Historiske Tidslinier:

Mærkedage - September

Neden for finder du en månedsvis oversigt over Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i september måned.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

September
1.	1536	Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, "Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe". De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.
1.	1800	Skonnerten DEN AARVAAGNE, chef premierløjtnant Fædder, kæmper i Vestindien mod en stor engelsk kaper DREADNOUGHT og jager denne på flugt. Premierløjtnant Fædder falder. (Medalje slået).
1.	1810	Orlogsbriggen LOUGEN, chef kaptajnløjtnant Jochum N. Müller, orlogsbriggen LANGELAND, chef premierløjtnant Thomas Lütken, samt 3 kanonskonnerter under premier-løjtnant Broder Wigelsen indkommer til Trondhjem efter heldig udført undsætnings-ekspedition til Finmarken med 11 store priser, taget i Nordhavet.
1.	1908	Orlogsværftets radiostation på Holmen i København begynder sin virksomhed.
1.	1939	Sikringsstyrken formeres, og Flåden gøres krigsberedt ved krigens udbrud.
1.	1952	Flådestationens Arkiv oprettes. Fra 1 MAJ 1958 benævnt Søværnets NATO- og Kommando-kassearkiv.
1.	1970	Søværnets Taktikskole, Søværnets Våbenskole og Søværnets Teknikskole oprettes. Cheferne for de 3 skoler indgår i Marinestaben som special-tjenesteinspektører.
2.	1807	Englænderne påbegynder et 5 dages bombardement af København.
2.	1809	Kanonbådsdivisionen fra Fladstrand under premierløjtnant Nicolai H. Tuxen erobrer den engelske orlogsbrig THE MINX, der lå som fyrskib ved Skagens Rev.
2.	1811	Orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØ og ALSEN under kaptajn Hans P. Holm angriber ud for Mandal 2 engelske orlogs-brigger, hvoraf briggen MANLY erobres.
3.	1813	6 kanonchalupper under premierløjtnant Martinus C. Klaumann på vej gennem Ejderen til forstærkning af søekvipagen ved Glückstadt slår sig ved Büsum igennem 13 engelske kanonbåde og 4 armerede chalupper. 2 engelske kanonbåde sænkes.
4.	1807	Øen Helgoland besættes af englænderne, og afstås 14. januar 1814 til England. (Englænderne sælger øen til Tyskland 1. juli 1890).
4.	1957	Torpedobåden FLYVEFISKEN kolliderer med torpedobåden HØGEN (tidl. T 55) under øvelse i Storebælt. HØGEN sank, medens FLYVEFISKEN svært beskadiget bliver reddet ind til Korsør hængende på siden af fregatten ROLF KRAKE. 44Læs mere historien om MTB kollisionen her
5.	1619	Søe-Etatens Kirke, Bremerholms Kirke (senere Holmens kirke) indvies af Sjællands biskop. (Kirken ombygges i 1641 til sin nuværende skikkelse.)
5. -7.	1630	Flåde på 22 orlogsskibe mfl. under kong Christian IV slår på Elben Hamborgs flåde på 22 skibe mfl. under borgmester Albet von Eitzen. Det hamburgske admiralsskibs anker blev fisket op af den danske styrke og opsat på kirketårnet i Glückstadt.
5.	1663	Cort Sivertsen Adeler, der er født i Norge, men har været i venetiansk tjeneste, antages som admiralitetsråd og generaladmiral, chef for den dansk-norske flåde.
5.	1712	Konseilet approberer anlægget af batteriet TRE KRONER efter schoutbynacht O. Judichærs plan. Batteriet anlægges ved sænkning af de 3 udrangerede orlogsskibe TRE CRONER, PRINZ JØRGEN (Georg) og CHARLOTTA AMALIE, senere i 1714 sænkes NORSKE LØVE, i 1717 CHRISTIANUS QUINTUS og MARS.
5.	1951	Færøernes Marinedistrikt oprettes.
6.	1982	Missiluheld ved Lumsås Fregatten PEDER SKRAM, chef kommandørkaptajn Jens L. Winther, affyrer ved en fejl et HARPOON-missil. Missilet rammer et sommerhusområde ved Lumsås. Ingen mennesker kommer til skade ved uheldet. 44Læs mere om Missiluheldet ved Lumsås
7.	1807	København kapitulerer over for engelske styrker efter belejring og 5 nætters bombardement (2. september) fra landsiden. Flåden med alt materiel fra Holmen udleveres.
8.	1757	Constructions Skolen oprettes på Holmen. Erstatter det tidligere Model- og Ridsekammer.
9.	1970	Ubåden NARHVALEN, chef kaptajnløjtnant Peer Rasmussen, eftersøges i Skagerrak af større flådestyrke efter manglende radiokontakt. Den savnede ubåd findes omkring kl. 5 morgen, 10. september. 44Læs mere om ubåden NARHVALENs forsvinden
9.	2003	Inspektionsskibet TRITON går i land på den lille ø Tobias Ø ved Nordøst Grønland og erklærer den for dansk område.
10.	1563	Dansk-lybsk flåde på 27 danske og 7 lybske skibe under admiral Peder Skram kæmper mod svensk flåde på 30 skibe under admiral Jacob Bugge ved Gotska Sandøen.
10.	1677	Flåde på 14 linieskibe og 7 fregatter under general admiral-løjtnant Niels Juel bombarderer og indtager Vestervik By nord for Kalmarsund med landgangskorps under schoutbynacht Carstensen.
10.	1991	Inspektionsskibet THETIS når positionen 79^o29' N. Det nordligste punkt på Grønlands østkyst et dansk orlogs-skib indtil da har været.
10.	2003	Inspektionsskibet TRITON når op på 81^o 10 N, det længste mod nord et dansk orlogsskib har været på østkysten af Grønland.
12. & 13.	1657	Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.
