssen. Den danske eskadre mister 2.000 mand, herunder admiral Pros Mund.
10 MAJ 1645	Christian IV udsteder ordinans for flåden. Ved denne indføres bl.a. en søfiskal, der skal virke som flådens offentlige anklager. 1754 ændres denne titel til søkrigsprokurør, en stilling der sidste gang ses besat i 1864, men som formelt først afskaffes i 1902.
28 FEB 1648	Kong Christian IV dør på Rosenborg Slot i København, en af de få europæiske konger, der personligt førte sin flåde i krig, kendt som søtaktiker, bygmester og organisator af orlogsflåden.
23 MAR 1652	Stillingen "Viceadmiral på Holmen" oprettes og besættes første gang med kaptajn Jørgen Bjørnsen.
09 AUG 1655	Admirals-kollegiet oprettes og sammensættes af Rigsadmiralen, Holmens admiral, Viceadmiralen, 1 sekretær og 1 admiralitetsråd. Består indtil 1848, da Admiralskollegiet afløses af Marineministeriet.
29 AUG 1655	Instruks for Admiralitetet, der havde sæde på Bremerholm. Det skal varetage landets søforsvar, flådens udrustning og vedligeholdelses, personellets antagelse og uddannelse og "have indseende med navigationens og commerciens fremme".
1656	Flåden præges af mange indkaldte hollandske skibschefer og den hollandske grad "Schoutbynacht" indføres. Den er placeret under viceadmirals graden. Betegnelsen betyder "den, der holder vagt om natten" og hentyder til, at schoutbynacten har kommandoen over den eskadre, der har flådens brandvagt om natten.
1657-1660: Karl Gustav-krigene
12 & 13 SEP 1657	Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.
02 -05 FEB 1658	Eskadre bestående af 4 fregatter, SVENSKE LØVE, SAMSON, EMANUEL og SVENSKE LAMMET, under kaptajn Peter Bredal afviser på Nyborg Fjord den svenske hærs angreb og storm på skibene. Skibene ises ud af fjorden og ankommer til København 15 APR, hvor Bredal som belønning udnævnes til Ekvipagemester på Holmen og får 6 skipperboder til eje.
24 AUG 1658	Bådeangreb under admiral Helt og viceadmiral Peter Bredal foretages fra det belejrede København mod de i Kallebodstrand liggende svenske skibe. 24 fartøjer erobres.
29 OKT 1658	Hollandsk flåde på 39 skibe under admiralløjtnant van Opdam, senere forenet med en dansk eskadre på 9 skibe under admiral Henrik Bjelke, slår sig i Øresund gennem svensk flåde på 55 større og mindre skibe under admiral Wrangel og undsætter København. (Medalje slået).
11 FEB 1659	Stormen på København - Bådsmandskompagnierne under Holmens chef admiral Niels Juel forsvarer Peuchlers og Qvitzows bastioner på Østervold og Kastellet.
30 MAR 1659	Dansk-hollandsk eskadre på 16 skibe under viceadmiral Nicolaj Helt kæmper ved Langeland med 6 svenske skibe, hvoraf orlogsskibet SVANEN erobres.
30 APR 1659	Hollandsk-dansk flåde på 33 skibe under admiralerne Opdam og Henrik Bjelke kæmper ved Rødsand mod svensk flåde på 24 skibe under admiral Bjelkenstjerna.
23 JUL 1659	Dansk-hollandsk eskadre, bestående af de 2 danske fregatter GRAA ULV og ST. JOHANNES samt 3 hollandske skibe under kaptajn de Konigk kæmper ærefuldt i Ebeltoft Vig mod svensk eskadre på 10 skibe under Owen Coxe. Hollandsk fregat sprænger i luften og de øvrige skibe erobres.
01 NOV 1659	Allieret flåde på ca. 100 skibe under admiralerne Ruyter, Bjelke, Niels Juel og Helt landsætter under artilleriild 9.000 mand under feltmarskal Schack i Kerteminde Bugt, hvilket bl.a. medfører Nyborgs generobring fra svenskerne 05 NOV.
04 NOV 1660	Admiralitetskollegiet oprettes efter svensk forbillede med rigsadmiralen som præsident, en lieutenant admiral som rigsviceadmiral, meden de to følgen admiraler bliver betegnet første og anden viceadmiral.
05 SEP 1663	Cort Sivertsen Adeler, der er født i Norge, men har været i venetiansk tjeneste, antages som admiralitetsråd og generaladmiral, chef for den dansk-norske flåde.
21 APR 1665	Admiralitetets kopibog påbegyndes. Flådens organisation og administration lægges fra nu af i faste rammer.
22 JUL 1668	Evert Jansen udnævnes som den første til Søetatens bygmester. Embedet nedlægges først i 1878.
