US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden efter 19894NIELS JUEL i STANAVFORLANT

Redigeret og
designet af:

NIELS JUEL i STANAVFORLANT (2000):

Korvetten NIELS JUEL
på øvelse med STANAVFORLANT

31. juni år 2000 stod korvetten NIELS JUEL ud fra Flåde-station Korsør for at indgå i NATOs stående Atlanterhavs-flåde, STANAVFORLANT.

Forude lå et togt på godt og vel 3 måneder. Selv om der var forskellige grader af begejstring at spore i besætningen, havde alle det tilfælles, at man var spændt på, hvad de næste måneder ville bringe.

Fra korvetten NIELS JUEL

Korvetten NIELS JUEL

Korvetten NIELS JUEL
(Foto: Søværnet)

Trekvart rundt om jorden
Når man ser tilbage på de spændende måneder er det lidt vanskeligt at afgøre, hvad man skal lægge vægt på i sin beskrivelse af dette togt i STANAVFORLANT.

Man kunne skrive om de forskellige farvandsafsnit, korvetten kom til at sejle i - Kattegat, Skagerrak, Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet.

Man kunne også fremhæve landene korvetten besøgte - Danmark, Sverige, Norge, Polen, Finland, Belgien, Holland og Skotland.

Eller man kunne måske blot beskrive togtet derved, at NIELS JUEL sam-menlagt sejlede 2/3 rundt om jorden i den periode skibet var tilknyttet STANAVFORLANT.

Ingen af delene ville dog blive dækkende for, hvad dette togt handlede om først i forventningen og hvad det kom til at handle om for den enkelte bag-efter.

Det sidste - nemlig om det de ca. 100 danske søfolk, der i tre måneder op-holdt sig på et skib relativt langt væk fra de sædvanlige rammer i Dan-mark, er dér, man bør lægge vægten.

Alle andre indgangsvinkler kan virke spændende, men det mest interes-sante er hvad der har været besætningen vedkommende i deres hverdag og hvad de eventuelt har fået med sig hjem.

Er oplevelserne i Søværnet af en sådan blivende værdi at det opvejer stra-badserne - nu og i fremtiden?

- alene på de syv have?
Hvad der i høj grad var vedkommende for besætningen ombord på kor-vetten, var en i henseende til omfang stor mængde træning og øvelser.

Træningen foregik konstant i alle togtets 3 måneder.

Det være sig sammen med andre flådestyrker, eller med styrken sejlende alene på de syv have.

Alle scenarier blev gennem-gået mange gange, og allere-de efter blot et par uger var det svært at opgøre, hvor mange gange skibet havde været i de forskellige ruller.

Den væsentligste rulle, nemlig "Klart Skib" og dens forskel-lige gradueringer, var den vel nok mest afprøvede og gennemgåede.

Gasdragten og dertil hørende

Kommandobroen på NIELS JUEL

Den let genkendelige plastagtige luft fra masken blev et moment i mange mareridt.
(Foto: Søværnet)

gasmaske var derfor en yderst god bekendt.

Tovværk, blokke og taljer - i olie
En anden rulle der ligeledes blev etableret gang efter gang under togtet, var "Forsyningsrulle".

Her var det ikke for at øve sig, men den næsten eneste måde at sørge for at holde sig over det krævede minimum af forsyninger på alle vigtige områder.

Forsyningerne modtoges både via Light Jackstay og dets lidt "tungere storebror" Replenishment at Sea (RAS).

Light jackstay bliver benyttet til transport af let gods og personel mellem skibene og RAS til at forsyne skibene med brænd-(sels)-olie og vand.

Light Jackstay har normalt ikke den store udvidede operative betydning, men populært var det så sandelig. Det var nemlig yderst god træning i sømandsskabsmæssig sammenhæng idet det giver god mulighed for næsten alle ombord, at arbejde med tovværk, blokke og taljer.

Samtidigt benyttede skibene muligheden til at sende små beskeder til hinanden eller måske til at sende hinanden små betænkeligheder.