12.	1678	Flåden, bestående af 27 skibe samt en troppestyrke under general admiral-løjtnant Niels Juel, iværksætter i forbindelse med brandenburgske styrker landgang ved Wittow og Putbus, hvorved Rügen og Pommern erobres. Da den svenske hær i henhold til kapitulationsbetingelserne overføres fra øen Usedom til Sverige, strander transport-flåden i DEC 1678 i snetykning på Sose Odde på Bornholm, hvorved ca. 1.800 mand omkommer.
12.	1810	6 kanonbåde under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen erobrer den engelske orlogskutter ALBAN på 12 kanoner ud for Læsø.
12.	1990	Operation FARAWAY Korvetten OLFERT FISCHER, chef orlogskaptajn Henrik M. Elbro, afgår fra Holmen i København for at deltage i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf. Ankom Holmen igen efter togtet 15. september 1991. Udsendelsen sker på grundlag af FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 665. 44Læs mere om korvetten i Golfen
13.	1909	Vor første ubåd DYKKEREN ankommer til København fra Italien. Kommandohejsning 3. oktober 1909, med premierløjtnant Oluf Aarestrup som chef.
14.	2006	Folketinget vedtager beslutningsforlsag B 146 om dansk sømilitært bidrag til den udvidede FN-styrke i Libanon (UNIFIL). Det sømilitære bidrag vil bestå af en korvet af NIELS JUEL-klassen og/eller 1-2 skibe af FLYVEFISKEN-klassen.
15.	1923	Flyvevæsenet udskilles som selvstændig kommando, chef kaptajn Asger E. V. Grandjean.
15.	1953	Langelandsfortet hejser kommando.
15.	2008	Søværnets Taktiske Stab om bord i kommandostøtteskibet ABSALON overtager kommandoen over den multinationale flådestyrke Combined Task Force 150 (CTF 150) i det Indiske Ocean ud for Afrikas Horn. Operationen forventes afsluttet 12. januar 2009.
16.	1850	Hjuldampskibet GEJSER, kaptajn Jørgen P. F. Wulff, og en division kanonchalupper under kommandørkaptajn Carl Ludvig von Ellbrecht angriber og fordriver oprørernes dampskib KIEL og 3 kanonbåde og besætter derefter Føhr.
16.	2000	Torpedomissilbåden SEHESTED, den sidste torpedobåd af WILLEMOES-klassen udfases. Dermed ophører søværnet med at have torpedobåde. Den første torpedobåd indgik i flådens tal i 1879.
17. -25.	1715	Stralsundeskadren på 13 skibe mfl. under viceadmiral Sehested forcerer Nydyb ved Rügen, hvilket medfører Rügens og Stralsunds erobring 15 NOV og 22 DEC, og kong Karl XII's tilbagevenden til Sverige.
17.	1784	Søe-Lieutenant-Selskabet stiftes, premierløjtnant Hans C. Sneedorff bliver første formand.
17.	1838	Fregatten ROTA, chef kaptajn Hans Birch Dahlerup, ankrer på Københavns Red med billedhugger Thorvaldsen og hans kunstværker efter hjemrejse fra Italien.
17.	1878	Vor første deling torpedobåde, chef premierløjtnant Sigurd Bojesen, bestående af dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, for-synet med udskydningsrammer, hejser kommando. Iflg. Marineministeriets resolution af 15. februar 1879 for-synes dampchalupperne med torpedoudskydningsapparater og kaldes Torpedobåd nr. 1, 2 og 3.
20.	1748	Bygmester Philip de Langes tegning til Nyholms Mastekran approberes ved Kgl. resolution. Opførelsen af Mastekranen afsluttes i 1751.
20.	1921	Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik IX, bliver sø-officer efter som første danske kronprins at have gennem-gået Kadetskolen.
22.	1944	Den danske Flotille, chef orlogskaptajn Johannes H. J. Jegstrup, etableres i Karlskrona, Sverige, som en del af Den danske Brigade, med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN, chef kaptajnløjtnant Poul Würtz, som kommandoskib. 44Læs mere om Den danske Flotille
21.	1623	Bordholdspenge for chef og officerer indføres i stedet for kost om bord.
25.	1676	Eskadre på 11 skibe under viceadmiral Jens Rodsten erobrer Kristianopel og Karlshamn.
26.	1951	Ærmedistinktioner ændres for admiralsklassen i over-ensstemmelse med international (engelsk) brug. Samtidig indføres ranker af egeløv i guldtræk på kasket-skygge, 1 for orlogskaptajn, kommandørkaptajn og kommandør og 2 for admiralsklassen.
27.	1882	Flådens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, løber af stablen.
29.	1712	Flåde på 22 linieskibe og 6 fregatter under general admiral Gyldenløve ødelægger ved Rügen 42 transportfartøjer og erobrer 15 skibe af svensk transportflåde under eskorte af svensk flåde på 24 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Sjöblad.
29.	1979	Ubåden SPRINGEREN bliver delvis vandfyldt under ophold ved Orlogsværftet, på grund af glemt aflukning af en brand-hane.
30.	1812	Kongens æressabel til den søkadet, der har bestået officerseksamen bedst, indstiftes af Kong Frederik VI.
30.	1901	Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Rørdam H. Kjølsen, springer i luften i Øresund under første forsøgsskydning med brisantgranater.

SEP

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984
&	Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935
&	Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)
&	Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando
&	Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

2000	1900	1800
1700	1600	1500
Før 1500

Denne side er senest opdateret: 1. december 2008

Denne side er oprindeligt udgivet: 13. maj 2002