Historiske Tidslinier:

Mærkedage - Maj

Neden for finder du en månedsvis oversigt over Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i maj måned.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Maj
1.	1676	Eskadre på 6 linieskibe og 8 fregatter mfl. under admiral Niels Juel erobrer Visby og besætter Gotland.
1.	1869	Søkadetakademiet flytter til Gernersgade i Nyboder, samtidig med at dets navn ændres til Søofficersskolen.
1.	1952	Kontreadmiral S. Ramlau-Hansen udpeges som den første danske repræsentant ved SACLANT (The Supreme Allied Commander Atlantic).
1.	1993	Marinestation HOLMEN etableres på Nyholm i København, chef kommandør H. Fink-Jensen. Marinestationen skal være etablissementsforvaltende myndighed for Søværnets skoler på Nyholm og Søværnets Materielkommando på Arsenaløen.
2.	1605	Orlogsskibet TROST under admiral Køning og DEN RØDE LØVE under kaptajn Lindenov afsejler fra København på togt, hvor Grønland genfindes, og grønlandsfarten genoptages.
2.	1746	Eskadre afgår til Middelhavet for at betale tribut til barbaresk-staterne på den nordafrikanske kyst for at afholde dem fra at opbringe dansk-norske skibe og gøre besætningerne til slaver. Denne trafik varer helt til 1844.
2.	1903	Første telegrafkursus oprettes inden for søværnet, forløberen for Søværnets Signalskole.
2.	1960	Flådestation KORSØR indvies, samtidig nedlægges Storebælts Marinedistrikt.
4.	1700	Søofficersgraderne inddeles i General admiral, general admiral lieutenant, schoutbynacht, commandeur capitain, capitain, capitainlieutenant, søelieutenant og underlieutenant.
5.	1945	Danmarks befrielse - De tyske tropper i Holland, Belgien, Nordtyskland og Danmark overgiver sig 4. maj og besættelsen af Danmark ophører 5. maj 1945.
5.	1945	Bevogtningsfartøjet HAVKATTEN og de øvrige skibe i Den danske Flotille medvirker ved overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg til Helsingør. 44Læs mere om Den danske Flotille
6.	1740	Grev Frederik Danneskiold-Samsøes helhedsplan for udbygning af Holmen approberes.
7.	1937	Efter Søværnslovens vedtagelse udskilles Kystflåden fra Flådestationen. Stillingen som stationschef ved Flådestationen oprettes med kommandørkaptajn Paul Ipsen som første chef.
7.	1966	Orlogskutteren SKARVEN grundstøder og totalforliser ved Mjovanes på Suderoye, Færøerne.
8.	1620	Fæstningen Glückstadt påbegyndes, skal virke som base for den glückstadtske sø-ekvipage og dække den danske konge opkrævning af told på Elben. Stationen nedlægges 1815.
8.	1625	Kong Christian IV's Krigsartikler udstedes. Mandskabet inddeles i 2 vagter, kongens og dronningens kvarter og i bakker i forbindelse med skafningen. Der skelnes også mellem over- og underskibsofficerer, den først kendte adskillelse mellem officerer og underofficerer om bord på flådens skibe. endvidere nævnes bådsmands-piben (søfløjte) første gang i dansk sammenhæng. Krigsartiklerne giver også de først kendte regler for flagføring og kommandotegn i flåden. Læs mere om Orlogsflaget
8.	1629	Niels Iuel fødes.
8.	1848	Hjuldampskibet HEKLA samt 6 kanonbåde under kaptajn Steen Bille beskyder ved Fredericia tysk feltartilleri.
9.	1742	Bygmester Philip de Langes tegninger til Arsenalbygningen på Nyholm approberes ved kgl. resolution. Bygningen tages i brug 1746. Flådens kanoner overføres herefter fra det ved Christians-borg liggende fælles tøjhus for søe- og landetaten, der var bygget 1604 (det nuværende Tøjhusmuseum).