Fra NIELS JUELs side blev det således fast tradition at give noget dansk.

NIELS JUEL udfører Replenishment at Sea

NIELS JUEL udfører RAS
med den spanske tanker PATINO
(Foto: Søværnet)

Tankskibe var også tilknyttet styrken.

Det var altid med en vis spæn-ding, at det faste RAS-hold gjor-de sin entre på sidedækket for at tage imod grejet, så skibet kunne modtage sin brændolie.

Anløb til den optimale position på siden af tankeren og etable-ring af forbindelse skulle helst foregå så hurtigt som muligt. NIELS JUEL var i al beskedenhed hurtigst, men så sandelig også det skib hvor mest saltvand var oppe og hilse på personellet på sidedækket.

Det koster noget at være ca. en tredjedel så stor som de fleste andre skibe i styrken.

Det oplevedes også, at slangen med dertil hørende probe havde sine pro-blemer med at gå i indgreb med korvettens bunkringsudstyr.

Heldigt var det, hvis man endnu ikke var begyndt at pumpe fra tankeres si-de, men det skete også, at hele sidedækket og det omkringstående perso-nel var fuldstændig indsmurt i olie.

Det var nogle gode og oplivende øjeblikke, både når der blev udført Light Jackstay eller RAS.

En stor del af besætningen var på dækket, og når de andre enheder var lidt tættere på, var der mulighed for at se de andre skibe lidt bedre efter i sømmene

Standsning af blokadebryderne
I foråret fik korvetten uddannet et boardinghold. Holdet fik gode udfoldel-sesmuligheder under dette togt.

Der blev gennemgået alt lige fra de indledende opkaldsprocedurer, skibe-nes standsning af blokadebryderne til den egentlige boarding.

Blokadebryderen var som oftest et af styrkens andre skibe.

I begyndelsen af togtet kørte tingene efter bogen, men som tiden skred frem, og man lærte hinanden at kende på skibene, fik fantasien i stadig større grad frit løb - især fra blokadebrydernes side.

Turbinerne blev stadigt oftere brugt for at stikke af, svarene i opkaldene blev ikke lige stuerene og boardingholdene blev udsat mange uventede tildragelser.

Formålet med den intensive træning og de hyppige øvelser skal selvfølgelig ses i lyset af, at korvetten var med i en operativ flådestyrke, som var i færd med at forberede sig til de forskellige større øvelser som STANAVFORLANT skal deltage i.

Ud over en indledende work-up for styrken kom NIELS JUEL sammen med STANAVFORLANT med i DANEX 2000 og den engelske flådes "kursus for fregatter med videre" Joint Maritime Course, JMC.

Derudover deltog vi i samarbejdsøvelser med enheder fra Polen, Finland, Sverige og Tyskland. DANEX 2000 er jo alt andet lige kendt og hjemligt stof.

Derfor er JMC vel nok den øvelse, der står stærkest i besætningens bevidst-hed.

Vindstød op til 42 m/s
Dette skyldtes flere ting. For det første var det den sidste større begiven-hed på turen før returneringen til Danmark - og alle der har sejlet ved, at tiden går utroligt langsomt det sidste stykke tid på ethvert togt. For mange syntes det derfor, at JMC varede omtrent hele togtet.

Yderligere var det den periode på turen, hvor vi oplevede langt det dårligste vejr.

Perioden og vejret var faktisk sammenfaldende med Englands nærmest katastrofale oversvøm-melser.

Det blev ikke nævnt i mange nyhedsmedier, at der vest for Skotland lå en mindre dansk korvet og sejlede i vindstød op til 42 m/s.

Det er imidlertid betagende og virker dramatisk at operere un-der sådanne vejrforhold. Her er der tale om anderledes oplevel-ser, og man får nogle andre og betydningsfulde erfaringer.

NIELS JUEL med skumsprøjt for boven...

