|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Du er her: 4Historien4Flåden 1914-19184Flåden under 1. verdenskrig4Ubåden DYKKERENs forlis |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ubåden DYKKERENs forlis (1916):Ubåden DYKKEREN forlist i Øresund efter kollision med en norsk damperChefen for ubåden DYKKEREN, premierløjtnant Svend Aage Christiansen omkom, medens det lykkedes rednings-mandskabet at bjærge de øvrige otte besætningsmedlem-mer fra den forulykkede ubåd 9. oktober 1916 ramtes det unge danske ubådsvåben af en alvorlig ulykke, da ubåden DYKKEREN under en dykningsøvelse ud for Tårbæk Rev blev påsejlet af den norske damper VESLA. Af Johnny E. Balsved 9. oktober 1916 forlod ubåden DYKKEREN, under kommando af premier-løjtnant Svend Aage Christiansen, Holmen. Lige uden for Københavns havn blev kursen sat mod nord, mod Tårbæk. Ubåden og dens 9 mands besætning havde ganske ubevidst påbegyndt bådens sidste skæbnesvangre togt.
Ubåden
DYKKEREN til kajs ved Orlogsværftet. Søværnets første ubåd Ubåden DYKKEREN var Søværnets første ubåd. Den var blevet bygget for det danske søværn ved Fiat San Giorgio værftet i La Spezia i Italien i 1908/09, og var efter en bugsering fra Italien til Dan-mark, indgået i den danske flåde 29. september 1909. I modsætning til flådens senere ubåde, der også blev udstyret med diesel-motorer, var DYKKEREN kun udstyret med elektromotorer, hvilket gjorde, at dens rækkevidde var stærkt begrænset, specielt da batterierne fra star-ten kun kunne oplades på Holmen. I 1916 blev ubåden derfor primært anvendt som skole-ubåd, med stærkt begrænsede krigsopgaver, idet dens primære rolle blev at uddanne nye ubådsfolk. Rutinemæssig dykning Ved 1330-tiden nåede ubåden frem til øvelsesstedet ud for Tårbæk Rev lige nord for København, og der blev gjort klar til den rutinemæssige dyk-ning.
hejste reglementerede signaler ombord i ledsageskibet. Kollisionskurs Ubåden havde kun været neddykket i ganske kort tid, da man fra broen på SLEIPNER observerede en stor damper, der havde kurs lige mod det sted, hvor ubåden var dykket.
Ubåden DYKKEREN synker Inde i ubåden lød det som om der væltede en stak jernplader, da det nor-ske dampskib ramte ubåden. Ubåden krængede voldsomt over ved kollisi-onen og vandet begyndte ret hurtigt at trænge ind i agterskibet. DYKKEREN var blevet ramt lige agten for den agterste nedgangsluge og en større læk sloges ved lugekarmen. Vandet fossede ind i agterskibet og ma-skinrummet gennem den beskadigede luge agter. Der måtte handles omgående af den indespærrede besætning for at redde livet! Chefen, premierløjtnant S. Aa. Christiansen, agerede som en professionel ubådsmand. Han gav umiddelbart ordre til at blæse hovedtankene ud og forsøgte samtidigt at udløse ubådens faldkøl. Formålet var helt klart at få DYKKEREN tilbage på overfladen. Men katastrofen kunne ikke afværges og i en kaskade af luftbobler lagde ubåden sig til hvile på ca. 10 meter vand og med en svag slagside. Klokken var nu blevet lidt over 2 om eftermiddagen. Øjeblikkelig alarm og hurtig indsats SLEIPNER slog øjeblikkelig alarm ved at sejle over til det opankrede sta-tionsskib ved Tårbæk Rev, kanonbåden GULDBORGSUND, der kunne alar-mere videre til flådens overkommando.
hjælpe til ved redningsarbejdet. Han blev omgående iført den i ledsagefar-tøjet værende dykkerdragt, mens de sejlede hen mod den bøje som mar-kerede stedet, hvor dykkeren var forsvundet. På vejen derhen observeredes pludseligt, at 3 mand dukkede op til over-fladen med underbådsmand Janus Sørensen i spidsen. Det var lykkedes dem at sluse sig ud gennem kommandotårnet. De 3 mand blev hurtigt samlet op af en båd, som VESLA havde sat i vandet. De kunne berette, at chefen for DYKKEREN, premierløjtnant Svend Aage Christiansen stadig befandt sig i kommandotårnet. Klokken var nu blevet halv tre. 6 redningsveste til 9 mand Ubåden var udstyret med i alt 12 iltåndingapparater med indbygget red-ningsvest. 2 af disse var blevet ødelagt, medens 4 var placeret i det vand-fyldte rum. Nu var der således kun 6 apparater med tilhørende redningsveste til de 9 mand i ubåden. Ombord i ubåden besluttede man sig derfor for, at de 3 der ikke havde noget iltåndingsapparat omgående skulle forsøge at sluse sig ud gennem kommandotårnet. Chefen, der var udstyret med iltåndingsapparat skulle assistere dem ved udslusningen. Planen var, at de alle 9 skulle forsøge at sluse sig ud gen-nem kommandotårnet, med chefen som sidste mand. Første dykker nede ved ubåden
