Historiske Tidslinier:

Mærkedage - 1800-tallet

Neden for finder du en kronologisk oversigt over søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i 1800-tallet.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Begivenheder under krig eller krigsforhold er markeret med en grøn bag-grundsfarve.

1800-tallet
08 JUN 1800	Fregatten HAVFRUEN, chef kaptajn van Dockum, tvinger ud for Dap de Gata 4 engelske fregatter SNESS, SHEERNESS, SENSIBLE og RESOURCE til at afstå fra visitation af dansk konvoj.
25 JUL 1800	Fregatten FREYA, chef kaptajn Krabbe, kæmper i Kanalen mod 4 engelske fregatter mfl. for at forhindre visitation af konvoj. Efter en times kamp tvinges FREYA ind til The Down, fortsat med flag og vimpel vajende. De danske skibe frigives senere. (Medalje slået og æressabel uddelt til chefen).
01 SEP 1800	Skonnerten DEN AARVAAGNE, chef premierløjtnant Fædder, kæmper i Vestindien mod en stor engelsk kaper DREADNOUGHT og jager denne på flugt. Premierløjtnant Fædder falder. (Medalje slået).
29 JAN 1801	Holmens Hæderstegn indstiftes.
1801: Krig mod England
03 MAR 1801	Briggen LOUGEN (Lougen I), chef kaptajnløjtnant C. W. Jessen, kæmper i Dansk Vestindien mod de 2 engelske kaperfregatter EXPERIMENT og ARAB og fordriver begge. 44Læs mere om Kampen ved Fugleklippen
28 MAR 1801
02 APR 1801	Slaget på Rheden, eller kampen i Kongedybet. - Defensionseskadren, under kommando af kommandør Olfert Fischer, kæmper i mere end 4 timer mod en engelsk flådestyrke under kommando af viceadmiral Lord Nelson. Danske tab 1.348 døde og sårede samt 1.779 fanger, engelske tab 2.237 døde og sårede. (Medalje slået). 44Se Mindehøjen for slaget på Reden
10 APR 1801	Viceadmiral Lord Nelson præsenteres for Søkadetkorpset og skænker dette 2 guldmedaljer med dedikation. Den ene guldmedalje opbevares fortsat ved Søværnets Officersskole.
06 NOV 1801	Søofficererne få distinktionsepauletter.
1807-1814: Kanonbådskrigen
27 AUG 1807	Kanonbådsdivision, chef premierløjtnant Christian Wulff, angriber engelsk batteri ved Gl. Pesthus i Kallebodstrand.
31 AUG 1807	Kanonbådsdivision under kaptajn Frederik Holsten deltager i udfaldet fra Classens Have; kanonbåden STUBBEKØBING, chef sekondløjtnant Peter U. Brun, springer i luften.
02 SEP 1807	Englænderne påbegynder et 5 dages bombardement af København.
04 SEP 1807	Øen Helgoland besættes af englænderne, og afstås 14. januar 1814 til England. (Englænderne sælger øen til Tyskland 1. juli 1890).
07 SEP 1807	København kapitulerer over for engelske styrker efter belejring og 5 nætters bombardement (2. september) fra landsiden. Flåden med alt materiel fra Holmen udleveres.
21 OKT 1807	Flådens Ran - 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 koffardiskibe med materiel står ud gennem Kroneløbet under engelsk flag efter kapitulationen over for England 6. september 1807. 44Læs historien om Flådens ran
14 MAR 1808	Briggen LOUGEN (Lougen II), chef premierløjtnant Peter F. Wulff, fordriver efter flere timers natlig kamp udfor Hitterø i Norge den engelske brig CHILDERS.
22 MAR 1808	Slaget ved Sjælland Odde Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK, chef kaptajn C. W. Jessen, kæmper ved Sjællands Odde mod engelsk eskadre bestående af linieskibene STATELY og NASSAU og 3 fregatter under kaptajn Parker. PRINDS CHRISTIAN FREDERIK strandsættes udfor Odden havn efter 3 timers kamp, brænder og springer i luften. 44Læs historien om kampen ved Sjællands Odde
