Historiske Tidslinier:

Mærkedage - 1500-tallet

Neden for finder du en kronologisk oversigt over søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i 1500-tallet.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Begivenheder under krig eller krigsforhold er markeret med en grøn bag-grundsfarve.

1500-tallet
1509-1510	Kong Hans lader bygge to store kraveller ENGELEN og MARIA, der udelukkende er bygget til anvendelse som krigsskibe.
10 AUG 1510	Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til "øverste kaptajn og høvedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner".
1510-1512: Dansk-lybske krig
09 AUG 1511	Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper ved Bornholm mod en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.
24 AUG 1526	Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhænger, søkrigeren Søren Nordby, med en eskadre på 10 skibe med Skipper Clement som underanfører slået ud for Blekinge kysten af en forenet dansk (Kong Frederik I's), svensk og lybsk flåde.
1534-1536: Grevens Fejde (dansk borgerkrig)
09 JUN 1535	Allieret flåde på 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Måns Some slår ved Bornholm en lybsk flåde på 9 større og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgøre den lybske flåde i Svendborgsund 19 JUN 1535.
01 SEP 1536	Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, "Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe". De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.
05 JUN 1555	Kong Christian III's søkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indføres edsaflæggelse for Flådens mandskab (afskaffes i 1909).
18 DEC 1556	"Grønnegaards Havn", Flådens leje syd for den nuværende Knippelsbro på Amagersiden, overdrages af Kong Christian III til byen København, efter at flåden er flyttet il "Krabbeløkken" på det senere Bremerholm, som anlagdes omkring 1536. Før "Grønnegaards Havn" lå flåden fra ca. 1428 i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen.
1559: Dansk angreb på Ditmarsken
07 JUN 1559	Eskadre på 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet på Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres.
11 NOV 1559	Kong Frederik II udnævner Herluf Trolle til "Vor Admiral" med pligt til at holde opsyn med orlogsskibene og deres tilbehør.
1563-1570: Den Nordiske Syvårskrig
30 MAJ 1563	Eskadre på 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuss kæmper mod og fordrives af svensk flåde på 19 skibe under admiral Jacob Bagge ud for Rønne.
10 SEP 1563	Dansk-lybsk flåde på 27 danske og 7 lybske skibe under admiral Peder Skram kæmper mod svensk flåde på 30 skibe under admiral Jacob Bugge ved Gotska Sandøen.
30 MAJ - 31 MAJ 1564	Dansk flåde på 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slår ved Øland en svensk flåde på 36 skibe under admiral Jacob Bagge. Bagge tages til fange, og det svenske flagskib MAKALÖS sprænges i luften.
12 JUL 1564	Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.
12 AUG - 14 AUG 1564	Flåde på 39 skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ved Jomfruen (Øland) mod en svensk flåde på 28 skibe under kommando af Klas Horn.
22 MAJ 1565	Blokadeeskadre ud for Nydyb på 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brænder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besætningerne bjerges.
04 JUN 1565	Allieret flåde på 19 danske og 13 lybske skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ud for Bukow i Fehmern Bælt mod en svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Horn.
25 JUN 1565	Admiral Herluf Trolle dør efter at være blevet såret i slaget ved Bukow 4 JUN 1565.
07 JUL 1565	Flådestyrke på 21 danske og 17 lybske skibe under admiral Otto Rud bliver mellem Rügen og Bornholm slået af en svensk flåde på 46 skibe under admiral Klas Horn. Danskerne mister 3 skibe og ca. 4.000 mand. Admiral Otto Rud bliver såret. Svenskerne mister 4 skibe og ca. 2.000 mand.
26 JUL 1566	Flåde på 36 skibe under admiral Hans Lauritsen Baden kæmper ved Norra Udde på Øland mod en svensk flåde på 36 skibe under admiral Klas Horn.
28 JUL 1566	Efter flåden har kæmpet ved Øland 26 JUL, ankrer denne ud for Visby. Efterfølgende driver 12 danske og 3 lybske skibe på land under en storm og bliver slået til vrag. 4.300 mand drukner, heriblandt admiralerne Hans Lauritsen Baden, Jens Trudsøn Ulfstand og den lybske admiral Thinnappel.
11 OKT 1566	Admiral Otto Rud dør - flådefører fra den nordiske syvårskrig.
09 JUL 1569	Dansk-lybsk flåde på 40 skibe under admiral Peter Munk beskyder Reval og tager 10 svenske skibe.
02 JUN 1577	Admiral Peter Munk nævnes som den første indehaver af titlen "Rigets Admiral". Rigsadmiralstitlen bortfalder ved Henrik Bjelkes død 16 MAR 1683.
10 JUN 1578	Lavritz Kruse udnævnes til "Holmens Admiral" som den første permanente indehaver af denne titel. Funktionen har fra 1556 været midlertidig. Fra 1792 benyttes benævnelsen Overekvipagemester.
12 OKT 1580	Det aftales med svenskerne, at danske orlogsskibe skal give sig til kende til søs ved affyring af 3 skud (den danske løsen) og de svenske med 4 skud.
11 JUL 1581	Rigsadmiral Peder Skram dør - flådefører fra Grevens Fejde og syvårskrigen, kaldet "Danmarks Vovehals".
05 JUN 1587	Eskadre på 8 orlogsskibe under kaptajn Duriam afsejler fra København for at forhindre andre nationers fiskeri ud for og handel med Finmarken, Færøerne og Island. - Første fiskeriinspektion.
20 NOV 1587	Kong Frederik II udsteder den første kongelige anordning for Holmens disciplin og vagt.
17 APR 1599	Eskadre på 12 orlogsskibe med flagskibet VICTOR under kommando af kaptajn Christian Frederiksen (pseudonym for kong Christian IV) afgår på togt rundt Nordkap til den norsk-russiske grænse for at beskytte fiskeriet der. 3 engelske og 2 hollandske skibe opbringes på grund af ulovligt fiskeri. Hjemkomst 13 JUN 1599.

1500

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)

&

Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando

&

Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

JAN	FEB	MAR
APR	MAJ	JUN
JUL	AUG	SEP
OKT	NOV	DEC

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 25. marts 2006