Ubådenes sorte september (1979):

Undervandsbåden SPÆKHUGGEREN hæves

Bjergningen af SPÆKHUGGEREN trak mange nysgerrige til Orlogsværftets
område på Holmen i København.
(Foto fra 5. Eskadres arkiv)

Subsunk - eller blot Søværnets
sorte september

Inden for kun otte dage var antallet af ubåde i Søværnet pludselig reduceret fra seks til fire da SPÆKHUGGEREN og SPRINGEREN begge foretog en ukontrolleret dykning på Orlogsværftet på Holmen.

I september 1979 blev de to danske undervandsbåde SPÆKHUGGEREN og SPRINGEREN inden for meget kort tid ramt af alvorlige uheld under efter-syn på Orlogsværftet.

Heldigvis var der ingen personskader i forbindelse med uheldene, men omfattende materielle skader medførte, at der gik næsten ni måneder før den sidste af ubådene var tilbage i aktiv tjeneste.

Af Johnny E. Balsved

For mange ubådsfolk, og ikke mindst chefen for Søværnets Materielkommando, kontre-admiral Jørgen Petersen, der i øvrigt selv var tidligere ubådschef, vil afslutningen på september måned 1979 nok blive husket som Søværnets sorte september.
Inden for blot otte dage sank to af Søvær-nets fire undervandsbåde af DELFINEN-klassen, SPÆKHUGGEREN og SPRINGEREN, under eftersyn på Orlogsværftet.
Ikke siden ubåden DYKKERENs forlis efter kollision med en norsk fragtdamper i Øresund 9. oktober 1916, havde ubåds-våbenet været udsat for større uheld.
I 1916 mistede én mand livet, ubådschefen premierløjtnant Svend Aage Christiansen, denne gang skete der kun materielle skader.

Kontreadmiral Jørgen Petersen

Kontreadmiral Jørgen Petersen,
chef for
Søværnets Materielkommando
1972-80.

Ingeniør regnede forkert

Ubåden SPÆKHUGGEREN havde sammen med ubåden NARHVALEN været til planlagt hovedeftersyn på Orlogsværftet, hvilket foregik i flydedok nr. IV ud for Dokøen.

21. september 1979 var eftersynet overstået, og ubåden skulle uddokkes, dvs. den skulle tilbage i sit rette element.

I forbindelse med eftersynet var ubådens forreste batterier blevet udtaget, hvilket gav en kraftig vægtforskydning i ubåden. Et forhold som den ansvarlige ingeniør fra Orlogsværftet tilsyneladende havde glemt at tage med i beregningerne.

Fejlberegningen medførte, at ubåden SPÆKHUGGEREN omgående kæntre-de i dokken, da uddokningen gik i gang. - Men det værste var langt fra overstået!

Det viste sig nu, uvist af hvilken årsag, at man ikke havde fået lukket ubådens luger og vandtætte døre, og i løbet af kort tid var ubåden delvis fyldt med vand.

Fejlberegningen medførte, at ubåden SPÆKHUGGEREN omgående kæntrede
i dokken, da uddokningen gik i gang.
(Foto fra 5. Eskadres arkiv)

Ondt bliver værre

Efterfølgende søgte man at bringe ubåden flot, men også dette gik hel galt. Ubåden gled ned af de kølklodser, som den havde stået på i dokken, kæntrede helt rundt og tog nu endnu mere vand ind.

I alt tog SPÆKHUGGEREN mere end 300 tons vand ind, inden det lykkedes for Orlogsværftet at få stabiliseret ubåden i dokken.

Efter ubåden var blevet stabiliseret, kunne man begynde at tømme den for vand og danne sig et overblik over skadernes omfang.

Orlogsværftet anslog efterfølgende, at en reparation af ubåden ville koste omkring 9,5 mill. kr. Da hovedeftersynet var det sidste større eftersyn, inden ubåden fem år senere var planlagt til at udgå af flådens tal, var der i starten tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne betale sig at reparere ubåden.

Søværnet valgte i stedet at istandsætte ubåden, en reparation der samlet beløb sig til 15,2 mill kr., dvs. mere 50% over den pris som Orlogsværftet oprindeligt havde estimeret.

Ni måneders reparation var SPÆKHUGGEREN atter klar til at indgå som en af flådens operative enheder, hvilket den gjorde frem til 1989, altså fem år længere end oprindelig planlagt.

Ubåden gled ned af de kølklodser, som den havde stået på i dokken,
kæntrede helt rundt og tog nu endnu mere vand ind,
i baggrunden i dokken anes ubåden NARHVALEN.
(Foto fra 5. Eskadres arkiv)

Uheldene ikke forbi

SPÆKHUGGEREN var kun lige kommet på ret køl, før endnu et uheld ramte ubådsvåbenet og Orlogsværftet dette efterår i september 1979.

Ubåden SPRINGEREN havde været til et planlagt mindre periodisk eftersyn på Orlogsværftet og lå fortøjet ud for batterimagasinet i Takkeladsgraven, da også denne ubåd valgte at foretage en ukontrolleret dykning.

29. september havde nogen om bord glemt at lukke for en brandhane, og i løbet af kort tid var ubåden delvis fyldt med vand.

Det lykkedes dog at redde ubåden og efter en tømning for vand, og en nødvendig reparation var den atter klar som operativ enhed.

Ubåden SPÆKHUGGEREN

Ubåden SPÆKHUGGEREN ses her på ret køl på vej ind i Københavns havn.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Marineauditøren kiggede forbi

På baggrund af uheldene indledtes en auditørundersøgelse for at klarlægge årsagerne til uheldene. En undersøgelse der entydigt placerede ansvaret hos den daværende chef for Søværnets Materielkommando, kontreadmiral Jørgen Petersen, i det Orlogsværftet kort tid forinden var blevet direkte underlagt Søværnets Materielkommando.

Admiralen accepterede påtalen, men undrede sig samtidig over, at ingen andre blev draget til ansvar, ikke mindst da Orlogsværftet gennem adskil-lige år havde være direkte underlagt Forsvarsministeriet.

Auditørundersøgelsen førte dog samtidig til en opstramning af retnings-linierne for ind- og uddokning på Orlogsværftet.

I dag er ubåden SPRINGEREN museumsskib i Aalborg, medens dele af interiøret fra SPÆKHUGGEREN er udstillet på Orlogsmuseet i København.

^{Til toppen}^|

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)

&

Mit liv i Søværnets 1934 til 1980, af kontreadmiral Jørgen Petersen, Odense Universitetsforlag, 1985 (ISBN 87-7492-495-8)

"

5. Eskadres (Ubådseskadrens) arkiv, gennemgået af Søren Nørby

44Der henvises også til Maritim Bibliografi