23 APR 1808	Ordre udstedes om, at de franske linieskibe LE PULTUSK og LE DANZIG fra kejser Napoleons eskadre på Schelden under kommando af kontreadmiral Missiessy skal bemandes med danske orlogsgaster, med henholdsvis kaptajnerne Sigvard U. Rosenwinge og Hans Baron Holsten som chefer. Senere fra 1. april 1809 og indtil 1813: kommandør-kaptajnerne Joost van Dockum og Johan H. E. von Berger.
03 JUN 1808	4 kanonbåde under premierløjtnant Christian Wulff erobrer den engelske orlogsbrig THE TICKLER udfor Tårs.
09 JUN 1808	21 kanonbåde og 12 morterchalupper under kommandør-kaptajn Johan C. Krieger angriber engelsk konvoj på 73 skibe under eskorte i Flinterenden. Den engelske orlogsbrig TURBULENT og 11 koffardiskibe erobres.
19 JUN 1808	Orlogsbriggen LOUGEN, chef premierløjtnant Peter F. Wulff, med 4 kanonbåde under sekondløjtnant Fønss erobrer den engelske orlogsbrig SEAGULL udfor Flekkerø i Norge.
02 AUG 1808	16 kanonbåde, under kaptajnløjtnant Ulrich A. Schønheyder, erobrer ud for Agersø den engelske orlogsbrig TIGRESS.
09 AUG 1808	Orlogsbriggen FAMA, chef premierløjtnant Otto F. Rasch, og kongebåden SØEORMEN, chef sekondløjtnant Tøger Rosenørn, kæmper ærefuldt, men erobres af 1 engelsk orlogsbrig, 2 bombarderfartøjer og 3 kanonbåde på Nyborg fjord.
20 OKT 1808	21 kanonbåde under kommandør J. C. Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod det engelske linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger, der eskorterer konvoj på 137 skibe. AFRICA undslipper, svært beskadiget, og må senere retur-nere til England for reparation. 44Læs historien om Roflotillens kamp 44Se også Mindesmærket for Roflotillens kamp
24 OKT 1808	Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter. 44Læs historien om Englændernes angreb på Christiansø
23 MAJ 1809	20 kanonbåde under kommando af kaptajnløjtnant Ulrich A. Schønheyder angriber i Storebælt konvoj under dækning af engelsk eskadre på 5 linieskibe og 2 fregatter mfl., hvorefter fregatten MELPOMÉNE må sendes hjem for kassation.
10 AUG 1809	8 kanonbåde under kaptajnløjtnant Søren A. Bille erobrer ud for Frederiksværk den engelske orlogsbrig ALLART. (Briggen var taget af englænderne ved Flådens ran 1807).
02 SEP 1809	Kanonbådsdivisionen fra Fladstrand under premierløjtnant Nicolai H. Tuxen erobrer den engelske orlogsbrig THE MINX, der lå som fyrskib ved Skagens Rev.
01 NOV 1809	De to første elever melder sig til uddannelse som idræts-lærere i flåden på Det Militære Gymnastiske Institut.
08 APR 1810	Ordre udgives om, at søofficerer og søkadetter skal hilse ved at lægge hånden på hatten uden at aftage denne.
13 APR 1810	4 kanonbåde under premierløjtnant Skibsted erobrer ud for Samsø den engelske kanonbåd GRINDER.
12 MAJ 1810	Eskadre på 4 orlogsbrigger under kaptajn Johannes Krieger kæmper med og fordriver den engelske fregat TRIBUNE ud for Mandal.
19 JUL 1810	Eskadre på 6 orlogsbrigger fra Norge under kaptajn Johannes Krieger erobrer i Skagerrak engelsk konvoj på 47 skibe.
01 SEP 1810	Orlogsbriggen LOUGEN, chef kaptajnløjtnant Jochum N. Müller, orlogsbriggen LANGELAND, chef premierløjtnant Thomas Lütken, samt 3 kanonskonnerter under premier-løjtnant Broder Wigelsen indkommer til Trondhjem efter heldig udført undsætnings-ekspedition til Finmarken med 11 store priser, taget i Nordhavet.
12 SEP 1810	6 kanonbåde under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen erobrer den engelske orlogskutter ALBAN på 12 kanoner ud for Læsø.
27 MAR 1811	Kanonbådsflotille bestående af 12 kanonbåde, 12 trans-portfartøjer mfl. under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen samt en afdeling soldater angriber den engelske garnison på Anholt, som understøttes af den engelske fregat TARTAR og briggen SHELDRAKE. Angrebet slås tilbage, og flotillen mister 2 kanonbåde og 2 andre fartøjer. 44Se også Mindesmærket på Anholt
