Du er her: 4Historien4Flåden 1939-19454Flåden under 2. verdenskrig

Flåden under 2. verdenskrig (1939-1945):

En sømilitær umulighed

Op til verdenskrigens udbrud 1. september 1939 var den danske flåde politisk blevet decimeret til næsten ingen-ting. Flåden stod derfor uden reelle muligheder for at håndhæve en eventuel dansk neutralitetspolitik.

Da de tyske tropper 9. april 1940 besatte Danmark var den danske flåde allerede politisk blevet forhindret i at reagere.

29. august 1943 blev det vendepunkt, hvor også den danske flåde sagde nej tak til samarbejdspolitikken.

Artilleriskibet PEDER SKRAM ved Mastekranen 29. august 1943.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Søren Nørby, Stud. mag.

Ved Anden Verdenskrigs udbrud den 1. september 1939 blev det danske søværn mobiliseret og en sikringsstyrke blev udrustet.

Samtidig blev der udlagt minespærringer i bl.a. Storebælt, Lillebælt og ved Grønsund.

I slutningen af 1939 blev der udlagt minespærringer i danske farvande,
her ses minelæggeren LINDORMEN under mineudlægning
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Den udrustede sikringsstyrke, hvis nærmere udseende kan ses her, havde som opgave at sikre den danske neutralitet, men da tyskerne angreb 9. april 1940, valgte søværnets ledelse efter ordre fra regeringen ikke at kæmpe.

Skibene spredt ud over landet

9. april var søværnets enheder spredt ud mellem mange danske havne, og det ville derfor have været svært for søværnet at yde et samlet forsvar. For en oversigt over enhedernes placering, tryk her.

Efter 9. april blev hovedparten af flådens enheder, efter aftale med den tyske besættelsesmagt, oplagt. Enhederne blev spredt ud mellem en ræk-ke provinshavne og Holmen i København.

Kutteren K1 som blev minesprængt den 19/9 1942.
Flådens eneste tab ved minestrygning under 2. verdenskrig.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Gennem spredningen ønskede søværnet at undgå at samle flådens enhed-er i en klump, hvor de ville udgøre et oplagt mål for allierede luftangreb.

Derudover ønskede man ikke at samle hele søværnets personel på ét sted, da man derved kunne risikere sammenstød med de tyske besættelses-tropper.

Fra skibene blev der udtaget en vigtig maskindel, der blev placeret hos lokale tyske myndigheder, eller blev opbevaret under skibschefens ansvar.

10. maj gik chefen for Søværnet, viceadmiral Rechnitzer, af, efter at fire af hans kolleger havde informeret ham om, at søværnets personel ikke læng-ere havde tillid til hans ledelse.

Kontreadmiral Briand de Crévecouer blev konstitueret som midlertidig leder.

Fortsat øvelsesvirksomhed og minestrygning

Efter nogen tid fik den danske flåde lov til at genoptage øvelses- og uddannelsesaktiviteter i en række danske farvande, herunder især de sydfynske øhav, i Mariager fjord og i Isefjorden.

Samtidig prøvede den tyske besættelsesmagt at overtale søværnet til at fortsætte vedligeholdelsen af de danske minefelter, men dette nægtede søværnet, og i slutningen af maj 1940 måtte tyskerne selv fjerne de udlagte miner.

I 1941 blev der bygget 10 minestrygere (MS1 - MS 10) til Søværnet.
MS 1 blev senere kendt som SORTE SARA, da det lykkedes den at slippe til Sverige sortmalet og forklædt som slæbebåd.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Søværnet gik dog med til at stå for minestrygning mellem de danske øer (øst-vest), mens tyske enheder stod for nord-sydgående minestrygning.

Senere måtte søværnet dog også gå med til at stryge nord-sydlig retning.

Orlogsværftet arbejder videre

På Orlogsværftet blev konstruktionen af nye skibe indstillet efter 9. april. Arbejdet blev dog genoptaget i september 1940, da man derved kunne undgå at tyskerne ellers ville kunne tvinge Orlogsværftet til at lave arbejde for besættelsesmagten.

Arbejdet blev dog hæmmet af mangel på materialer.

Først efter lange forhandlinger lykkedes det at skaffe materialer fra Sverige til den fortsatte bygning af minelæggerne LOUGEN og LAALAND samt torpedobådene NAJADEN og NYMFEN.

Udleveringen af 6 torpedobåde

Den 15. januar 1941 "bad" tyskerne om at få udleveret tolv danske torpe-dobåde.

Den danske regering gav efter for tyskernes krav, men det endte med at tyskerne kun tog de seks forholdsvis nyere torpedobåde af GLENTEN/ DRAGEN-klassen.

Disse blev den 5. februar 1941 overgivet til tyskerne - dog ubevæbnede. Som betaling for disse fartøjer gik tyskerne med til at forsyne Orlogsværftet på Holmen med materiale til bygning af seks nye torpedobåde. Dele af de lovede materialer ankom, men da det danske Søværn frygtede at tyskerne ville tage disse både når de var færdigbyggede, skred konstruktionen kun langsomt frem. Søværnet får ny chef 1. september 1941 blev A. H. Vedel ny chef for Søværnskommandoen. De danske søofficerer vidste, der var en risiko for at tyskerne ville forsøge at tage kontrollen med de danske flådeenheder, og havde derfor besluttet at skulle dette ske, skulle flådens

Viceadmiral A. H. Vedel.

enheder søge neutralt svensk territorium, eller, hvis dette viste sig umuligt, sænke skibene så de ikke faldt i tyske hænder.

Startende i 1942 begyndte man at installere sprængladninger i de danske skibe.

I oktober 1943 udsendte Marineministeriet bestemmelser til personellet (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Vendepunktet 29. august 1943 I løbet af august 1943 steg spændingerne mellem den danske regering og de tyske besættelsesmagt, og den 28. august valgte regeringen at gå af. Allerede i løbet af sommeren 1943 var der blevet placeret sprængladninger i samtlige danske flådefartøjer, og den 27. august blev der beordret skærpet beredskab i søværnets skibe. Regeringen gav dog den 28. august ordre til, at i tilfælde af et evt. tysk angreb måtte søværnets enheder ikke yde modstand. Den danske Flotille De danske flådefartøjer, der efter 29. august 1943 nåede svensk område, indgik fra efteråret 1944 i Den danske Flotille. Flotillen var med til at bringe den Danske Brigade fra Helsingborg i Sverige og til Helsingør 5. maj 1945.

Nogle dage senere ankom Den danske Flotille, med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN i spidsen til Københavns havn, og markerede hermed afslut-ningen på flådens indsats under 2. verdenskrig.

Den danske Flotille med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN i spidsen
ankommer til København i maj 1945.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: 3. januar 2004

Denne side er oprindeligt udgivet: 20. oktober 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger