US/English Version:
  

 Historien

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

4Mærkedage - År

4Mærkedage - Md.

4Kongerækken

4Flaget

4Uniformshistorie

4Søulykker & forlis

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

Før 1500

1500

1600

1700

1800

1900

2000

 1700-tallet

04 MAJ 1700

Søofficersgraderne inddeles i General admiral, general admiral lieutenant, schoutbynacht, commandeur capitain, capitain, capitainlieutenant, søelieutenant og underlieutenant.

26 FEB 1701

General Admiral-løjtnant U. C. Gyldenløves indstilling om oprettelsen af Søe-Cadet-Compagniet bifaldes af Kong Frederik IV.
Kommandør Chr. Thornesen Sehested bliver fra 26 APR 1701 første chef for Kadetkompagniet (Fra 1753 "Kadetkorpset".)

16 DEC 1704

Forordning hvorefter søfolk indføres i søruller med henblik på tjeneste i flåden.

11 JAN 1709

Peter Wessel antages som søkadet.

 1709-1720: Den store nordiske krig

12 NOV 1709

Flåden under general admiral U. C. Gyldenløve overfører 16.000 mand i 300 transportskibe til Raa ved Helsingborg til felttoget mod Sverige.

04 OKT 1710

Flåden på 26 linieskibe og 5 fregatter under general admiral Gyldenløve kæmper i Køge Bugt mod svensk flåde på 21 linieskibe og 3 fregatter under general admiral Wachtmeister.
Linieskibet DANNEBROG, under kommando af kommandør Iver Huitfeldt, sprænger i luften med hele besætningen under slaget. Kommandørens lig bliver senere fundet i strandkanten ved Køge.

44Se Mindesmærket for slagene i Køge Bugt

23 MAR 1711

Autoriserede indbundne skibsjournaler (logbøger) indføres i alle orlogsskibe.

11 MAJ 1712

Eskadre bestående af linieskibet FYEN og 4 fregatter. SØRIDDEREN, LEOPARDEN, RAA og LOSSEN under kommandørkaptajn Knoff kæmper ud for Fladstrand (Frederikshavn) med svensk eskadre på 4 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Sjöblad.

05 SEP 1712

Konseilet approberer anlægget af batteriet TRE KRONER efter schoutbynacht O. Judichærs plan.
Batteriet anlægges ved sænkning af de 3 udrangerede orlogsskibe TRE CRONER, PRINZ JØRGEN (Georg) og CHARLOTTA AMALIE, senere i 1714 sænkes NORSKE LØVE, i 1717 CHRISTIANUS QUINTUS og MARS.

29 SEP 1712

Flåde på 22 linieskibe og 6 fregatter under general admiral Gyldenløve ødelægger ved Rügen 42 transportfartøjer og erobrer 15 skibe af svensk transportflåde under eskorte af svensk flåde på 24 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Sjöblad.

24 APR 1715

Flåde på 8 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Gabel slår ved Femern Bælt (Kolberger Heide) svensk eskadre på 4 linieskibe og 2 fregatter under schoutbynacht Wachtmeister.
Fregatten LØVENDAHLS GALEJ, chef kaptajn Peter Wessel, tager schoutbynacht Wachtmeister til fange og standser ødelæggelsen af de grundsatte svenske skibe.
3 svenske linieskibe og 2 fregatter erobres og 15 skytsskibe mfl. Gabel udnævnes til viceadmiral. (Medalje slået).

20
-31 JUL 1715

Stralsundeskadren på 13 skibe og stykpramme mfl. samt en transportflåde under viceadmiral Sehested afslår ved Nydyb, Rügen, svensk angreb fra 5 linieskibe, 3 fregatter og 15 skytsskibe mfl. under admiral Sparre.

08 AUG 1715

Østersøflåden på 21 linieskibe mfl. under admiral Raben kæmper ved Rügen og fordriver svensk flåde på 20 linie-skibe under admiral Sparre.
Under slaget falder den danske admiral Just juel og de svenske admiraler Henck og Lilje.