25 APR 1811	3 kanonbåde med sekondløjtnant Christen F. Klinck kæmper i Kongshavn ved Uddevalla, Sverige, med de engelske orlogskuttere THE SWAN og HERO. THE SWAN erobres, medens HERO undslipper.
29 JUN 1811	4 kanonbåde under premierløjtnant Broder K. B. Wigelsen erobrer den engelske orlogsbrig SAFEGUARD ud for Randers fjord.
04 JUL 1811	27 kanonbåde under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen angriber ved Hjelm 4 engelske linieskibe, 2 fregatter og 2 brigger med konvoj. 4 kanonbåde mistes, 1 engelsk fregat og 17 konvojskibe sønderskydes, men undslipper.
02 SEP 1811	Orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØ og ALSEN under kaptajn Hans P. Holm angriber ud for Mandal 2 engelske orlogs-brigger, hvoraf briggen MANLY erobres.
24 DEC 1811	Linieskibene ST. GEORG og DEFENCE fra den engelske flådestyrke i danske farvande under viceadmiral Sir James Saumarez strander ud for Torsminde ved Vestkysten. Ca. 1.400 mand drukner.
06 JUL 1812	Kampen ved Lyngør Fregatten NAJADEN, chef kaptajn Hans Peter Holm, samt orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØ og KIEL kæmper i Lyngør havn mod engelsk linieskib DICTATOR, chef Captain Stewart, samt orlogsbriggerne CALYPSO, PODARGUS og FLAMER. NAJADEN skydes i brand og synker uden at sænke flaget. 44Se Mindesmærket ved Lyngør
02 AUG 1812	2 armerede skonnerter, under sekondløjtnant Hans Bodenhoff, forhindrer den engelske fregat HORATIOs angreb på Tromsø; men erobres af fregattens fartøjer efter store tab på begge sider, bl.a. såres sekondløjtnant Bodenhoff hårdt.
19 AUG 1812	14 kanonbåde under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen erobrer ud for Grenå den engelske orlogsbrig ATTACK.
30 SEP 1812	Kongens æressabel til den søkadet, der har bestået officerseksamen bedst, indstiftes af Kong Frederik VI.
25 AUG 1813	7 kanonbåde fra Brunsbüttel og Glückstadt under premier-løjtnant Johan Hedemann kæmper med 11 engelske kanonbåde på Elben.
03 SEP 1813	6 kanonchalupper under premierløjtnant Martinus C. Klaumann på vej gennem Ejderen til forstærkning af søekvipagen ved Glückstadt slår sig ved Büsum igennem 13 engelske kanonbåde og 4 armerede chalupper. 2 engelske kanonbåde sænkes.
14 JAN 1814	Freden i Kiel sluttes mellem Danmark og England-Sverige. Norge tvinges ind i union med Sverige, og den 400 år gamle forbindelse mellem den danske og norske flåde afbrydes.
13 AUG 1815	Den Glückstadtske Søekvipage på Elben nedlægges. (Oprettet i 1620 under Christian IV, vagtskibe på Elben og Weser siden 1623).
21 DEC 1815	Orlogsbriggen BORNHOLM, chef kaptajn Ulrich A. Schönheyder, på togt til Middelhavet og Vestindien 1815-1817, slutter fred med Tripolis, hvorved bl.a. adskillige fangne skibsbesætninger, der holdes som slaver, frigives.
1816	Der indføres en sort kokarde for flådens personel. Den erstattes 1842 af nationalkokarden i rød/hvid.
04 JUN 1824	Den danske flådes første dampskib, hjuldampskibet KIEL, ankommer til København fra England.
13 OKT 1824	Kontreadmiral H. C. Sneedorff dør, medstifter af Søe Lieutenant Selskabet, bekendt kadetchef.
16 MAR 1826	Kontreadmiral Poul de Løvenørn dør, kgl. søkortarkivs første direktør, grundlægger af Fyr- og Vagervæsenet samt organisator af Lodsvæsenet.
27 NOV 1826	Meddelelse i dagspressen om at første nummer af tids-skriftet "Archiv for Söevæsenet" er udkommet. Fra 1856 benævnt Tidsskrift for Søvæsen, udgives af Søe Lieutenant Selskabet og udkommer stadig.