1670	Soldaterne (Soldatequen), der anvendes om bord på flådens skibe, etableres som et Marinercompagnie. Fra 1862 betegnet Marinerregimentet. 12 DEC 1691 overføre regimentet til Hæren og udgør her den enhed, der senere bliver til 7. Bataillon. Den ophæves i 1951.
25 JUN 1670	I forbindelse med skibsbyggeriet oprettes Det kgl. Modelkammer, en samling af skibsmodeller.
26 MAJ 1672	Fregatten FÆRØE under kaptajn Bang hejser Dannebrog over St. Thomas i Vestindien.
1675-1679: Skånske krig
05 NOV 1675	Flådens chef, generaladmiral Cort Sivertsen Adeler dør i København på grund af sygdom efter at have overgivet kommandoen over flåden til admiral Niels Juel og være gået i land ud for Dragør 2 NOV.
01 MAJ 1676	Eskadre på 6 linieskibe og 8 fregatter mfl. under admiral Niels Juel erobrer Visby og besætter Gotland.
25 & 26 MAJ 1676	Dansk-hollandsk flåde på 18 linieskibe og 8 fregatter under admiral Niels Juel kæmper mellem Bornholm og Rügen uafgjort med svensk flåde på 27 linieskibe og 11 fregatter mfl. under admiral Lorentz Creutz.
01 JUN 1676	Dansk-hollandsk flåde på 25 linieskibe og 10 fregatter mfl. under den hollandske General-admiral Tromp og admiral Niels Juel slår ved Øland svensk flåde på 27 linieskibe og 11 fregatter mfl. under admiral Lorentz Creutz. Admiral Creutzs flagskib KRONAN kæntrer og sprænger i luften med hele besætningen. Svenskerne mister 4 linie-skibe, 2 fregatter og ca. 4.000 mand, deriblandt 3 admiraler. (Medalje slået).
25 SEP 1676	Eskadre på 11 skibe under viceadmiral Jens Rodsten erobrer Kristianopel og Karlshamn.
04 DEC 1676	Slaget ved Lund Flåden afgiver 3 matrosbatailloner inddelt i 24 "hobe", i alt 1.500 mand, der bevæbnet med pistoler, huggerter og morgenstjerner under søofficerer deltager i slaget, men nedkæmpes.
01 JUN 1677	Østersøeskadren på 10 linieskibe og 3 fregatter under admiral Niels Juel slår ved Møn svensk eskadre på 7 linieskibe, 2 fregatter og 2 armerede jagter under admiral Sjöblad. 6 svenske skibe erobres og 1.500 mand, deriblandt admiral Sjøblad, tages til fange.
01 JUL 1677	Slaget i Køge Bugt - Flåde på 27 linieskibe og fregatter mfl. under admiral Niels Juel slår en svensk flåde på 30 linieskibe og fregatter mfl. under Admiral-General Henrik Horn. Svenskerne mistede 8 linieskibe og ca. 4.000 mand. Niels Juel udnævnes til general admiral-løjtnant og Elefant-ridder. (medalje slået). 44Se Mindesmærket for slagene i Køge Bugt
10 SEP 1677	Flåde på 14 linieskibe og 7 fregatter under general admiral-løjtnant Niels Juel bombarderer og indtager Vestervik By nord for Kalmarsund med landgangskorps under schoutbynacht Carstensen.
29 MAJ 1678	Efter at den hollandske general-admiral Cornelis van Tromp har nedlagt kommandoen og forladt landet, hejser general admiral-løjtnant Niels Juel sit flag på linieskibet CHRISTIANUS QUINTUS som chef for en flåde på 31 linieskibe, 9 fregatter samt en del mindre skibe, i alt 2.006 kanoner og 10.614 mand.
12 SEP 1678	Flåden, bestående af 27 skibe samt en troppestyrke under general admiral-løjtnant Niels Juel, iværksætter i forbindelse med brandenburgske styrker landgang ved Wittow og Putbus, hvorved Rügen og Pommern erobres. Da den svenske hær i henhold til kapitulationsbetingelserne overføres fra øen Usedom til Sverige, strander transport-flåden i DEC 1678 i snetykning på Sose Odde på Bornholm, hvorved ca. 1.800 mand omkommer.
20 MAR 1679	Regnskab med provianten indføres om bord, bespisningsreglement udstedes.
25 JUN 1679	Flåde på 35 linieskibe og fregatter under Niels Juel inde-slutter og blokerer, indtil freden i begyndelsen af septem-ber, svensk flåde på 31 linie skibe og fregatter under general admiral Wachmeister i Kalmarsund. Linieskibet NORSKE LØVE, viceadmiral Henrik Span, erobrer det svenske linieskib LAXEN, linieskibet ENIGHEDEN, kaptajn Dreyer, forsænkes i Kalmarsunds sydlige udløb 3 JUL 1679.
20 JUL 1679	Eskadre på 4 linieskibe mfl. under viceadmiral Henrik Span fra Niels Juels flåde angriber i Kalmarsund svensk eskadre på 6 linieskibe og fregatter. Det svenske linieskib NYCKELEN sprænger i luften.