17
-25 SEP 1715

Stralsundeskadren på 13 skibe mfl. under viceadmiral Sehested forcerer Nydyb ved Rügen, hvilket medfører Rügens og Stralsunds erobring 15 NOV og 22 DEC, og kong Karl XII's tilbagevenden til Sverige.

24 FEB 1716

Kaptajn Peter Wessel adles under navnet Tordenskiold på grund af sine fortjenester til søs.

08 JUL 1716

Eskadre på 2 fregatter, 2 skytsskibe og 3 galejer under kaptajn Tordenskiold angriber i Dynekilden svensk trans-portflåde med eskorte på 1 stykpram, 8 galejer mfl. under schoutbynacht Strömstjerna.
9 svenske orlogsfartøjer erobres og hele transportflåden bestem til kong Karl XII's belejringshær ødelægges. (Medalje slået).

14 MAJ 1717

Kattegat-eskadren bestående af 2 linieskibe, 2 skytsskibe og 12 galejer mfl., under kommando af kommandør Tordenskiold, angriber Gøteborg.

19 JUL 1717

Kattegat-eskadren bestående af 3 linieskibe, 2 skytsskibe og 9 galejer mfl., under kommando af kommandør Tordenskiold, angriber Strømstad batterier.

30 DEC 1718

Kommandør Tordenskiold udnævnes til schoutbynacht (kontreadmiral) efter at have overbragt kong Frederik IV den første melding om, at kong Karl XII er skudt 11 DEC 1718 ved belejringen af Frederikshald.

1719

Anciennitetsrulle opsættes for Søetatens officerer.
Peter Tordenskiold står som nr. 6 i denne rulle, men rullen bliver kendt under navnet "Tordenskiold-rullen".
Ved udnævnelsen fra Søværnets Officersskole tildeles de nye søofficerer stadig nummer efter denne rulle.

1719

Inddeling af søetatens faste mandskab i divisioner.
Personellet inddeles i 6 divisioner, 3 søartillerikompagnier samt 2 håndværkerkompagnier.

26 JUL 1719

Flådestyrke på 7 linieskibe, 2 fregatter, 5 skytsskibe og flydebatterier samt 5 galejer under schoutbynacht Tordenskiold erobrer fæstningen Karlsten, efter at Marstrand er blevet besat 23 JUL.
Af den derværende svenske eskadre på 7 fregatter og 8 galejer under kommandør Sjöblad erobres 2 fregatter, 1 galej og 1 stykpram. Resten sænkes af svenskerne selv.
Tordenskiold udnævnes til viceadmiral. (Medalje slået).

01
-04 AUG 1719

Flådestyrke på 7 linieskibe, 2 fregatter, 8 stykskibe og flydebatterier samt 4 galejer under schoutbynacht Tordenskiold (fra 3 AUG kommandørkaptajn Hoppe) angriber fæstningen Nye Älvsborg.

08 OKT 1719

Fartøjer fra eskadren ved Marstrand, 2 galejer og 10 armerede slupper, under kommando af viceadmiral Tordenskiold overrumpler om natten fæstningsværkerne ved Gøteborg, trænger ind i havnen og brænder 1 svensk fregat, 2 galejer og 1 krudtskib, der springer i luften.

08 DEC 1719

General admiral Ulrich Christian Gyldenløve dør, kendt som flådefører fra Store Nordiske krig samt som præsident i Admiralitetet. Stifter af Søkadetakademiet.

12 NOV 1720

Viceadmiral Peter Tordenskiold dræbes i duel ved lands-byen Gleidingen ved Hildesheim i nærheden af Hannover.

20 APR 1722

Bespisningsreglement gøres for første gang tilgængelig for besætningen, idet et sådant herefter skulle ophænges på stormasten i hvert orlogsskib.

28 DEC 1722

Der indføres en ensartet mundering for Søetatens officerer. Den anbefalede uniform er rød uniformskjole med rødt foer med metalknapper, samt røde knæbukser, vest, trekantet hat og kårde.
Uniformen skal anskaffes for egen regning.