9.	1864	Slaget ved Helgoland Nordsøeskadren, bestående af skruefregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEIMDAL, under kom-mando af orlogskaptajn Edouard Suenson slår en østrigsk eskadre, bestående af skruefregatterne SCHWARZENBERG og RADETZKY samt de 3 preussiske dampkanonbåde PREUSSISCHER ADLER, BLITZ og BRASILISK, under kom-mando af Linienschiffskapitän von Tegetthoff. 44Læs hele historien her 44Se også Mindesmærket for Slaget ved Helgoland
10.	1645	Christian IV udsteder ordinans for flåden. Ved denne indføres bl.a. en søfiskal, der skal virke som flådens offentlige anklager. 1754 ændres denne titel til søkrigsprokurør, en stilling der sidste gang ses besat i 1864, men som formelt først afskaffes i 1902.
11.	1712	Eskadre bestående af linieskibet FYEN og 4 fregatter. SØRIDDEREN, LEOPARDEN, RAA og LOSSEN under kommandørkaptajn Knoff kæmper ud for Fladstrand (Frederikshavn) med svensk eskadre på 4 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Sjöblad.
11.	1798	I Hæren oprettes et Marineregiment af hvervede soldater til anvendelse om bord på flådens skibe. Regimentet begår mytteri i 1807 og 1808 og indlemmes 1 JAN 1811 i Københavnske Infanteriregiment.
11.	1902	Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H. P. Holm, del-tager som stationsskib i Vestindien i redningsarbejdet efter vulkanen Mont Pelées udbrud 8. maj på Martinique og redder 567 mennesker.
11.	1945	Søværnet rykker atter ind på Holmen efter den tyske besættelses ophør.
12.	1810	Eskadre på 4 orlogsbrigger under kaptajn Johannes Krieger kæmper med og fordriver den engelske fregat TRIBUNE ud for Mandal.
13.	1958	Flådestationen på Holmen benævnes fremover Flådestation København.
14.	1717	Kattegat-eskadren bestående af 2 linieskibe, 2 skytsskibe og 12 galejer mfl., under kommando af kommandør Tordenskiold, angriber Gøteborg.
15.	1876	Flådens første bagladekanon, beregnet til skonnerten INGOLF, ankommer fra firmaet Krupp i Essen, Tyskland.
15.	1903	Der oprettes en efteruddannelsesinstitution for søofficerer, kaldet Søværnets Officersskole. Skolen nedlægges igen 1932.
15.	1952	Søværnets Havaritjeneste og Søværnets Havariskole oprettes som særligt tjenesteområde under Kystflåden.
15.	1979	Det menige stampersonel (konstabelgruppen) i søværnet over 35 år bliver jakkeklædt i stedet for bluseklædt.
15.	1980	Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN modtager under et ophold i London den første af Søværnets nye LYNX helikoptere.
16.	1619	Orlogsskibet ENHJØRNINGEN og jagten LAMPRETTEN under kaptajn Jens Munk afsejler fra København for at finde Nordvestpassagen, hvilket mislykkes. ENHJØRNINGEN forliser. Efter overvintring ved Hudson-strædet vender Jens Munk og 2 mand som eneste overlevende tilbage til Norge med jagten i 1620.
16. & 24.	1644	Flådestyrke på 9 skibe under kong Christian IV om bord på orlogsskibet TREFOLDIGHEDEN slår i Listerdyb ved øen Sild en kombineret svensk-hollandsk flåde på 13 skibe under Martin Thijssen.
16.	1753	Middelhavseskadren på 4 fregatter mfl., under kommandørkaptajn von Lützow, afslutter traktat med kejseren af Marokko og sikrer handelskolonien Saffia.
16.	1797	Middelhavseskadren, bestående af fregatten NAJADEN og briggen SARPEN mfl., under kaptajn Bille, kæmper ud for Tripolis mod tripolitansk eskadre på 6 skibe.
22.	1565	Blokadeeskadre ud for Nydyb på 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brænder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besætningerne bjerges.