07 JUN 1680	Admiralitetet med rigsadmiral Henrik Bjelke og general admiral-løjtnant Niels Juel udpeger fra rofartøjer flådens nye værfts (Nyholms) beliggenhed. Planen får kgl. godkendelse 7 FEB 1681.
05 JUN 1681	Kongelig ordre om Ertholmenes Befæstning (Christiansø) udstedes. (Medalje slået). Fæstningen nedlægges i 1855, militær besætning inddrages i 1863. Fæstningen er beregnet til at være base for en mindre flådestyrke, der skal observere mod den svenske flåde i den nyetablerede base ved Karlskrona.
16 MAR 1683	Sidste indehaver af titlen rigsadmiral, Henrik Bjelke, dør.
03 APR 1683	Lærlingeinstitutionen, dvs. den kombinerede uddannelse af krigere og navigatører, den første egentlige søofficers-uddannelse, oprettes ved kgl. resolution som første form for uddannelse til søofficer. En uddannelse der kombinere krigeruddannelsen med navigatøruddannelsen.
02 JUN 1683	Titlen kommandør (commandeur) anvendes første gang ved udnævnelsen af Peter Besemacher til denne grad.
08 MAR 1684	Resolution udstedes for Dragør lodserne. Landets ældste lodseri.
31 OKT 1685	Vagten etableres for 1. gang iflg. kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som byen Københavns befæstning mod søsiden i forlængelse af Christianshavn. Der etableres 8 bastioner med krudttårne, der nordfra bærer navnene: Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig, Sophie og Ulriks bastioner.
09 NOV 1686	Søofficerernes indbyrdes anciennitet fastsættes. Capitainer deles i 3 klasser: Capitain Commandeurer, Capitain-Lieutenanter og Lieutenanter.
21 MAR 1687	Al Holmens tovværk beordres slået med et garn langs igennem. Herfra stammer den røde tråd i al flådens tovværk i sejlskibsperioden.
08 APR 1690	Første kort over det approberede nye anlæg Nyholm. Holmens etableringsdato.
17 JUN 1690	Søetatens Qvæsthus Fond dannes ved udskillelse fra det hidtidige Qvæsthus Fond, der omfattede begge værn.
28 OKT 1690	Peter Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim i Norge.
10 NOV 1691	Holmens chef, admiral Henri Spans flydedok bygges og indvies som den første i sin art herhjemme. Efter flydedokkens udrangering i 1713 anvender Holmens chef, schoutbynacht Olaus Judichær, den som fundament til søbatteriet Prøvestenen.
06 OKT 1692	Første nybygning løber af stablen på Nyholm, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE på 94 kanoner. (Sprænger i luften 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt).
10 DEC 1692	Holmens første "Fabriksmester", viceekvipagemester, senere admiral og Holmens chef, Olaus Judichær ansættes. Herefter bygges skibene efter videnskabelige metoder og ikke som tidligere efter praktiske erfaringer.
30 JUN 1694	Orlogsskibet GYLDENLØVE med konvoj, under kommandør-kaptajn Barfoed, angribes af engelsk eskadre i Kanalen efter at have nægtet at kippe orlogsvimpelen for englæn-derne og går ind på Downs Rhed. Her kæmper orlogsskibet senere 11 AUG 1694 med 3 engelske linieskibe og tvinges til at stryge flaget. Skibet frigives igen og sejler fra England 24 FEB 1695.
29 OKT 1694	De sidste "Skipperboder" på Bremerholm sælges ved offentlig auktion, og Nyboder er herefter alene bolig for Holmens faste stok.
31 MAJ 1695	Linieskibet LINDORMEN, kaptajn Just Juel, afslår i Kanalen et 5 timers angreb på hans konvoj fra engelske orlogsskibe.
21 JAN 1696	Første flagreglement for flåden. I dette bestemmes flagets indbyrdes proportioner, samt at brug af vimpler er forbeholdt flådens skibe. Denne sidste bestemmelse synes dog ikke at være blevet overholdt.
08 APR 1697	General admiral-løjtnant Niels Juel dør og bisættes i Holmens Kirke. 44Se Mindesmærket for admiral Niels Juel

1600

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)

&

Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando

&

Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

JAN	FEB	MAR
APR	MAJ	JUN
JUL	AUG	SEP
OKT	NOV	DEC

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 25. marts 2006