18 JAN 1723

Øen Christiansholm ("Motzmanns Plads") i København købes af Søetaten og inddrages i Holmen.
Den sælges igen i 1866.

30 DEC 1726

Planen til Bradbænken på Nyholm approberes ved kgl. resolution og anlægges over det i 1728 sænkede udrangerede orlogsskib ELEPHANTEN.
(Bradbænk, dvs. kølhalingsplads, af oldnordisk: Brad = bestryge med beg).

17 FEB 1727

Søetatens kombinerede ret indstiftes, ophæves 1933.

03 JAN 1728

Operahuset ved Amalienborg anvises Søe- og Landcadet Compagnierne til indkvartering.

09 APR 1731

Særligt Kongeflag indføres i flåden, tidligere anvendtes Orlogsflag hejst med vimpel.

31 OKT 1731

Det første uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk for søofficerer (gældende fra 1733), indføres, samtidig indføres felttegn af guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde.
Indtil 1748 er uniformen rød.

04 FEB 1733

Forordning hvorefter de danske kyster inddeles i distrikter (Sølimitter), hvis beboere skal gøre tjeneste i flåden efter behov og være fritaget for anden soldatertjeneste.
Sølimitterne ophæves først i 1861.

04 APR 1733

Chef for den kongelige jagt, kommandørkaptajn Ployart, modtager som den første udnævnelse til "Kongens Jagt Capitain".

23 NOV 1735

Flådens og Hærens øverste bestyrelse (Krigs-Cancelliet) adskilles. Der placeres en overkrigssekretær i spidsen for hvert af værnene.
Grev Frederik Danneskiold-Samsøe udnævnes til ny overkrigssekretær for Søetaten.

02 JAN 1739

Søetatens Konstruktionskommission oprettes. Den skal løbende godkende skibskonstruktioner og følge bygningen af flådens skibe.
Fra 1825 benævnes den Konstruktions- og Regleringskom-missionen og fra 1862 Værftskommissionen.

30 JAN 1739

Søartilleriet oprettes af kong Christian VI.
Det fra 1534 for flåden og hæren fælles artilleri adskilles. Oberstløjtnant K. Thye ansættes som første Søtøjmester.

25 MAJ 1739

Tørdokken på Klöckers Plads på Christianshavn indvies.
Linieskibet CHRISTIANUS SEXTUS indsættes som første skib i dokken, som var i brug indtil 1872. (Medalje slået).

06 MAJ 1740

Grev Frederik Danneskiold-Samsøes helhedsplan for udbygning af Holmen approberes.

09 MAJ 1742

Bygmester Philip de Langes tegninger til Arsenalbygningen på Nyholm approberes ved kgl. resolution. Bygningen tages i brug 1746.
Flådens kanoner overføres herefter fra det ved Christians-borg liggende fælles tøjhus for søe- og landetaten, der var bygget 1604 (det nuværende Tøjhusmuseum).

1743

Første approberede signalbog for flåden udstedes.

22 JUN 1743

Ordre udstedes om, at alle skibschefer skal føre orlogs-vimplen som kommandotegn, tidligere førtes denne kun af kommandører og kommandørkaptajner.

07 FEB 1744

General admiral-løjtnant Danneskiold-Samsøes projekt til hovedvagten på Nyholm ("Under Kronen") approberes med Philip de Lange som bygmester.

28 OKT 1744

Batteriet NEPTUNUS på Nyholm tillægges navnet CHRISTIANUS SEXTUS.
Det bliver efterhånden i daglig tale til SIXTUS, der nu er det officielle navn for salutbatteriet på Nyholm.

02 MAJ 1746

Eskadre afgår til Middelhavet for at betale tribut til barbaresk-staterne på den nordafrikanske kyst for at afholde dem fra at opbringe dansk-norske skibe og gøre besætningerne til slaver.
Denne trafik varer helt til 1844.

1748

Betegnelserne Generalauditør, Overauditør og Auditør ind-føres i Søetaten.