Klorgas og vand inde i ubåden Det blev snart umuligt for de 5 besætningsmedlemmer at opholde sig ag-ter. Ikke mindst da det indtrængende saltvand begyndte af udvikle klorgas fra akkumulatorerne. Mandskabet søgte derfor tilflugt forude i torpedorummet. Gennem koøjet til kommandorummet kunne de se hvordan vandet fortsat steg. Mændenes grundige træning, disciplin og personligt mod blev nu sat på en voldsom prøve. Der skulle endnu gå mange timer i uvished, før de atter kunne trække vej-ret frit ved overfladen. Bjergningsfartøjet ankommer Søværnet havde allerede for længst forudset, at noget sådan desværre kunne ske, og havde derfor en kontrakt med Svitzer om bjergningsassi-stance ved evt. ubådsulykker. Knapt tre timer efter ulykken kunne Svitzers bjergningsfartøj KATTEGAT ankre op på positionen, og bjergningen kunne påbegyndes. Det første der blev gjort, var at sende en dykker ned med en luftslange, således at der kunne pumpes frisk luft ned til de indespærrede. Dernæst skulle der fastgøres stålwirer til de hejsebeslag, som var monteret i forstavnen på DYKKEREN. Kontakt til de indespærrede Mens Svitzers erfarne dykkere således påbegyndte bjergningen af den sunkne ubåd, blev Juel-Brockdorff atter sendt ned for at prøve at få kon-takt med resten af besætningen. Med en hammer i hånden forsøgte han at morsesignalere til de indespær-rede. Han siger selv: "Jeg stod på bunden, og signaleringen foregik som under en skoletime. - Maskinmester Andersen og jeg kunne heldigvis alfa-betet udenad, og hans svar kom så tydeligt fra det lille rum derinde bag stålpladerne, at også dette beroligede både ham og mig. - Det var en oplevelse at kunne komme op ad lejderen igen, få ruden åbnet og meldt den kommanderende på flagskibet OLFERT FISCHER, at de fem mand var ved godt mod.-" Flere gange i aftenens løb blev Juel-Brockdorff sendt ned til ubåden for at holde kontakt til de indespærrede, og samtidig fortælle dem, hvordan ar-bejdet skred frem.
Bjærgningsoperationen er i fuld sving 5 mand reddes i live Da stålwirerne var blev fastgjort begyndte KATTEGAT at hæve ubåden gan-ske langsomt, medens der fortsat blev pumpet frisk luft ind i båden. Endelig ved 23-tiden brød ubådens forende atter Øresunds overflade, men ikke så højt, at forreste luge kunne åbnes. Der blev derfor placeret sække med savsmuld omkring lugen, inden den blev åbnet. Efter at være indelukket næsten 9 timer i den gasfyldte ubåd DYKKEREN på bunden af Øresund, lykkedes det at redde de sidste 5 mand fra den forulykkede ubåd tilbage til overfladen. Efter en mundfuld frisk luft, blev de snart bragt ombord, hvor skoldhed kaffe og en cognac ventede. Chefen omkommet En båd sejlede hen til ubådens kommandotårn, der også ragede op over vandet. Herfra bjergedes liget af premierløjtnant Christiansen, der var omkommet under udslusningen af de tre første besætningsmedlemmer, og derfor ikke var i stand til at assistere de øvrige i udslusningsforsøget. Han blev på sin post og gav sit liv for sit mandskab. En torpedobåd med orlogsflaget på halv stang sejlede liget af chefen og de overlevende tilbage til stationen på Orlogsværftet. DYKKERENs endeligt På grund af søen, det trak op til dårligt vejr, og tidspunktet, besluttedes det at sænke DYKKEREN ned på bunden igen, nu hvor besætningen var reddet ud. Nogle dage senere lykkedes det at bjerge ubåden og bringe den ind til Holmen. Men det viste sig, at det ikke kunne svare sig at reparere båden, hvorefter den blev kasseret. Kaptajn Juel-Brockdorff hædres DYKKERENs tidligere chef, kaptajn Niels Juel-Brockdorff, der som den før-ste dykkede ned til den sunkne ubåd, og gennem det meste af bjærg-ningsoperationen holdt kontakten til de indespærrede ubådsfolk, blev rost for sin indsats. Tre dage efter ulykken modtog Juel-Brockdorff en skriftlig anerkendelse fra Chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen:
Allerede 18. oktober, blev kaptajn Niels Juel-Brockdorff endvidere udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen, som en yderligere officiel anerkendelse af sin indsats. Bjærgningen gav genlyd verden over Den udslusning, der blev gennemført fra ubåden DYKKEREN, var den første af sin art, der blev foretaget i verden. Affæren vakte derfor stor international opsigt i maritime kredse, og ubåden DYKKERENs forlis blev efterfølgende omtalt i mange maritime tidsskrifter.
Flere af flådens større skibe blev efter
ulykken udstyret med en kran agter til løftning af ubåde, her ses
kystforsvarsskibet
PEDER SKRAM Umiddelbart efter DYKKERENs kollision blev der ændret på en række for-hold i de danske ubåde, for at undgå en lignende situation, ligesom flå-dens større skibe blev forsynet med en svær kran på agterdækket, for om muligt at kunne assistere i fremtidige situationer. Lykkeligvis kom disse kraner aldrig i anvendelse til dette formål.
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
-
- |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Denne side er senest opdateret: 8. september 2005 Denne side er oprindeligt udgivet: 20. oktober 2002 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.jpg)
-621-1960.jpg)