18 FEB 1829	Viceadmiral Johan Olfert Fischer dør, Eskadrechef og Højstkommanderende i Slaget på Rheden 2. april 1801.
04 FEB 1838	Hornblæsning indføres som kommandoføringsmiddel i flåden.
17 SEP 1838	Fregatten ROTA, chef kaptajn Hans Birch Dahlerup, ankrer på Københavns Red med billedhugger Thorvaldsen og hans kunstværker efter hjemrejse fra Italien.
12 OKT 1841	Flådens første jernbyggede skib, hjuldampskibet ÆGIR, ankommer til København fra England.
31 AUG 1844	Eskadre bestående af fregatterne GEFION og THETIS, hjul-dampskibet HEKLA og briggen MERCURIUS under kommandørkaptajn Hans G. Garde tvinger i forening med norske og svenske søstyrker Sultanen af Marokko til at give afkald på en siden 1768 betalt tribut til Danmark.
16 JUN 1845	Korvetten GALATHEA, chef kaptajn Steen Bille, hejser kommando for togt jorden rundt for fremme af handel og videnskabelige undersøgelser mm. Hjemkomst i august 1847. 44Læs mere om GALATHEAs jordomrejse
19 OKT 1845	Orlogsbriggen ØRNENs landgangskompagni under sekondløjtnant O. C. Hammer undsætter og befrier fortet Prinsensten i Dansk Guinea fra negerstammes angreb.
23 FEB 1846	Næstkommanderende på korvetten GALATHEA, kaptajn-løjtnant Richard Aschlund beordres til at fratræde korvettens togt jorden rundt, og konstitueres som chef for den danske koloni på Nicobarøerne, hvor Dannebrog hejstes over havnen på Pulo Penang på øen Lille Nicobar 15. februar 1846. (Nicobarøerne erhvervedes i 1756.) 44Læs mere om GALATHEAs jordomrejse
09 MAR 1847	Huebånd med skibenes navne anskaffes for første gang for kgl. regning til orlogsgasternes blanke hatte.
1848-1850: 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen)
26 MAR 1848	Korvetten NAJADEN samt hjuldampskibet GEJSER under kaptajnløjtnant Friderich Dirkinck-Holmfeld besætter Als.
04 APR 1848	Marineministeriet oprettes som afløser for Admiralitets og Kommissariats Kollegiet, der nedlægges 29. marts 1848. Kommandørkaptajn Christian C. Zahrtmann bliver landets første Marineminister.
08 MAJ 1848	Hjuldampskibet HEKLA samt 6 kanonbåde under kaptajn Steen Bille beskyder ved Fredericia tysk feltartilleri.
16 AUG 1848	Orlogsbriggen ØRNEN, kaptajnløjtnant Hendrich Krenchel, overbringer Kongen ratifikation af fredstraktaten med Marokko.
01 OKT 1848	Ensartet dolk Model 1848 reglementeres for kadetter. Dolken bæres i skuldergehæng. (Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk).
05 APR 1849	Kampen ved Eckernförde Linieskibet CHRISTIAN VIII, fregatten GEFION, hjuldamp-skibene HEKLA og GEISER under kommando af komman-dørkaptajn Paludan angriber de tyske batterier i Eckernførde fjord. Linieskibet skydes i brand og sprænges i luften, medens fregatten erobres af tyskerne.
04 JUN 1849	Korvetten VALKYRIEN, chef kaptajn Andreas Polder, samt dampskibet GEJSER, chef kaptajnløjtnant Jørgen P. F. Wulff, fra Nordsøeskadren beskyder ved Helgoland 3 slesvig-holstenske orlogsdampfartøjer under kontreadmiral Bromme og forfølger disse indtil Cuxhafen.
05 JUN 1849	Danmarks ny grundlov vedtages - Som følge af grundloven indføres værnepligt til Flåden. Kollegialstyrelsen ophæves og Marineministeriet oprettes.
28 JUN 1849	Orlogsbriggen ST. CROIX, chef kaptajnløjtnant Peter C. Holm, på blokade i Østersøen kæmper med preussisk hjul-dampskib PREUSSISCHER ADLER, chef Komodore Schröder ud for Hela i Danzigerbugten.
30 JUN 1849	Søtransportvæsenet under kaptajn Peter W. Tegner overfører General Ryes korps fra Helgenæs samt hærstyrker fra Als, og den 4. juli fra Fyn til Fredericia, og muliggør derved det sejr-rige udfald fra fæstningen 6. juli 1849. 44Læs mere om Marinen og udfaldet fra Fredericia