20 SEP 1748

Bygmester Philip de Langes tegning til Nyholms Mastekran approberes ved Kgl. resolution.
Opførelsen af Mastekranen afsluttes i 1751.

01 JAN 1749

Der indføres nyt uniformsreglement, der ændrer uniforms-farven fra rød til grå kjortel, med guldknapper, røde ærme-opslag, vest og bukser.
Dette reglement eksisterer frem til 1755.

06 FEB 1749

Titlen som Generaladjudant anvendes første gang i Søetaten og tildeles grev Danneskiold Laurvigen.
Titlen bruges frem til søværnsloven af 24 APR 1868. Gene-raladjudanten er kongens sømilitære adjudant og dennes forbindelse til Søetaten.

29 JAN 1750

Tegningerne til et orlogsværft og en fæstning ved Staværn i Norge approberes af kong Frederik V og kaldes Frederiks-værn.
(Flådeanlægget blev oprindelig foreslået allerede i 1724). Kommandørkaptajn H. R. Schumacher bliver første chef for Frederiksværn.

16 JUN 1750

Kong Frederik V anlægger som første danske konge søofficersuniformen ved orlogsskibene NEPTUNUS og SJÆLLANDs stabelafløbning på Nyholm.

06 NOV 1752

Anlægget af en galejhavn ved Nivå besluttes iflg. kgl. resolution.
Kommandørkaptajn Wegersløff bliver første chef for projektet, der nedlægges i 1767 uden at være færdiggjort.

16 MAJ 1753

Middelhavseskadren på 4 fregatter mfl., under komman-dørkaptajn von Lützow, afslutter traktat med kejseren af Marokko og sikrer handelskolonien Saffia.

03 JUN 1753

Fregatten FALSTER, chef kaptajn Hooglant, fra Middelhavs-eskadren brænder og springer i luften på Saffias Rhed i Marokko. 132 mand omkommer.

1755

Officerernes uniform ændres fra grå til blå. Blå uniforms-kjole (efter engelsk forbillede fra 1748) med rød vest og bukser.
Epauletter indføres for de højeste officersgrader.

08 SEP 1757

Constructions Skolen oprettes på Holmen. Erstatter det tidligere Model- og Ridsekammer.

03 JAN 1765

Marinens Bibliotek oprettes.

25 FEB 1767

General admiral-løjtnant Danneskiold-Samsøes projekt til bygning af Takkelagehusene på Nyholm approberes.

1770

Søkadetterne overtager hele Akademibygningen på hjørnet af Norgesgade (nu Bredgade) og Akademigade (nu Fredericiagade) i København.
Tidligere havde Landkadet- og Søkadetakademiet haft til huse i samme bygning.

04
-08 JUL 1770

Middelhavseskadre på 4 linieskibe og 2 fregatter mfl., under schoutbynacht Kaas, bombarderer Algier.

24 JUL 1771

De gamle hollandske titler i søetatet afskaffes. Schoutby-nacht (indført i 1656) bliver til contreadmiral (fransk titel), second mester til skibschirurg, ober archelimester til over-kanoner og bøsseskytte til constabel.

1775

Ankerknappen introduceres.

1777

Søetatens Qvæsthus overtager det kgl. opfostringshus domicil i Overgaden Oven Vandet 60-62.

20 JAN 1782

Fregatten BORNHOLM, chef kaptajn Mathias Bille, på togt til Vestindien bjerger sig som havarist efter 4 ugers storm og 6 dages orkan i Nordatlanten ind til New Port Prat på Irlands nordvestkyst.
130 mand af besætningen går syge i land, chefen dør.

01 JAN 1784

Der indføres røde kraver på officersuniformen.

25 JUN 1784

Orlogsskibet INDFØDSRETTEN, chef kommandørkaptajn Lütken, erklæres forulykket efter udeblivelse fra togt til Tranquebar i juni 1782, og efter at skibets barkas og nav-neplade var drevet i land på Islands sydkyst i 1783.