22.	1945	Rigets Flag bliver efter 29 AUG 1943 atter hejst på Batteriet Sixtus på Nyholm.
23.	1809	20 kanonbåde under kommando af kaptajnløjtnant Ulrich A. Schønheyder angriber i Storebælt konvoj under dækning af engelsk eskadre på 5 linieskibe og 2 fregatter mfl., hvorefter fregatten MELPOMÉNE må sendes hjem for kassation.
24.	1612	Elfsborg Fæstning kapitulerer efter at eskadre på 7 skibe under admiral Jørgen Daa i 1611 og 1612 har angrebet en svensk flåde i Gøteborg og blokeret Gøta Elv.
25. & 26.	1676	Dansk-hollandsk flåde på 18 linieskibe og 8 fregatter under admiral Niels Juel kæmper mellem Bornholm og Rügen uafgjort med svensk flåde på 27 linieskibe og 11 fregatter mfl. under admiral Lorentz Creutz.
25.	1739	Tørdokken på Klöckers Plads på Christianshavn indvies. Linieskibet CHRISTIANUS SEXTUS indsættes som første skib i dokken, som var i brug indtil 1872. (Medalje slået).
25.	1923	Krydseren GEJSER, chef orlogskaptajn Godfred Hansen; ved en eksplosion i et fosfor-tågeudviklingsapparat, som demonstreres ombord for eskadrens officerer mfl. såredes mere end 50, deraf 10 hårdt, 1 officer afgår senere ved døden. 44Læs mere om eksplosionen i krydseren GEJSER
26.	1672	Fregatten FÆRØE under kaptajn Bang hejser Dannebrog over St. Thomas i Vestindien.
26.	1932	Kongeskibet DANNEBROG hejser kommando for første gang, efter at være søsat 10 OKT 1931.
28.	1880	Lov om Søværnet fastsætter for første gang skibsmate-riellets størrelse.
28.	1962	Den første ALOUETTE III helikopter leveres til Søværnets Flyvetjeneste. Helikopterne skal anvendes i de nye inspek-tionsskibe af HVIDBJØRNEN-klassen.
29.	1678	Efter at den hollandske general-admiral Cornelis van Tromp har nedlagt kommandoen og forladt landet, hejser general admiral-løjtnant Niels Juel sit flag på linieskibet CHRISTIANUS QUINTUS som chef for en flåde på 31 linieskibe, 9 fregatter samt en del mindre skibe, i alt 2.006 kanoner og 10.614 mand.
29.	1961	Fregatten NIELS EBBESEN, chef kommandørkaptajn E. T. Sølling, anholder den engelske trawler RED CRUSADER under fiskeriinspektion ved Færøerne. Da trawleren om morgenen 30. maj søger at slippe væk med et dansk prisemandskab om bord, affyres fra NIELS EBBESEN først varsels og senere skarpe skud mod trawleren, der dog undslap til England. Det danske prisemandskab var forinden blevet frigivet.
30.	1563	Eskadre på 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuss kæmper mod og fordrives af svensk flåde på 19 skibe under admiral Jacob Bagge ud for Rønne.
30. -31.	1564	Dansk flåde på 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slår ved Øland en svensk flåde på 36 skibe under admiral Jacob Bagge. Bagge tages til fange, og det svenske flagskib MAKALÖS sprænges i luften.
31.	1626	Eskadre på 5 skibe fra Elben under admiral Jørgen Ulfeld slår i Nordsøen 12 fribytterskibe fra Dynkerk, 2 skibe brændes og 4 skydes i sænk.
31.	1695	Linieskibet LINDORMEN, kaptajn Just Juel, afslår i Kanalen et 5 timers angreb på hans konvoj fra engelske orlogsskibe.

MAJ

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984
&	Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935
&	Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)
&	Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando
&	Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

2000	1900	1800
1700	1600	1500
Før 1500

Denne side er senest opdateret: 25. marts 2006

Denne side er oprindeligt udgivet: 13. maj 2002