06 JUL 1849	Slaget ved Fredericia - 1 dampskib, 1 kanonbådsdivision og 18 transportfartøjer under kaptajn Hendrich Krenchel deltager i udfaldet fra Fredericia og besætter Snoghøj. - 4 dampskibe, 2 kanonbåde og 4 transportskibe under kaptajnløjtnant Frederik Muxoll angriber fjendens retrætelinier ved Trældenæs og Randsfjord. 44Læs mere om Marinen og udfaldet fra Fredericia
21 JUL 1850	Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Edouard Suenson skyder i Neustädter bugt slesvig-holstensk kanonbåd i brand, hvorefter denne springer i luften. 44Læs hele historien her
16 AUG 1850	Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Edouard Suenson, fra blokadestyrken ud for Kiel, kæmper i Kielerfjorden med slesvig-holstensk dampskib LØWE og 4 kanonbåde. 1 kanonbåd skydes i brand.
16 SEP 1850	Hjuldampskibet GEJSER, kaptajn Jørgen P. F. Wulff, og en division kanonchalupper under kommandørkaptajn Carl Ludvig von Ellbrecht angriber og fordriver oprørernes dampskib KIEL og 3 kanonbåde og besætter derefter Føhr.
10 APR 1851	Vort første skrueskib, skruekorvetten THOR søsættes.
07 FEB 1852	Stillingen som Flådeinspektør oprettes. Instruks udstedt 2 APR s.å. Første Flådeinspektør bliver kontreadmiral Zahrtmann.
01 JUL 1856	Overekvipagemester, viceadmiral Mourier, modtager den første udnævnelse som Chef for Orlogsværftet. Divisions- og kompagniinddelingen af Holmens faste stok ophæves (oprettet i 1616). Stillingen som Chef for Søofficerskorpset oprettes med kontreadmiral Steen Andersen Bille som første chef.
14 MAR 1857	Sundtolden afskaffes. (Indført i 1429.)
03 AUG 1857	Vagtskibsstationen i Storebælt inddrages efter Sundtoldens ophør.
08 AUG 1857	Vagtskibsstationen i Øresund ophæves efter Sundtoldens ophør.
15 APR 1858	Orlogsværftet på Gammelholm ophæves iflg. lov og overflyttes til Nyholm i 1860. Gammelholm eller Bremerholm, som det hed før Nyholms anlæggelse i ca. 1680, blev anlagt af kong Christian III omkring 1536.
18 AUG 1858	Tørdokken på Dokøen åbnes i Kong Frederik VII's nærvæ-relse. Skruefregatten SJÆLLAND indsættes som første skib heri.
02 APR 1859	Søofficersforeningen stiftes.
25 JUN 1862	Vort første panserskib, panserskonnerten ABSALON ankommer til København efter bygning i England, ført af premier-løjtnant Johan P. Schultz.
1864: 2. Slesvigske Krig (Krig mod Preussen og Østrig)
17 MAR 1864	Blokadeeskadren i Østersøens østlige del, bestående af linieskibet SKJOLD, skruefregatten SJÆLLAND og skrue-korvetterne HEJMDAL og THOR, eskadrechef kontreadmiral Carl E. van Dockum, beskyder og fordriver udfor Swinemünde preussisk letfregat ARCONA, korvetten NYMPHE, hjuldampskibet LORELEY og 5 skruekanonbåde, chef Kapitän zur See Jachmann. 44Læs mere om træfningen ved Rügen
18 APR 1864	Slaget ved Dybbøl - Panserbatteriet ROLF KRAKE, chef orlogskaptajn Hans Peter Rothe, deltager fra Vemmingbund i forsvaret af Dybbøl. 44Læs mere om ROLF KRAKE og slaget ved Als
09 MAJ 1864	Slaget ved Helgoland Nordsøeskadren, bestående af skruefregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEIMDAL, under kom-mando af orlogskaptajn Edouard Suenson slår en østrigsk eskadre, bestående af skruefregatterne SCHWARZENBERG og RADETZKY samt de 3 preussiske dampkanonbåde PREUSSISCHER ADLER, BLITZ og BRASILISK, under kom-mando af Linienschiffskapitän von Tegetthoff. 44Læs hele historien her 44Se også Mindesmærket for Slaget ved Helgoland
19 JUL 1864	Kanonbådsflotillen på Vesterhavsøerne, under kaptajn-løjtnant O. C. Hammer, brændes og sænkes ved Føhr af egen besætning, forinden Vesterhavsøerne som sidste danske forsvarsområde i Sønderjylland besættes af den østrigsk-preussiske krigsmagt.