17 SEP 1784

Søe-Lieutenant-Selskabet stiftes, premierløjtnant Hans C. Sneedorff bliver første formand.

22 OKT 1784

Kgl. resolution om oprettelsen af "Det kongelige Søekaart Archiv" med kaptajnløjtnant Poul de Løwenørn som direktør.

27 DEC 1787

Fabriksmester, kommandørkaptajn Henrik Gerner dør.
Kendt som skibsbygger og konstruktør af flådens orlogs-skibe og fregatter. (Medalje slået).

14 JUN 1788

Eskadre på 6 linieskibe og 3 fregatter, under kontreadmiral Krieger, der førte russisk gøs, forener sig med russisk eskadre under viceadmiral von Dessen, for i Kattegat og Østersøen at true Sverige i forbindelse med den svensk-russiske krig 1788-90.

16 JUL 1788

Ved kgl. resolution bestemmes det, at flaget, der siden 1784 har været placeret ved Citadellet Frederikshavn (Kastellet) ud mod havnen flyttes til batteriet SIXTUS på Nyholm.
De nærmere regler for flagning og salutering her fastsættes 15 AUG 1788.

44Læs mere om  Rigets Flag

31 MAR 1792

HENRIK GERNER-medaillen skænkes af gehejmeråd von Schack. Medajlen uddeles til en kadet, der har bestået officers-eksamen med udmærkelse.
(Medaljen uddelt første gang 27. december 1792.)

44Læs mere om Henrik Gerner Medaljen

1793

Briggen LOUGEN forsynes som det første skib i flåden med kobberforhudning under vandlinien.

27 MAR 1794

Det væbnede neutralitetsforbund indgås med Sverige.

19 JUN 1794

Eskadre på 8 linieskibe mfl., under viceadmiral Krieger, forener sig med svensk eskadre på 8 linieskibe under vice-admiral Wachtmeister til hævdelse af neutraliteten i farvan-dene som følge af det 27 MAR 1794 indgåede væbnede neutralitetsforbund.
De forenede eskadrer udrustes derefter de følgende somre under skiftevis svensk og dansk kommando indtil slaget på Københavns Rhed 2 APR 1801, som den svenske flåde på grund af modvind ikke nåede at deltage i.

1795

Under søtøjmesteren oprettes en musikskole, hvor der skal uddannes musikere til flådens skibe. Ophævet 1816.

05
-07 JUN 1795

København brænder. Ilden opstår i Delehaven på Gammel-holm, hvor bl.a. Admiralitetsbygningen og Generalkommis-sariatet brænder.

16 MAJ 1797

Middelhavseskadren, bestående af fregatten NAJADEN og briggen SARPEN mfl., under kaptajn Bille, kæmper ud for Tripolis mod tripolitansk eskadre på 6 skibe.

11 MAJ 1798

I Hæren oprettes et Marineregiment af hvervede soldater til anvendelse om bord på flådens skibe.
Regimentet begår mytteri i 1807 og 1808 og indlemmes 1 JAN 1811 i Københavnske Infanteriregiment.

02 JUN 1799

Skonnerten IRESINE, chef premierløjtnant Lillienskiold, kæmper mod en engelsk kaperfregat EXPERIMENT ved Dansk Vestindien.
Der uddeles æressabel til Lillienskiold.

05 NOV 1799

Orlogsskibet OLDENBORG, chef kommandørkaptajn Olfert Fischer, der konvojerer ostindiefarere til Tranquebar, sættes på grund i Taffelbay i orkan.
Hel besætningen bjerges, medens besætningerne fra et stort antal fremmed orlogs- og koffardiskibe, der også går på grund, for størstedelen drukner.

23 DEC 1799

Fregatten HAVFRUEN, chef kaptajn Jos van Dockum, tvinger de tre engelske fregatter PHOENIX, EMERALD og FLORA til at afstå fra visitation af konvoj i nærheden af Gibraltar.

29 DEC 1799

Fregatten HVIDE ØRN, interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder i orkan med hele sin besætning ud for Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.

Før 1500

1500

1600

1700

1800

1900

2000