Selv om det er dårligt vejr,
kan det godt være smukt!
(Foto: Søværnet)

Det barske vejr var måske en lille opmærksomhed fra de højere magter, der ellers under hele den forudgående del af togtet havde givet os ikke mindre end formidabelt vejr.

Det er ikke mange forundt at opleve en veritabel "indian summer" i Østersøen sent i oktober måned. Det var ikke desto mindre, hvad styrken oplevede.

Det sociale aspekt
En ting er træning og øvelse.

Et andet er det sociale aspekt, der må siges at have været særdeles ved-kommende for besætningen.

Det er formentlig alle bekendt, at STANAVFORLANT er en hurtig udryknings-styrke, der står til rådighed for NATO året rundt.

Hvad der måske ikke er helt så mange bekendt, er, at denne den første succesfulde, internationale, permanente flådestyrke i verdenshistorien bygger på den gode ånd, der råder besætningerne imellem - byggende på en fælles oplevelse af en vigtig mission og en særdeles heldig traditionel udnyttelse af de forskellige flåders kulturelle egenarter.

Det er altså et forum, hvor der - som en del af formålet og grundlaget - direkte opfordres til, at personellet fra de forskellige enheder lærer hin-anden bedst muligt at kende og derved knytter de for samarbejdet så vigtige sociale kontakter.

Styrken var sat sammen af skibe fra flåderne i USA, Canada, Storbritan-nien, Tyskland, Portugal, Spanien, Norge og Holland, suppleret i kortere perioder altså med korvetter eller ubåde fra Danmark. Belgien bidrager også, som Polen også i fremtiden vil.

Allerede fra den første dag lå mulighederne således åbne til alle sider for at blive lidt klogere og få nye bekendtskaber.

Vikingefesten - årets fest i STANAVFORLANT
Under hele togtet var initiativerne mange fra de deltagende enheder. Det være sig i søen som i havn.

I søen tilstræbte man dagen før hvert havneophold at udveksle personel mellem de deltagende enheder. Kok blev udvekslet med kok og våbengast med våbengast. Derefter indgik man på lige fod med besætningen ombord på det skib, man nu besøgte.

Under havneopholdene var mulighederne virkelig mangfoldige. De strakte sig fra diverse sportsarrangementer, til sightseeing og forskellige andre mindre strukturerede former for socialt samvær.

Ønskede nogen at deltage i alle de forskellige arrangementer, skulle man være umanerlig snarrådig, hvis man også ønskede at komme ud at se lidt på det omkringliggende landskab.

Fra Korvettens side blev der taget initiativ til to store sammenkomster.

I Oslo afholdtes en vikingefest for styrkens officerer og befalingsmænd, og i Gdynia i Polen et beercall for styrkens menige personel. Begge arrangementer var utroligt vellykkede - og for nu ikke "at sætte sit lys under en skæppe", blev vikingefesten da også omtalt som årets fest i STANAVFORLANT.

Der blev sat en standard.

Korvetten NIELS JUEL

NIELS JUEL ivrig efter at komme af sted
(Foto: Søværnet)

Strabadserne er overskygget
Opfordringen til at lære personellet fra de forskellige enheder bedre at ken-de og knytte sociale kontakter blev taget yderst alvorligt af besætningen på NIELS JUEL, og det var derfor også med et vist vemod, at korvetten primo november sagde farvel til resten af styrken vest for Skotland.

Humøret var dog skiftet ikke så lidt - der var ligefrem store smil over hele linien - da den stolte korvet rundede bøje 1 ved Skagen efter en solned-gang af første klasse i Skagerrak, hvor der blev udskænket punch og op-læst signaler modtaget fra Chefen for STANAVFORLANT og Chefen for 2. Eskadre.

Enkelte kneb måske også en glædeståre da Storebæltsbroen for første gang i godt 3 måneder kom til syne i horisonten.

Mon ikke adskillige blandt de 100 således med korvetten berejste svende m/k finder at strabadserne er overskygget af store oplevelser for et langt stykke ind i fremtiden - som det var udgangspunktet for denne artikel at bevise?!

^|^{Til toppen}