01 APR 1866	Søforterne TREKRONER og LYNETTEN ud for København overgår fra Marinen til landetaten.
05 NOV 1866	Flåden anskaffer det første dykkerapparat her i landet.
24 APR 1868	Ny Lov om Søværnet. Med denne lov indføres betegnelsen "Søværnet" for første gang i officiel sammenhæng.
24 APR 1868	Flådens Underofficersskole oprettes i Søe-kvæsthuset på Christianshavn. Skolen betegnes 1888-1903 Søværnets Underofficersskole, 1904-10 Elevskolen, 1911-16 Konstabelelevskolen, 1917-22 Konstabelskolen og 1923-32 Dæksofficersskolen. Nedlægges 1932.
01 JUL 1868	Underofficersgraderne ændres, fx bliver højbådsmand til overbådsmand osv.
01 MAJ 1869	Søkadetakademiet flytter til Gernersgade i Nyboder, samtidig med at dets navn ændres til Søofficersskolen.
17 NOV 1869	Fregatten SJÆLLAND, chef kommandør Rasmus C. Malthe Bruun, deltager sammen med 40 andre orlogsskibe i Suezkanalens åbning.
26 MAR 1870	Skruefregatten TORDENSKJOLD, chef kaptajn Friedrich Lund, hejser kommando for togt til østasiatiske farvande, bl.a. for transport og udlægning af telegrafkabel for Det Store nordiske Telegrafselskab. (Hjemkomst 2. januar 1872.)
01 APR 1870	Søminevæsenet oprettes iht. Kgl. resolution af 11. marts s.å., med kaptajn Adam W. Schiwe som første chef.
27 OKT 1871	Ordre udstedes i Marinen om tiltaleform "De" til alle under-ordnede.
01 JUL 1875	Flåden modtager den første selvbevægende torpedo fra firmaet Whitehead. Torpedoerne indkøbes sammen med den norske og svenske marine.
15 MAJ 1876	Flådens første bagladekanon, beregnet til skonnerten INGOLF, ankommer fra firmaet Krupp i Essen, Tyskland.
1878	Søværnets Bygningsvæsen oprettes. Slås 1952 sammen med Hærens Bygningstjeneste til Forsvarets Bygningstjeneste.
17 SEP 1878	Vor første deling torpedobåde, chef premierløjtnant Sigurd Bojesen, bestående af dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, for-synet med udskydningsrammer, hejser kommando. Iflg. Marineministeriets resolution af 15. februar 1879 for-synes dampchalupperne med torpedoudskydningsapparater og kaldes Torpedobåd nr. 1, 2 og 3.
25 NOV 1878	Skruefregatten SJÆLLAND, chef kommandør Johan C. Kraft, ankommer til Dansk Vestindien i anledning af negeroprør, som bringes til ophør.
19 AUG 1879	Flådens første egentlige torpedobåd Torpedobåd No 4, se-nere HAJEN, ankommer til Holmen. Den er bygget i Eng-land og er indrettet til at afskyde selvbevægelige torpedoer af typen Whitehead.
01 APR 1880	Skonnerten FYLLA udsendes som det første fiskeriinspek-tionsskib med station ved Jyllands vestkyst.
28 MAJ 1880	Lov om Søværnet fastsætter for første gang skibsmateriel-lets størrelse.
27 SEP 1882	Flådens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, løber af stablen.
1883	Panserskibet TORDENSKJOLD får som den første af flådens enheder installeret glødelampebelysning.
1883	Hvidt huebetræk indføres om sommeren for værnepligtige om bord på kongeskibet og under "varme klimater".
12 OKT 1899	Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør HkH Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til Middelhavet og Østasien og for at støtte danske handels-interesser (ØK mfl.) i disse farvande. Hjemkomst 21 JUL 1900.

1800

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)

&

Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando

&

Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

JAN	FEB	MAR
APR	MAJ	JUN
JUL	AUG	SEP
OKT	NOV	DEC

Denne side er senest opdateret: 30. maj 2008

Denne side er oprindeligt udgivet: 25. marts 2006