Historiske Tidslinier:

Mærkedage - Juli

Neden for finder du en månedsvis oversigt over Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i juli måned.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Juli
1.	1644	Slaget ved Kolberger Heide - Flåde på 40 skibe mfl. i 3 eskadrer under kommando af Kong Christian IV kæmper mod svensk flåde på 42 skibe under admiral Klas Fleming. Kongen såres og mister det ene øje, men fortsætter kampen under mottoet: "...Når blot enhver vil gøre sin pligt". (National-sangens 1. vers).
1.	1677	Slaget i Køge Bugt - Flåde på 27 linieskibe og fregatter mfl. under admiral Niels Juel slår en svensk flåde på 30 linieskibe og fregatter mfl. under Admiral-General Henrik Horn. Svenskerne mistede 8 linieskibe og ca. 4.000 mand. Niels Juel udnævnes til general admiral-løjtnant og Elefant-ridder. (medalje slået). 44Se Mindesmærket for slagene i Køge Bugt
1.	1856	Overekvipagemester, viceadmiral Mourier, modtager den første udnævnelse som Chef for Orlogsværftet. Divisions- og kompagniinddelingen af Holmens faste stok ophæves (oprettet i 1616). Stillingen som Chef for Søofficerskorpset oprettes med kontreadmiral Steen Andersen Bille som første chef.
1.	1868	Underofficersgraderne ændres, fx bliver højbådsmand til overbådsmand osv.
1.	1875	Flåden modtager den første selvbevægende torpedo fra firmaet Whitehead. Torpedoerne indkøbes sammen med den norske og svenske marine.
1.	1932	Mineskibsdivisionen oprettes iflg. søværnsloven af 1932, chef orlogskaptajn B. H. Andersen.
1.	1966	Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole etableres i Frederikshavn Skolen er en sammenlægning af søværnets uddannelse af sergenter og reserveofficerer, der hidtil har foregået hver for sig.
1.	1981	Annemette Ruth dimitteres fra Søværnets Officersskole som den første kvindelige officer af A-linien. Afgangseksamen bestås med udmærkelse og hun tildeles Henrik Gerner-medaljen.
1.	1982	Værnchefstillingen, Chef for Søværnet, nedlægges. De fleste af denne stillings funktioner videreføres ved den samtidig nyoprettede stilling som Inspektør for Søværnet, der med sin stab indgår i Forsvarsstaben.
4.	1616	Kgl. Forordning udstedes om indrullering af flådens mandskab og dets 5 årige tjenestetid mm. (Grundlaget for Holmens faste Stok).
4. -8.	1770	Middelhavseskadre på 4 linieskibe og 2 fregatter mfl., under schoutbynacht Kaas, bombarderer Algier.
4.	1811	27 kanonbåde under premierløjtnant Jørgen C. de Falsen angriber ved Hjelm 4 engelske linieskibe, 2 fregatter og 2 brigger med konvoj. 4 kanonbåde mistes, 1 engelsk fregat og 17 konvojskibe sønderskydes, men undslipper.
5.	1990	Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE udgår af flådens tal, og det bliver samtidig et foreløbigt farvel til mere end 100 år med fregatter i Søværnet.
6.	1812	Kampen ved Lyngør Fregatten NAJADEN, chef kaptajn Hans Peter Holm, samt orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØ og KIEL kæmper i Lyngør havn mod engelsk linieskib DICTATOR, chef Captain Stewart, samt orlogsbriggerne CALYPSO, PODARGUS og FLAMER. NAJADEN skydes i brand og synker uden at sænke flaget. 44Se Mindesmærket ved Lyngør
6.	1849	Slaget ved Fredericia - 1 dampskib, 1 kanonbådsdivision og 18 transportfartøjer under kaptajn Hendrich Krenchel deltager i udfaldet fra Fredericia og besætter Snoghøj. - 4 dampskibe, 2 kanonbåde og 4 transportskibe under kaptajnløjtnant Frederik Muxoll angriber fjendens retrætelinier ved Trældenæs og Randsfjord. 44Læs mere om Marinen og udfaldet fra Fredericia
7.	1565	Flådestyrke på 21 danske og 17 lybske skibe under admiral Otto Rud bliver mellem Rügen og Bornholm slået af en svensk flåde på 46 skibe under admiral Klas Horn. Danskerne mister 3 skibe og ca. 4.000 mand. Admiral Otto Rud bliver såret. Svenskerne mister 4 skibe og ca. 2.000 mand.
8.	1716	Eskadre på 2 fregatter, 2 skytsskibe og 3 galejer under kaptajn Tordenskiold angriber i Dynekilden svensk trans-portflåde med eskorte på 1 stykpram, 8 galejer mfl. under schoutbynacht Strömstjerna. 9 svenske orlogsfartøjer erobres og hele transportflåden bestem til kong Karl XII's belejringshær ødelægges. (Medalje slået).
8.	1958	Forsvarsministeriet tillader indførelsen af heraldiske våbenskjold for søværnets skibe og fartøjer. Særligt udvalg nedsættes til at udarbejde disse. Det første våbenskjold, for kongeskibet DANNEBROG, approberes af kong Frederik IX 15 APR 1959.
8.	1980	Østtyske minestryger af KONDOR-klassen påsejler hjemme-værnskutteren MHV 94 umiddelbart syd for Gedser. 44Læse hele historien her
9.	1569	Dansk-lybsk flåde på 40 skibe under admiral Peter Munk beskyder Reval og tager 10 svenske skibe.
11.	1581	Rigsadmiral Peder Skram dør - flådefører fra Grevens Fejde og syvårskrigen, kaldet "Danmarks Vovehals".
12.	1564	Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.
12	1991	Inspektionsskibet THETIS udlejes til et konsortium af olieselskaber og afgår på det første af en lang række togter i det såkaldte KANUMAS-projekt, der har til formål at gennem-føre seismiske undersøgelser af havbunden ved Grønland. Projektet afsluttes i 2000.
13.	1946	Randers adopterer fregatten NIELS EBBESEN. Dermed påbegyndes traditionen med adoption af flådens skibe og fartøjer.
16.	1788	Ved kgl. resolution bestemmes det, at flaget, der siden 1784 har været placeret ved Citadellet Frederikshavn (Kastellet) ud mod havnen flyttes til batteriet SIXTUS på Nyholm. De nærmere regler for flagning og salutering her fastsættes 15 AUG 1788. 44Læs mere om Rigets Flag
19.	1717	Kattegat-eskadren bestående af 3 linieskibe, 2 skytsskibe og 9 galejer mfl., under kommando af kommandør Tordenskiold, angriber Strømstad batterier.
19.	1810	Eskadre på 6 orlogsbrigger fra Norge under kaptajn Johannes Krieger erobrer i Skagerrak engelsk konvoj på 47 skibe.
19.	1864	Kanonbådsflotillen på Vesterhavsøerne, under kaptajnløjtnant O. C. Hammer, brændes og sænkes ved Føhr af egen besætning, forinden Vesterhavsøerne som sidste danske forsvarsområde i Sønderjylland besættes af den østrigsk-preussiske krigsmagt.
20.	1679	Eskadre på 4 linieskibe mfl. under viceadmiral Henrik Span fra Niels Juels flåde angriber i Kalmarsund svensk eskadre på 6 linieskibe og fregatter. Det svenske linieskib NYCKELEN sprænger i luften.
20. -31.	1715	Stralsundeskadren på 13 skibe og stykpramme mfl. samt en transportflåde under viceadmiral Sehested afslår ved Nydyb, Rügen, svensk angreb fra 5 linieskibe, 3 fregatter og 15 skytsskibe mfl. under admiral Sparre.
21.	1850	Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Edouard Suenson skyder i Neustädter bugt slesvig-holstensk kanonbåd i brand, hvorefter denne springer i luften. 44Læs hele historien her
22.	1668	Evert Jansen udnævnes som den første til Søetatens bygmester. Embedet nedlægges først i 1878.
23.	1659	Dansk-hollandsk eskadre, bestående af de 2 danske fregatter GRAA ULV og ST. JOHANNES samt 3 hollandske skibe under kaptajn de Konigk kæmper ærefuldt i Ebeltoft Vig mod svensk eskadre på 10 skibe under Owen Coxe. Hollandsk fregat sprænger i luften og de øvrige skibe erobres.
23.	1994	Orlogskutteren VEJRØ påsejles af containerskib i Fehmern Bælt. Der er kun enkelte lettere tilskadekomne, mens kut-teren lider svær materiel skade. 44Læs VEJRØs beretning her
24.	1771	De gamle hollandske titler i søetatet afskaffes. Schoutbynacht (indført i 1656) bliver til contreadmiral (fransk titel), second mester til skibschirurg, ober archelimester til overkanoner og bøsseskytte til constabel.
25.	1800	Fregatten FREYA, chef kaptajn Krabbe, kæmper i Kanalen mod 4 engelske fregatter mfl. for at forhindre visitation af konvoj. Efter en times kamp tvinges FREYA ind til The Down, fortsat med flag og vimpel vajende. De danske skibe frigives senere. (Medalje slået og æressabel uddelt til chefen).
26.	1566	Flåde på 36 skibe under admiral Hans Lauritsen Baden kæmper ved Norra Udde på Øland mod en svensk flåde på 36 skibe under admiral Klas Horn.
26.	1719	Flådestyrke på 7 linieskibe, 2 fregatter, 5 skytsskibe og flydebatterier samt 5 galejer under schoutbynacht Tordenskiold erobrer fæstningen Karlsten, efter at Marstrand er blevet besat 23 JUL. Af den derværende svenske eskadre på 7 fregatter og 8 galejer under kommandør Sjöblad erobres 2 fregatter, 1 galej og 1 stykpram. Resten sænkes af svenskerne selv. Tordenskiold udnævnes til viceadmiral. (Medalje slået).
28.	1566	Efter flåden har kæmpet ved Øland 26 JUL, ankrer denne ud for Visby. Efterfølgende driver 12 danske og 3 lybske skibe på land under en storm og bliver slået til vrag. 4.300 mand drukner, heriblandt admiralerne Hans Lauritsen Baden, Jens Trudsøn Ulfstand og den lybske admiral Thinnappel.
30.	1957	Orlogsmuseets udstilling åbner i Nikolaj kirkebygning i København.
31.	1914	Sikringsstyrken indkaldes, og Flåden gøres krigsberedt foran Verdenskrigens udbrud, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen er chef for flådens overkommando.

JUL

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984
&	Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935
&	Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)
&	Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando
&	Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

2000	1900	1800
1700	1600	1500
Før 1500

Denne side er senest opdateret: 30. maj 2008

Denne side er oprindeligt udgivet: 13. maj 2002